Spies udvider med ny soldestination fra Aarhus Airport

Solkataloget vokser i Aarhus Airport. Spies sætter nu endnu en destination på afgangstavlen. Fra maj 2023 kan østjyderne således rejse med Spies til Palma de Mallorca og nyde en solferie i blandt andet Alcudia, Magaluf, Cala d’Or eller Pollenca med direkte afgang fra Aarhus Airport. Den nye feriedestination startes op i samarbejde med det svenske flyselskab BRA alias Braathens Regional Airlines, som allerede er etableret i Aarhus Airport med rutefly til Gøteborg og Stockholm. Flyselskabet har netop investeret i fem nye Airbus A319, så Spies-gæsterne får en behagelig start på rejsen.
”Det er meget tilfredsstillende, at Spies nu styrker vores samarbejde med endnu en destination i solkataloget. Mallorca er et uhyre populært feriested blandt østjyderne, og jo mere kapacitet vi kan tilføre til solskinsøen, jo bedre. Samtidig er det en stor fornøjelse, at Spies teamer op med BRA i forhold til at kunne tilbyde et gennemført stærkt kvalitetsprodukt til de rejsende. BRA er en af lufthavnens rigtig gode samarbejdspartnere, og det lover godt for fremtiden”, siger Brian Worm, som er administrerende direktør i Aarhus Airport.
I 2022 har Spies oplevet et kæmpe boom i rejser til Mallorca, og den tendens forventer rejseselskabet fortsætter.
”Mallorca er helt klart danskernes foretrukne ferieø i sommersæsonen. Kombinationen af fantastiske strande og turkisblåt vand, bjerge at vandre og cykle i og så Palma by, som er en slags mini-Barcelona, gør det til et yderst populært rejsemål. Den korte flyvetid har også en stor betydning for mange, derfor er vi glade for at kunne tilbyde direkte afgang fra Aarhus Airport fra næste forår”, siger Sofie Lund, som er kommunikations- og pressechef i Spies.
Mallorca har for længst fjernet sig fra det stereotype grisefestimage og har udviklet sig til en livsnyderdestination. Kilometerlange strande, små bugter for enden af snoede bjergveje, lokale Mallorca-vine, det tapasinspirerede middelhavskøkken, bjergrige cykleruter, kulturhistoriske Palma, shopping og meget mere tæller op, når danskerne skal vælge feriedestination. Øen rummer et rigt udvalg af oplevelser både til børne- og teens-familier samt til voksne par og venner i alle aldre, og i Spies lægger man stor vægt på, at gæsterne kan booke den hoteltype, der matcher deres behov. Således tilbyder rejsebureauet blandt andet ferieophold på deres eget vandkantshotel Sunwing Alcudia Beach, der er målrettet familier, og Sunprime hoteller, der er skræddersyet til voksne, på Playa de Palma og i Pollencabugten.
Mallorca er den anden soldestination, som rejsebureauet præsenterer direkte fra Aarhus Airport. I 2021 sendte Spies de første gæster af sted til Gran Canaria fra Aarhus, og det forventes, at Kanarieøerne med Spies igen er på afgangstavlen til vintersæsonen 2023/2024.
Den første Airbus letter mod Palma de Mallorca den 26. maj, og Mallorcasæsonen varer helt frem til den 13. oktober 2023. Der er afgang fra Aarhus Airport hver fredag eftermiddag. Der er 145 sæder per afgang, og det betyder, at 3.190 gæster kan sætte kursen mod Mallorca fra Aarhus gennem hele sæsonen.
Kontakter
Tina Baungaard-JensenKommunikationschefAarhus Airport
Tlf:+45 41 28 10 01tbj@aar.dkBilleder

Vedhæftede filer
Information om Aarhus Airport
Aarhus Airport A/S’ ambition er at være østjydernes foretrukne lufthavn og forbinde Østjylland med populære storbyer og andre attraktive rejsemål. Med afgange til destinationer i hele Europa sigter lufthavnen mod at imødekomme forventningerne hos det jyske erhvervsliv såvel som hos fritidsrejsende i lufthavnens optageområde, der er Jyllands største. I sensommeren 2022 står lufthavnen færdig efter en totalmodernisering og udvidelse til dobbelt størrelse. I 2024 er Aarhus Airport A/S vært for Europas vigtigste luftfartskonference, Routes Europe, der er en mødeplatform for branchens beslutningstagere. Aarhus Airport A/S er ejet af Aarhus Kommune, Syddjurs Kommune, Norddjurs Kommune og privatinvestor Staus A/S. Det tager cirka 35 minutter at nå Aarhus Airport A/S fra centrum af Aarhus.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Airport
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Airport
Nordjyske Viggo løber Danmarks første lufthavnsmaraton den 23. april15.4.2025 16:12:05 CEST | Presseinvitation
Viggo Iversen fra Hanstholm skal løbe Danmarks første maraton i en lufthavn. Det sker onsdag den 23. april kl. 6.30-11.45 i Aarhus Airport.
Større SAS-fly mellem Aarhus og København øger trafikken ud i verden25.3.2025 07:08:46 CET | Pressemeddelelse
Flagskibet for SAS’ europæiske flåde, Airbus A320, introduceres nu på ruten mellem Aarhus og København. Det betyder øget trafik til europæiske og internationale destinationer via København med kortere transit.
Pegasus Airlines starter flyvninger til Tyrkiet fra Aarhus Airport27.1.2025 12:31:22 CET | Pressemeddelelse
Europas førende lavprisselskab, Pegasus Airlines, åbner en ny direkte rute mellem Aarhus og Antalya i maj 2025. Det er første gang nogensinde, at flyselskabet har touch down i Østjylland.
Et turbulent 2024 landede som Aarhus Airport’s tredjebedste år3.1.2025 14:54:12 CET | Pressemeddelelse
December måned blev en god slutspurt i Aarhus Airport på et udfordrende år. 16,6 procent flere passagerer rejste gennem lufthavnen i årets sidste måned til sammenligning med december 2023. Det samlede passagertal for 2024 lander på 6 procent færre rejsende end i 2023.
Stor rejseaktivitet i november måned i Aarhus Airport3.12.2024 07:54:53 CET | Pressemeddelelse
Antallet af internationale rejsende i Aarhus Airport steg med 12 procent i november måned i forhold til samme periode i 2023. Ryanair udvidede til tre ugentlige afgange til Malaga, og SAS indsatte større fly på Københavnerruten.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum