Nyt partnerskab skal gøre Fyn til hjemsted for fremtidens robotter og droner
30.8.2022 09:00:00 CEST | Erhvervsministeriet | Pressemeddelelse
Sammen med en lang række lokale og nationale aktører vil regeringen gøre Fyn til et erhvervsfyrtårn inden for udviklingen af fremtidens robotter og droner.
Centralt for erhvervsfyrtårnet er etableringen af et nyt Large Structure Production (LSP) center ved Odense Havn, der som det første i verden skal bane vejen for udviklingen af helt nye robotløsninger, som kan automatisere produktionen af store konstruktioner såsom vindmøller, skibe og bygninger. Perspektiverne er store, da centeret kan bidrage til at fastholde Danmarks vindindustris førende position og understøtte flere industriproduktion- og arbejdspladser i Danmark.
Derudover bliver der investeret kraftigt i ny test- og udviklingsinfrastruktur i H.C. Andersen Lufthavn, der skal medvirke til, at det fynske dronemiljø kan udvikle sit internationale potentiale som epicenter for nye innovative droneteknologier.
Og så skal de gunstige fysiske vilkår i det Sydfynske Øhav udnyttes med henblik på at teste og udvikle fremtidens grønne maritime løsninger, så vi får en mere bæredygtig international skibsfart.
Erhvervsminister Simon Kollerup:
”Fyn er allerede et internationalt anerkendt kraftcenter for udviklingen af robotter og droner. Derfor har øen alle muligheder for at blive hjemsted for udviklingen af morgendagens robotter, men det kræver, at vi er fortsætter med at være på forkant med fremtidens teknologier og innovation. Derfor er jeg stolt over, at regeringen nu sammen med lokale og nationale aktører tager hul på næste fase i udviklingen af Danmarks styrkeposition på dette område, hvor vi i partnerskabet vil styrke grundlaget for at skabe bedre grønne løsninger og flere danske industriarbejdspladser."
Forsvarsminister Morten Bødskov:
"For et år siden offentliggjorde regeringen vores strategi for dansk forsvarsindustri. Heri tydeliggøre vi, at dansk forsvarsteknologisk- og industriel udvikling er afgørende for vores nationale sikkerhed. Fyn har et meget stærkt og innovativt miljø inden teknologier som Forsvaret følger med stor interesse, herunder droneteknologi, automatisering og robotter. Derfor glæder det mig, at partnerskabsaftalen for Erhvervsfyrtårnet på Fyn kan bidrage til styrkelsen af forbindelsen mellem erhvervsfremmeinitiativer og Forsvarets unikke behov."
Borgmester Kenneth Muhs, formand for Erhvervshus Fyn, og repræsentant i partnerskabet:
"Aftalen er vigtig for Fyn, og for Danmark. Danmark står over for betydelige udfordringer, hvor robotter og autonome teknologier er en forudsætning for at levere de nødvendige løsninger, fx inden for grøn omstilling, forsvaret og en uafhængig energiforsyning. Fyn har skabt en dansk styrkeposition med en innovativ robotindustri i verdensklasse, og med dette brede partnerskab har vi givet håndtryk på et langsigtet engagement og tæt samarbejde om at videreudvikle og styrke det yderligere."
I partnerskabet på Fyn er Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse repræsenteret med Claus Jensen, forbundsformand for Dansk Metal:
”Fyn har historisk været en tung industri-ø med mange gode produktionsarbejdspladser. Nu lægger vi sporene til det næste store industrieventyr i Danmark med Fyn i centrum. Der er ingen tvivl om, at den nye robotteknologi bliver afgørende for at sikre Danmarks produktivitet og konkurrenceevne fremadrettet, særligt i en tid med mangel på arbejdskraft.”
Milliard afsat til erhvervsfyrtårne
Regeringen har i alt afsat 1 milliard kroner til at udvikle de otte lokale erhvervsfyrtårne. Erhvervsfyrtårnene bygger på anbefalinger fra regeringens regionale vækstteams og skal med udgangspunkt i lokale erhvervsstyrker bidrage til at opdyrke nye danske styrkepositioner inden for bl.a. grøn energi, Power-to-X, CO2-fangst, biosolutions og robotteknologi. Med partnerskaberne går regeringen skridtet videre og forpligter sig til at udvikle erhvervsfyrtårnet gennem en række forskellige initiativer.
Kontakter
Erhvevsministeriets pressetelefon 91 33 70 07
Vedhæftede filer
Information om Erhvervsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Ændring af eksportkontrolloven skal sikre danske virksomheders fortsatte drift27.8.2026 10:27:16 CEST | Pressemeddelelse
Det skal være muligt for danske virksomheder at køre videre, selvom de er ejet eller kontrolleret af personer, der havner på EU’s sanktionsliste. Tiltaget skal sikre beskyttelse af danske arbejdspladser og dansk produktion.
Dansk life science står stærkt trods global uro24.8.2026 13:54:23 CEST | Pressemeddelelse
Trods uro og høje energipriser klarer den danske life science-industri sig godt, viser ny analyse fra Erhvervsministeriet. I 2025 eksporterede industrien for 208 mia. kr. direkte fra Danmark.
Lidegaard sætter konkurrencekraft og forsvarsindustri på dagsordenen i Paris18.6.2026 11:46:14 CEST | Pressemeddelelse
Under besøget vil erhvervs- og konkurrencekraftsministeren have fokus på, hvordan man styrker samarbejdet mellem Danmark og Frankrig inden strategiske og innovative industrier i en verden præget af uro.
Ministeroverdragelse i Erhvervsministeriet3.6.2026 10:12:44 CEST | Pressemeddelelse
Pressen inviteres til overdragelsesforretning i Erhvervsministeriet kl. 14.00.
Bødskov: Ulovligt billigt bras fra tredjelande er gift for EU26.2.2026 09:00:05 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov rejser i dag til Bruxelles for at deltage i dagens EU’s konkurrencerådsmøde. Med sig har han en klar vej til at tøjle de massive problemer med onlinemarkedspladser fra tredjelande, som fx Temu.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
