Rønne Havn fremrykker havneudvidelse for at imødekomme internationalt behov for syvdobling af havvind i Østersøen inden 2030

Udmeldingen fra Rønne Havn A/S om en fremrykning af havneudvidelsen støtter op om de politiske ambitioner fra energitopmødet, hvor Danmark og de øvrige østersølande forpligter sig til at syvdoble mængden af energi fra havvind i Østersøen.
”Topmødet er et stærkt signal om at landene i Østersøen vil samarbejde endnu tættere omkring udbygningen af havvind, så vi kan blive uafhængige af Ruslands gas. Bornholms placering i Østersøen gør, at vi i Rønne Havn oplever en enorm interesse i at bruge vores havn til udskibning af vindmøller. Det behov vil kun blive større i de kommende år, og det vil gøre at havneinfrastruktur til OWE-projekter om få år kan blive en mangelvare i Østersøen. Vi fremrykker derfor en planlagt udbygning af havnen, så vi om få år kan håndtere flere projekter på samme tid,” siger Lars Nordahl Lemvigh. adm. direktør i Rønne Havn A/S.
Rønne Havn har været Bornholms port til verden gennem flere århundreder, men efter en udvidelse i 2019 er havnen på få år blevet centrum for grøn energi i Østersøen. Positionen er bl.a. skabt ved at Rønne Havn er blevet valgt som udskibningshavn for en række af de vindmølleprojekter, som skal etableres i Østersøen i de kommende år.
Sidste år blev Skandinaviens største vindmøllefarm ”Kriegers Flak” udskibet fra Rønne, og i år bliver både fundamenter og vindmøller til det tyske projekt ”Arcardis Ost 1” udskibet fra havnen. På nuværende tidspunkt har havnen planlagte projekter for knap tre GW i ordrebogen, og det er uden vindmøllerne til den kommende Energiø Bornholm, der planlægges at blive verdens første af sin slags med tre GW havvind i 2030.
Udover at være central udskibningshavn for vindmøller, er Rønne Havn også involveret i en række projekter, der skal sætte øget skub i den grønne omstilling af skibsfarten i Østersøen.
Rønne Havn A/S er en del af konsortiet Bornholm Bunker Hub, der ønsker at gøre Bornholm til en grøn tankstation, og ser på muligheden for allerede fra 2025 at tilbyde grønne brændstoffer til nogle af de mere end 60.000 skibe, som hvert eneste år sejler forbi Bornholm. Konsortiet bag Bornholm Bunker Hub består af otte partnere: Ørsted, Molslinjen, Topsøe, Bunker Holding Group, Wärtsilä, Rambøll, Bureau Veritas og Port of Roenne A/S.
Udover arbejdet for at blive Østersøens grønne tankstation, er Rønne Havn en del af et europæisk netværk af havne, der arbejder på at etablere grønne skibskorridorer i Østersøen og Nordsøen. Netværket European Green Corridors Network er drevet af Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping Center og involverer en række centrale nordeuropæiske havne i Hamborg, Gdynia, Rotterdam og Tallinn. ”European Green Corridors Network” skal demonstrere den tidlige kommercialisering af forsyningskæder for alternative brændstoffer, støtte firstmover-løsninger og skabe en plan for udrulning af grønne korridorer i andre områder og regioner.
Nøgleord
Kontakter
Pressechef, Jesper Jürgensen, +45 3065 2950, jj@roennehavn.dk
Billeder
Information om Port of Roenne A/S
Rønne Havn er Bornholms største, ældste og eneste trafik- og erhvervshavn med over 3600 skibsanløb om året.
Havnen har færgeruter til Danmark, Sverige og Tyskland og ligger centralt placeret i Østersøen, som er en af verdens mest trafikerede søveje. Bornholm er dermed et vigtigt knudepunkt for skibstrafik i Østersøen og på sigt også for grønne løsninger.
Rønne Havn er den centrale udskibningshavn for vindmøller i Østersøen, og havnen har et ambitiøst mål om at blive en grøn tankstation for fremtidens skibstrafik. Målet er at servicere skibe med grønt brændsel allerede fra 2025, og på sigt også producere det ved hjælp af nye teknologier som Power-to-X.
Rønne Havns fremtid som grønt pitstop skal bidrage til at nå Danmarks mål om at nedbringe CO2-udslip med 70 pct. i 2030.
Det internationale certificeringsbureau ”DNV” har certificeret Rønne Havn indenfor fire standarder: kvalitet, arbejdsmiljø, miljø og social ansvarlighed. I arbejdet med den grønne omstilling er havnen i 2022 også certificeret inden for FN’s verdensmål - også kaldet SDG’erne (Sustainable Development Goals).
Følg pressemeddelelser fra Port of Roenne A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Port of Roenne A/S
Rønne Havn A/S præsenterer stærkt årsresultat og baner vejen for fremtidig vækst24.4.2025 15:01:27 CEST | Pressemeddelelse
Rønne Havn A/S befæster i 2024 sin rolle som Bornholms primære erhvervs- og forsyningshavn med rekordomsætning og markante fremskridt i den grønne omstilling.
Rønne Havn inviterer til Åben Havn den 26. april14.3.2025 11:31:25 CET | Pressemeddelelse
Lørdag den 26. april inviterer Rønne Havn alle interesserede borgere til Åben Havn ved Sdr. Bådehavn og Honnørkajen.
Det er sikkert at anløbe og besejle Rønne Havn – nu og i fremtiden19.1.2025 09:39:20 CET | Pressemeddelelse
Mediet Bornholm.nu bringer en artikel under overskriften ”Kaptajner bekymret over sikkerheden i Rønne Havn”. I artiklen påstår Molslinjen, at det er utrygt at anløbe Rønne Havn, at der mangler afmærkninger ved indsejlingen samt at der er utilstrækkelig belysning af dele af havneområdet. Rønne Havn er af den opfattelse, at det er ganske uberettigede anklager som rederiet fremsætter. Rønne Havn tager stærkt afstand fra de fremsatte synspunkter, og er af den opfattelse, at havnen både nu og i fremtiden er sikker at anløbe og besejle.
Lars Nordahl indtræder i bestyrelsen for Danske Havne17.1.2025 08:47:01 CET | Pressemeddelelse
Danske Havne styrker sin bestyrelse med Lars Nordahl, CEO for Rønne Havn A/S, som nyt medlem.
Rønne Havn modtager ESG Transparency Award for sit arbejde med bæredygtighed12.12.2024 09:43:11 CET | Pressemeddelelse
Rønne Havn har modtaget prisen ESG Transparency Award, som uddeles af EUPD Research – en organisation, der arbejder med analyser, optimering og anerkendelse af bæredygtighedsinitiativer på tværs af brancher.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum