Nationalmuseet overdrager dansk ubåd til Langelandsfortet

Ubåden ”Spækhuggeren” blev søsat i 1957 og indgik kort efter i den danske flåde, hvor den opererede under den kolde krig og særligt patruljerede i Østersøen frem til 1989. I 1992 blev den ophugget.
Omkring en tredjedel af ubåden blev udtaget og opsat på Orlogsmuseet, indtil museet i 2016 blev nedlagt. Det er disse dele af ”Spækhuggeren”, som Nationalmuseet nu overdrager til Langelandsfortet. Det drejer sig blandt andet om ubådens kommandorum, officersmesse, kabys og radioradarrum samt periskop.
Langelandsfortet er et maritimt anlæg og var ligesom ubåden en del af flåden under den kolde krig. Både fort og ubåd er derfor et produkt af samme militære tankegang. Mens ubåden markerede fronten langt inde i Østersøen, udgjorde Langelandsfortet og Stevns fort en fysisk front på dansk jord.
En vigtig del af danmarkshistorien
”Ubåden er en ret unik formidlingsgenstand, som på mange forskellige måder hører rigtig godt hjemme på vores museum. Den er dansk produceret og i sig selv en fortælling fra en svunden tid. Ubåden er en del af vores nationalhistorie og indgår også i en bredere international fortælling om Danmarks rolle som frontlinjestat,” siger Peer Henrik Hansen, museumsleder for Langelands Museum, som Langelandsfortet er en del af.
”Vi er meget glade for, at Nationalmuseet har taget initiativ til at lade flere genstande komme ud i landet, så de kan gavne flest mulige danskere, og vi vil da se nærmere på, om der er flere genstande, som fremover kunne være relevante at bringe i spil på vores museum.”
Ubåden hører hjemme på Langeland
Nationalmuseet kontaktede selv Langelandsfortet om muligheden for at overtage den historiske ubåd.
”Det vigtigste for os er, at ubåden kommer ud og får et nyt liv, så den kan formidle historien om den kolde krig fra et dansk perspektiv. Vi mener, ubåden hører rigtig godt hjemme på Langelandsfortet, som har specialiseret sig i at formidle om den kolde krig,” siger Jørgen Walseth, der er museumsinspektør ved de krigshistoriske samlinger på Nationalmuseet.
Der vil gå lidt tid, før gæster på Langelandsfortet kan opleve den nye ubåd, da det kræver et par omrokeringer at få ubåden udstillet i sin rette kontekst. Det kan blive i den hal, hvor Draken-flyet står i, eller muligvis ved siden af ubåden ”Springeren”, som museet i forvejen råder over.
Fakta om ubåden ”Spækhuggeren”
Ubåden ”Spækhuggeren” er en af fire dansk producerede ubåde i Delfinen-klassen, som opererede under den kolde krig. Den blev bygget på Orlogsværftet på Holmen og søsat i 1957. Den indgik i flåden i 1961 frem til 1989 og blev ophugget i 1992. Ubåden var i sin helhed 53,9 meter lang og 4,7 meter bred. Den vejede 573 ton i overfladen og 649 tons neddykket. Ubåden kunne armeres med otte torpedoer, og besætningen var på 33 mand (7 officerer og 26 befalingsmænd og menige).
Kontakt:
Peer Henrik Hansen, museumsleder, Langelandsfortet – 6110 3850, phh@langelandkommune.dk
Jørgen Walseth, museumsinspektør, Nationalmuseet – 4120 6370, Jorgen.Walseth@natmus.dk
Nøgleord
Kontakter
John Fhær Engedal NissenKommunikationsmedarbejderNationalmuseet
Tlf:41 20 68 49jni@natmus.dkBilleder
Information om Nationalmuseet – Forskning og Kulturarv
Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum. Det består af en række besøgssteder, herunder Nationalmuseet i København, hvor omkring 42.000 genstande er udstillet. Mere end to millioner museumsgenstande opbevares på magasin.
Gennem tværfaglig forskning arbejder mere end 50 forskere på Nationalmuseet med at forbinde fortiden med nutiden ud fra et bredt spektrum af emner. Det inkluderer alt fra materialeforskning og naturvidenskabelige analyser til undervandsarkæologi og forskning i krigshistorie, vikingetid, byudvikling, modehistorie, skriftsprog og plastik.
Nationalmuseets konservatorer arbejder på at bevare kulturarven for museer, kirker, slotte og herregårde, offentlige institutioner samt private.
Følg pressemeddelelser fra Nationalmuseet – Forskning og Kulturarv
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nationalmuseet – Forskning og Kulturarv
Ida Nicolaisen modtager Nationalmuseets jubilæumsmedalje29.9.2025 11:38:49 CEST | Pressemeddelelse
Efter en livslang indsats indenfor forskning modtager antropolog Ida Nicolaisen Nationalmuseets æresmedalje. Overrækkelsen fandt sted til Forskningens Aften.
H.M. Dronning Mary deltager i Forskningens Aften på Nationalmuseet11.9.2025 15:18:35 CEST | Pressemeddelelse
Når Nationalmuseet præsenterer sin nyeste og mest banebrydende forskning i et eksklusivt arrangement den 24. september, bliver det med deltagelse af H. M. Dronningen.
The National Museum discovers new details regarding Viking hairstyles27.8.2025 06:05:00 CEST | Press release
A small, unique gaming piece from the Viking Age reveals a hairstyle that was probably in vogue among Vikings at the time of Harald Bluetooth. This is as close as we get to a portrait of a Viking, says scholar.
Nationalmuseet opdager nye detaljer i vikingernes frisure27.8.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En lille, unik spillebrik fra vikingetiden afslører, hvilken frisure der formentlig var på mode blandt vikingerne på Harald Blåtands tid. Det tætteste vi kommer på et vikingeportræt, mener forsker.
Nationalmuseet overdrager historisk konge-båd til Randers25.8.2025 07:20:00 CEST | Pressemeddelelse
”Den Blå Chalup” skal fremover roes og opleves i Randers. Båden blev i 1873 foræret af den russiske tronfølger til Kong Christian 9. og blev i mange år anvendt af den kongelige familie.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum