Danmarks elforsyningssikkerhed er høj: Energistyrelsen forbereder sig på alle scenarier, men selvom situationen er alvorlig, forventer vi, som det ser ud nu, ikke strømafbrud til vinter
Situationen på det europæiske elmarked er udfordret af meget høje elpriser på grund af krigen i Ukraine, det meget varme og tørre vejr og tekniske udfordringer på udenlandske kraftværker.
Forventer ikke strømafbrud som det ser ud nu
Selvom energisystemet er under pres forud for den kommende fyringssæson, er det ikke umiddelbart forventningen, at borgere og virksomheder kommer til at opleve strømafbrydelser.
”Vi står i en alvorlig energisituation, men vi har også en meget robust forsyningssikkerhed i Danmark. Som det ser ud nu, forventer vi ikke, at det bliver nødvendigt med strømafbrud. Det er dog ikke det samme, som at vi ikke kan opleve udfordringer i elforsyningen. Der er en forhøjet risiko for mangel på strøm, men afbrydelse af strøm til elkunderne er det absolut sidste værktøj, vi anvender” siger Martin Hansen, vicedirektør i Energistyrelsen.
Hvis Danmark i værste fald alligevel står i en situation, hvor der mangler strøm, kan de enkelte distributionsselskaber i sidste ende være nødsaget til at lukke for strømmen i kortere perioder. I en sådan situation vil der være tale om et kontrolleret afbrud, fx et par timer ad gangen i udvalgte områder. I dag oplever elforbrugerne i Danmark i gennemsnit 20 afbrudsminutter årligt.
Spar på energien
Det bedste borgere og virksomheder kan gøre for forsyningssikkerheden er at spare på energien. Energistyrelsen igangsatte inden sommerferien en landsdækkende energisparekampagne. Kampagnen skal hjælpe danskerne med at spare på energien – både for pengepungen, forsyningssikkerheden og klimaets skyld.
Kampagnen vil også køre i løbet af efteråret og klæde danskerne på til den kommende fyringssæson med sæsonbaserede råd. På SparEnergi.dk kan du finde gode råd til at spare på energien, der er tilpasset den konkrete sæson.
Nøgleord
Kontakter
Laura AndersenPressemedarbejder
Tlf:+45 33 95 09 06lrsn@ens.dkTure Falbe-HansenPressechef
Tlf:+45 25 13 78 46tfh@ens.dkInformation om Energistyrelsen
I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vores vision om at opnå et klimaneutralt samfund i vækst og balance er den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor grønne løsninger, sikker og effektiv forsyning og økonomi tænkes sammen.
Følg pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Kristoffer Böttzauw stopper som direktør i Energistyrelsen5.9.2025 10:14:02 CEST | Pressemeddelelse
Kristoffer Böttzauw stopper med udgangen af september måned som direktør i Energistyrelsen, hvor han har været en del af direktionen i samlet set 10 år – de seneste 7 år som direktør.
Stor interesse for at søge støtte til innovative energiprojekter3.9.2025 11:50:44 CEST | Pressemeddelelse
Der er fortsat stor efterspørgsel på finansiering til udvikling og demonstration af fremtidens energiteknologier i Danmark. Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) har modtaget ansøgninger om støtte for 891 millioner kroner til i alt 92 projekter.
Energistyrelsen har truffet afgørelser i sager under åben dør-ordningen1.9.2025 14:10:32 CEST | Pressemeddelelse
Energistyrelsen har givet afslag på ansøgninger om forundersøgelsestilladelser under åben dør-ordningen. Vurderingen er, at udstedelse af forundersøgelsestilladelser til nye kommercielle åben dør-projekter vil indebære ulovlig statsstøtte. Den statsstøtteretlige vurdering, der ligger til grund for Energistyrelsens afgørelser, er foretaget i dialog med styrelsens juridiske rådgivere.
Milliardudbud til fangst og lagring af CO₂ går ind i sin næste fase27.8.2025 14:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Fristen for at afgive indledende bud i forbindelse med puljen til fangst og lagring af CO2 er udløbet. Energistyrelsen går nu i dialog med budgiverne frem mod fristen for at afgive endelige bud til puljens 28,7 milliarder kroner.
Havvindmølleparkerne Nysted og Middelgrunden kan fortsætte med at producere grøn strøm27.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Energistyrelsen har meddelt de to ejerkredse af Nysted Havmøllepark syd for Lolland og Middelgrunden Havvindmøllepark i Øresund, at de får forlænget deres tilladelse til elproduktion. Dermed er der mulighed for, at de to havvindmølleparker kan producere strøm i henholdsvis ti år og 25 år frem i tiden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum