Fælles opgave at sikre gode rammer for erhvervslivet på Lolland-Falster

Erhvervslivet er i hastig udvikling på Lolland-Falster, og mange nye virksomheder finder vej til øerne. Rammerne bevæger sig i en positiv retning, men der er dog delte meninger om, hvor godt det går med den lokale erhvervsvenlighed. Hvor Guldborgsund Kommune går frem i årets måling, så går Lolland Kommune tilsvarende tilbage.

- Der ligger mange spændende muligheder for erhvervslivet på Lolland-Falster, og der er et stort lokalt engagement i de mange nye projekter. Derfor er det ærgerligt, at vi ikke entydigt kan aflæse det i årets undersøgelse, siger Jakob Søndergaard Nielsen, formand for DI Lolland-Falster og fortsætter:

- På Lolland-Falster har vi en af landets stærkeste og mest misundelsesværdige lokale erhvervsorganisationer i form af den fælles kommunale erhvervsorganisation Business Lolland-Falster. Det skal vi være endnu bedre til at kommunikere og engagere det lokale erhvervsliv i. For der er så mange gode tiltag, der kan være med til at løfte vores område, siger Jakob Søndergaard Nielsen.

Erhvervslivet i begge kommuner er enige om, at arbejdskraft, uddannelse og infrastruktur er områder, som kommunen bør prioritere. Det er brandvarme emner, som i forvejen er højt på dagsordenen hos DI Lolland-Falster. Her spiller kommunerne også en central rolle, og der skal findes fælles løsninger på udfordringerne.

Guldborgsund Kommune er blevet mere erhvervsvenlig

Kommunen rykker 11 pladser frem til en 46. plads i årets undersøgelse, placerer sig i midten af tabellen og er fortsat den 5. bedste kommune i Region Sjælland. Det er især i brugen af private leverandører, at Guldborgsund markerer sig flot, hvor kommunen indtager en 3. plads på landsplan. Til gengæld bliver det til en 88. plads i forhold til arbejdskraft, som er kommunens dårligste kategoriplacering.

- Det er glædeligt, at Guldborgsund Kommune går frem i årets måling, og det er ligeledes min oplevelse, at der er fokus på et godt samarbejde med de lokale virksomheder. Ikke mindst er det flot, at kommunen indkasserer en flot placering i forhold til brug af private leverandører, siger Jakob Søndergaard Nielsen, formand for DI Lolland-Falster.

Lolland Kommune klarer sig dårligere i erhvervsvenlighed

I årets undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed falder Lolland Kommune 10 pladser og lander på en 82. plads. Tilbagegangen skyldes, at kommunen går en smule tilbage i stort set samtlige kategorier. Dog er der fremgang i kategorien for den overordnede erhvervsvenlighed, hvor flere virksomheder end tidligere vil anbefale andre virksomheder at etablere sig i kommunen. Den bedste placering er i kategorien brug af private leverandører, hvor kommunen får en 40. plads, mens den dårligste placering er i kategorien uddannelse, hvor det bliver til en 91. plads.

- Der er en flot udvikling i gang i Lolland Kommune, hvor man lykkes med at tiltrække nye spændende virksomheder. Derfor er det ærgerligt, at kommunen ikke får en bedre placering, for her er nogle unikke rammer for erhvervslivet. Det er vigtigt, at vi holder fokus på sammen at finde løsninger på udfordringerne, eksempelvis når vi skal sikre mere arbejdskraft samt fortsat sikre kvalitet og et passende udbud af uddannelser, siger Jakob Søndergaard Nielsen, formand for DI Lolland-Falster.

FAKTA OM LOKAL ERHVERVSVENLIGHED 2022

• DI’s undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed 2022, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Det er 13. år i træk DI laver en undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed.
• 7.915 virksomheder inden for DI’s brancher, blandt andet fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service, har svaret på undersøgelsen.
• Undersøgelsen er sammensat af to typer af indikatorer: Et spørgeskema til virksomheder og statistik. Typerne af indikatorer vægter 50/50 i kategorierne.
• Resultaterne er opdelt i ti kategorier, der belyser forskellige centrale områder i de lokale erhvervsvilkår. Dette gør det muligt at se, hvordan kommunerne klarer sig på forskellige områder og ikke kun samlet set.
• 93 ud af landets 98 kommuner er inkluderet i undersøgelsen. De fem mindre kommuner Samsø, Langeland, Ærø, Læsø og Fanø deltager ikke, da det ikke er muligt at indhente et tilstrækkeligt antal svar i disse kommuner.

Følg Dansk Industri på: