Misforstået turistabe forsvinder fra naturen
Den langhalede makakabe fylder godt i landskabet ved turistattraktioner i Thailand, Vietnam eller Laos. Men der er stadig færre af de små, frække aber i deres naturlige levesteder. Faktisk står det så slemt til, at arten i sidste måned kom på IUCN’s rødliste over truede dyrearter. Det vækker blandede følelser hos en dansk biolog og makak-ekspert.
- Det er jo først og fremmest rigtig sørgeligt. Makakaber er jo intelligente og meget gode til at tilpasse sig, og alligevel ender de på listen over truede dyrearter. Men jeg er glad for, at truslerne mod dem nu bliver taget alvorligt, siger biolog Malene Friis Hansen, ph.d. Postdoc, Københavns Universitet og leder og stifter af The Long-tailed Macaque Project.
Det danske projekts optællinger af aber i Laos og Cambodia har været med til at ændre artens status fra ”såbar” til ”truet”. Dyrenes Beskyttelse, der har været med til at igangsætte og finansiere projektet, ser det som en vigtig milepæl.
- Det viser, hvor vigtigt viden er for beskyttelsen af verdens dyr. Den nye status kan blive afgørende for beskyttelsen af dyrene, siger biolog og projektleder for internationale projekter i Dyrenes Beskyttelse Anne Sofie Meilvang.
Presset på makakaberne kan være svært at forstå, når man ser dem i store flokke ved turistattraktioner. Men det afgørende i denne sammenhæng er ikke af antallet af dyr, men de trusler, de står over for, og udviklingen over tid. Og den nye data viser, at der risikerer at være halvt så mange langhalede makakaber om bare 30-40 år, hvis udviklingen fortsætter.
- Mange tænker truede dyr som sjældne og svære at finde. Så simpelt er det ikke. Populationen af bjerggorillaer er fx stigende og truslerne mod dem færre, og de regnes for kritisk truede. De langhalede makakaber er der langt flere af, men udviklingen går i den helt gale retning, og truslerne mod dem er voldsomme og mange, siger Malene Friis Hansen.
Optællingen af makakaber fortsætter, og projektet har lige nu forskere i gang med at opgøre populationerne af langhalede makakaber i Vietnam, Malaysia og Indonesien.
Medicinalindustrien udnytter abernes dårlige ry
Forklaringen på nedgangen i antallet af langhalede makakaber er et dårligt ry og manglende beskyttelse. Makakabernes adfærd og evne til at tilpasse sig har ironisk nok gjort livet svært for dem.
- Makakaberne har søgt hen, hvor der er mad tæt på mennesker, og det giver konflikter. Mange steder bliver de derfor opfattet som skadedyr på linje med rotter. Derfor er de ikke er beskyttet - hverken i nærheden af mennesker eller i naturen, siger Malene Friis Hansen.
Den manglende beskyttelse bliver i stigende grad udnyttet. Malene Friis Hansen peger på den stigende lovlige handel som medicinalindustriens foretrukne forsøgsabe som den største trussel. Efterspørgslen fra EU, Kina og USA er steget på grund af covid-krisen, og langhalede makakaber har den kedelige rekord at være verdens mest handlede abe.
Samtidig er abernes naturlige levesteder under pres. Malene Friis Hansens projekt har blandt andet påvist, at der ikke er nogen langhalede makakaber tilbage i Bangladesh, mens der kun er én population med cirka 100 individer tilbage i Laos. Denne viden kan blive afgørende for artens overlevelse og velfærd. For den nye status gør det lettere af få beskyttelse af makakaberne på dagsordenen.
- Det bliver fremover lettere at gå i dialog med regeringer, politikere og interessegrupper for at sikre, at makakaberne beskyttes ved lov, og at der sanktioneres mod udnyttelsen af dem. Samtidig skal vi selvfølge hjælpe de mennesker, der lever tæt på makakaberne, siger Malene Friis Hansen.
Kontakter
Søren KrogsgaardPressechef
Tlf:42474833skr@dyrenesbeskyttelse.dkBilleder
Links
Information om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Hunde står i kø til plads på dyreinternaterne16.9.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskernes hunde står i kø for at blive indleveret på Dyrenes Beskyttelses internater. Organisationen erfarer, at mange familier har høje krav til deres hundes adfærd, men ikke nødvendigvis sætter sig ind i racens behov før anskaffelse.
Vild forvandling: Nordjyske hunde med angst får ny start9.9.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire hunde blev hentet af Dyrenes Beskyttelses dyreinternat i Nordjylland, efter deres tidligere ejer blev fundet død i sit hjem. Ved ankomst var hundene meget angste, men efter et par uger var de forvandlede.
Dyrenes Beskyttelse og Hestens Værn efterlyser markante forbedringer for heste30.8.2024 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der skal ske konkrete forbedringer af dyrevelfærden i ridesporten, hvis den skal have en fremtid. På denne baggrund går Dyrenes Beskyttelse og Hestens Værn i dialog med Dansk Ride Forbund for at finde løsninger, der kan sikre hestenes trivsel.
Stressede sild sætter fokus på fangstprocessen22.8.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sild fra dansk fiskeri dør under fangsten og viser tegn på alvorlig stress, fremgår det af ny forskning. Resultaterne får fiskere, forskere og dyreværnsfolk bag studiet til at kigge nærmere på fangstprocessen
Sommeren giver travlhed: Dyreredderne er rykket ud 8573 gange15.8.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dyrenes Beskyttelses beredskab har ikke haft megen tid til at puste ud og nyde sommeren indtil videre. 8573 gange er de nemlig blevet tilkaldt til dyr i nød i juni og juli.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum