Nu starter byggeriet af Sindals nye ældrecenter
1.9.2022 09:25:00 CEST | Hjørring Kommune | Pressemeddelelse

Opstarten af byggeriet markeres mandag den 12. september 2022 kl. 15.00, hvor første spadestik vil blive taget på grunden, der ligger på sydsiden af Hjørringvej overfor Falck. Her vil politikere fra Hjørring Byråd, bygherreudvalget, entreprenører og ikke mindste beboere og medarbejdere fra det eksisterende Vendelbocenter deltage. Medier og øvrige interesserede er også velkomne til at deltage.
- Jeg glæder mig over, at vi nu er klar til at sætte gang i byggeriet af det nye Vendelbocenter. Vi har længe arbejdet på det her projekt, og nu kan vi endelig begynde at se planerne blive til virkelighed, siger Claus Mørkbak Højrup (V), der både er formand for Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget og formand for bygherreudvalget.
- Vi står overfor at skulle bygge kommunens største ældrecenter. Derfor har det været særligt vigtigt for os i bygherreudvalget at have fokus på at udforme det nye Vendelbocenter, så det både udstråler hjemlighed og tryghed for de mange beboere og brugere, men så det også bliver en god arbejdsplads for de mange forskellige faggrupper, der får deres daglige gang der. Derfor har vi også haft en bred repræsentation af både medarbejderne, beboerne og de frivillige med i arbejdet, så vi får det bedst mulige center, siger Claus Mørkbak Højrup.
Ældrecentret etableres i ét plan med seks mindre boenheder, der skal sikre oplevelsen af hjemlighed i boligen og danne en tryg ramme om hverdagen i egen bolig med overskuelig adgang til fælleområder og -faciliteter – både inde og ude.
Arkitekturen i det nye ældrecenter integrerer en række velfærdsteknologiske løsninger i både boliger og fællesarealer. Her spiller elementer som lys, akustik, indeklima og orientering en vigtig rolle, ligesom stedet er skabt med opmærksomhed på korte afstande og tilgængelighed.
NCC skal stå for byggeriet
Det nye Vendelbocenter er tegnet af CUBO Arkitekter, der også er totalrådgiver på projektet. Hen over foråret 2022 har der været en proces med at finde den rigtige entreprenør til at opføre det store byggeri, og vinderen blev NCC.
- Vi er glade for opgaven, og det er vores ambition, at det nye Vendelbocenter skal opføres i et positivt samarbejde mellem NCC’s hovedentreprenørteam, Hjørring Kommune og Hjørring Kommunes Totalrådgiverteam med CUBO Arkitekter i front. Vi stiller med et stærkt team af kompetente og ressourcestærke medarbejdere til opgaven, siger områdedirektør Jakob Søe Lundgaard fra NCC.
Øvrige samarbejdspartnere på projektet er Skaarup Landskab og NIRAS Aalborg.
Frem mod første spadestik vil NCC gå i gang med at byggemodne området, så borgerne i Sindal vil allerede inden den 12. september kunne se gravemaskiner på den tidligere brakmark. Det nye Vendelbocenter forventes at stå klar i sommeren 2024.
Prisstigninger har medført øget budget
De prisstigninger, der har ramt byggebranchen, rammer også byggeriet af Sindals nye ældrecenter. Derfor besluttede byrådet den 31. august 2022 at øge anlægsbudgettet for etablering af det nye Vendelbocenter med 16,2 mio. kr. Det samlede budget for byggeriet bliver ca. 266 mio. kr., hvoraf kommunen selv skal finansiere ca. 93 mio. kr.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger kan fås hos:
Claus Mørkbak Højrup (V)
Formand for Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget og formand for bygherreudvalget, på tlf. 30 54 76 43
Leif Serup
Direktør i Sundheds-, Ældre- og Handicapforvaltningen, på tlf. 41 22 30 15
Henrik Bøgeskov Lolholm
Projektchef, på tlf. 41 93 76 76
Billeder
Information om Hjørring Kommune
Hjørring Kommune er med sine knap 64.000 indbyggere den næst største kommune i Nordjylland. Du finder os centralt placeret i Vendsyssel og dermed i centrum af Skandinavien og Nordeuropa. Klik dig videre og bliv meget klogere på Hjørring Kommune.
Følg pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Presseinvitation: Efter syv års arbejde åbner Hjørring Kulturskole dørene til sit nye hjem7.9.2026 11:35:09 CEST | Pressemeddelelse
Et af de største kulturbyggerier i Hjørring Kommune i nyere tid står nu færdigt. Fredag den 11. september inviterer Hjørring Kommune og Hjørring Kulturskole til officiel indvielse af den nye Hjørring Kulturskole.
Ny direktør skal stå i spidsen for Visit Nordvestkystens næste udviklingsfase3.9.2026 09:00:53 CEST | Pressemeddelelse
Bestyrelsen for Visit Nordvestkysten har ansat Rasmus Friis Sørensen som ny direktør for destinationsselskabet. Han kommer fra en stilling som direktør for Destination Limfjorden og tiltræder den 1. december 2026.
For fjerde år i træk: Unge med særlige behov samles til en dag med fodbold og fællesskab21.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 2. september danner Fortuna Hjørrings anlæg for fjerde år i træk rammen om Stjernestævnet, hvor elever fra specialklasser i Nordjylland mødes til en dag fyldt med fodbold, bevægelse, nye relationer og gode oplevelser.
Hjørring-skoler får løft til natur/teknologi-undervisningen18.8.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Elever og lærere på seks skoler i Hjørring Kommune kan se frem til bedre rammer for natur/teknologi-undervisningen. En bevilling på 1,9 mio. kr. fra Villum Fonden skal blandt andet bruges til at styrke faglokaler, indkøbe nyt udstyr og udvikle lærernes kompetencer.
Direktør i Hjørring Kommune bliver ny kommunaldirektør i Rebild26.6.2026 10:25:30 CEST | Pressemeddelelse
Vicekommunaldirektør og direktør for Kultur, Teknik og Miljø i Hjørring Kommune, Bettina Hedeby Madsen, har fået nyt job og tiltræder 1. august 2026 som kommunaldirektør i Rebild Kommune. Dermed siger Hjørring farvel til en erfaren leder, der gennem mange år har sat et stort præg på kommunen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


