Formand: Det må ikke gå fra, at det gør ondt til, at det går galt
31.8.2022 13:02:30 CEST | HK Danmark | Pressemeddelelse

Der er nogen, der planlægger aftensmaden efter elprisen, nogen må overveje, om de har råd til at få besøg af børnebørnene, ferier bliver aflyst, og andre er nødt til at vaske tøj om natten. Samtidig er hverdagsvarer pludselig kommet i luksusprisklassen.
For den almindelige lønmodtager kan inflationen i den grad mærkes, og for de laveste indkomster rammer regningen særlig hårdt. I HK repræsenterer man begge grupper, og det betyder, at medlemmernes bekymring strækker sig fra ondt i maven til ren fortvivlelse over udsigten til den kommende vinter.
- Det er rigtigt set af regeringen at lave en pulje til inflationshjælp. Helt almindelige mennesker oplever netop nu en reallønsnedgang, der ikke er oplevet voldsommere siden Koreakrigen. Der er familieliv, arbejdsliv, hverdagsliv og drømme, der lægges om. Og det gør allerede ondt – ikke mindst på dem, der sidder med de laveste indkomster. Eller som skal få en i forvejen udhulet dagpengesats til at strække endnu længere, siger formand for HK Anja C. Jensen.
Hun understreger, at det er vigtigt at huske, at der er familier, der i forvejen sad stramt i det inden inflationen ramte.
- Jeg har en kæmpe respekt for de familier og personer, som lige nu knokler for at finde måder at strække pengene lige lidt længere. At spare, hvor man kan. Men som udviklingen er netop nu, så risikerer vi, at det her går fra at gøre rigtig ondt til at gå rigtig galt. Det skal vi tage os af i tide. Derfor er puljen helt nødvendig.
HK’s fuldt finansierede indspil til Finansloven kan læses her.
Foto: Lisbeth Holten.
Nøgleord
Kontakter
Tina Mellergaard JensenPresserådgiverHK Danmark
Tlf:42722378tina.mellergaard@hk.dkInformation om HK Danmark
Følg pressemeddelelser fra HK Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HK Danmark
HK lancerer KollegaKarma: En ny indgang til dialog om arbejdsmiljø5.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et godt kollegaskab kan ikke stå alene – men det spiller en rolle. Nu relancerer HK kampagnen KollegaKarma og sætter fokus på den del af arbejdsmiljøet, der handler om relationer i hverdagen.
HK: Velfærden må ikke ende som økonomisk buffer24.2.2026 10:53:52 CET | Pressemeddelelse
Regeringens 2035-plan tegner en mere stram økonomisk situation. Lønmodtagerne har skabt et råderum, der nu er ved at være brugt. De kommende prioriteringer skal komme velfærden og lønmodtagerne til gode, mener HK.
HK: Lille merudgift for arbejdsgiverne kan give hurtigere svar til arbejdsskaderamte9.2.2026 08:39:45 CET | Pressemeddelelse
HK foreslår en akut løsning, der kan forkorte ventetiderne for arbejdsskaderamte: et ekstra bidrag på 500 kr. pr. sag, som skal gå direkte til flere sagsbehandlere.
HK: Aftalen om moms er usikker og for langt ude i fremtiden28.1.2026 10:25:35 CET | Pressemeddelelse
Aftalen om at nedsætte momsen på fødevarer er et usikkert tiltag, der træder i kraft for sent. Der er brug for hurtigere og mere sikre løsninger, mener HK.
HK bakker op om fødevarecheck, men er skeptisk overfor dyr og usikker momsnedsættelse27.1.2026 11:30:50 CET | Pressemeddelelse
Regeringens fødevarecheck giver tiltrængt hjælp til pressede familier. Men HK efterlyser også langsigtede løsninger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum