Nord Stream 1 lukker på grund af vedligeholdelse i tre dage: Stigende udfordringer for forsyningssikkerheden
Gennem de seneste måneder har Nord Stream 1 kørt på nedsat kapacitet og været lukket én gang grundet planlagt reparation. Nu har Gazprom i Rusland meldt ud, at gasrørledningen bliver lukket grundet vedligehold fra onsdag den 31. august til fredag den 2. september.
”Energisituationen er meget alvorlig i både Danmark og resten af Europa. Det er ikke blot gasforsyningen, men det samlede energisystem i Europa, der er under pres,” siger vicedirektør i Energistyrelsen Martin Hansen.
Europas energisystem under pres
Høje brændselspriser i Europa hænger i væsentlig grad sammen med Ruslands invasion af Ukraine. Det gælder både for gas-, olie- og energipriserne generelt.
Derudover er der udfordringer i Europa med lav vandstand i vandkraftværker og floder, som påvirker elproduktionen i negativ retning. Dette betyder meget høje priser i det meste af EU.
”Vi har haft en varm sommer i Europa, hvilket har haft negativ betydning for elforsyningen. Når vi kombinerer følgevirkningerne fra Ruslands invasion af Ukraine med de udtørrede floder og lav vandstand i vandmagasiner, der bruges til vandkraft, kan vi risikere at se ind i en alvorlig situation for forsyningssikkerheden. Vi skal derfor forberede os på en vinter, hvor alle må spare på energien, hvor vi kan, så vi hjælper hinanden bedst muligt gennem fyringssæsonen,” siger Martin Hansen.
Spar på energien
Energistyrelsen igangsatte inden sommerferien kampagnen Én ting er sikkert. Og det er grønt! Kampagnen gør det lettere for danskerne at spare på energien – både for pengepungen, forsyningssikkerheden og klimaets skyld.
Kampagnen vil også køre i løbet af efteråret og klæde danskerne på til den kommende fyringssæson og komme med sæsonbaserede råd. På SparEnergi.dk kan du finde gode råd til at spare på energien, der er tilpasset den konkrete sæson.
Fakta
- Nord Stream 1 lukker i tre dage fra onsdag den 31. august til fredag den 2. september på grund af vedligeholdelse.
- Nord Stream 1 har gennem de seneste måneder kørt på nedsat kapacitet. Flowet har den seneste måned været på ca. 20 procent af den normale kapacitet.
- Danmark erklærede den 20. juni ”Early Warning”, som er det første af tre kriseniveauer. Ved det sidste niveau laves der indgreb i markedet.
- Enhver energibesparelse er med til at bringe os bedre gennem de kommende måneder og mindske presset på energisystemerne.
Nøgleord
Kontakter
Laura AndersenPressemedarbejder
Tlf:+45 33 95 09 06lrsn@ens.dkTure Falbe-HansenPressechef
Tlf:+45 25 13 78 46tfh@ens.dkInformation om Energistyrelsen
I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vores vision om at opnå et klimaneutralt samfund i vækst og balance er den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor grønne løsninger, sikker og effektiv forsyning og økonomi tænkes sammen.
Følg pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Kristoffer Böttzauw stopper som direktør i Energistyrelsen5.9.2025 10:14:02 CEST | Pressemeddelelse
Kristoffer Böttzauw stopper med udgangen af september måned som direktør i Energistyrelsen, hvor han har været en del af direktionen i samlet set 10 år – de seneste 7 år som direktør.
Stor interesse for at søge støtte til innovative energiprojekter3.9.2025 11:50:44 CEST | Pressemeddelelse
Der er fortsat stor efterspørgsel på finansiering til udvikling og demonstration af fremtidens energiteknologier i Danmark. Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) har modtaget ansøgninger om støtte for 891 millioner kroner til i alt 92 projekter.
Energistyrelsen har truffet afgørelser i sager under åben dør-ordningen1.9.2025 14:10:32 CEST | Pressemeddelelse
Energistyrelsen har givet afslag på ansøgninger om forundersøgelsestilladelser under åben dør-ordningen. Vurderingen er, at udstedelse af forundersøgelsestilladelser til nye kommercielle åben dør-projekter vil indebære ulovlig statsstøtte. Den statsstøtteretlige vurdering, der ligger til grund for Energistyrelsens afgørelser, er foretaget i dialog med styrelsens juridiske rådgivere.
Milliardudbud til fangst og lagring af CO₂ går ind i sin næste fase27.8.2025 14:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Fristen for at afgive indledende bud i forbindelse med puljen til fangst og lagring af CO2 er udløbet. Energistyrelsen går nu i dialog med budgiverne frem mod fristen for at afgive endelige bud til puljens 28,7 milliarder kroner.
Havvindmølleparkerne Nysted og Middelgrunden kan fortsætte med at producere grøn strøm27.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Energistyrelsen har meddelt de to ejerkredse af Nysted Havmøllepark syd for Lolland og Middelgrunden Havvindmøllepark i Øresund, at de får forlænget deres tilladelse til elproduktion. Dermed er der mulighed for, at de to havvindmølleparker kan producere strøm i henholdsvis ti år og 25 år frem i tiden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum