Ny dansk millionstøtte til Moldova i lyset af Ruslands invasion af Ukraine
30.8.2022 06:31:23 CEST | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
Udenrigsminister Jeppe Kofod vil præsentere støtten direkte over for sin moldoviske kollega Nicu Popescu i Prag. Her mødes EU’s udenrigsministre samt udenrigsministrene fra Ukraine, Georgien og Moldova tirsdag og onsdag for blandt andet at diskutere den sikkerhedskrise, som Ruslands invasion af Ukraine har skabt i hele Europa.
Den danske håndsrækning til Moldova på godt 10 millioner kroner kanaliseres gennem den Ny Demokratifond og går til indsatser inden for medier og desinformation, unge, arbejdsmarked og kultur og skal dermed styrke sammenhængs- og modstandskraften i Moldova.
Udenrigsminister Jeppe Kofod udtaler:
”Ruslands ulovlige angrebskrig i Ukraine har sat tydelige spor i Moldova. Presset fra flygtninge er enormt, og truslen om at blive det næste offer for Putins uhyggelige ekspansion hænger som en tung sky over landet. Det så jeg med egne øjne, da jeg besøgte landet for få måneder siden. Jeg ser frem til at mødes med min moldoviske kollega i Prag og dele nyheden om den danske håndsrækning. Kampen for stabilitet og demokrati i vores østlige nabolande er vigtigere end nogensinde.”
Den nye støtte vil blandt andet målrettes følgende indsatser:
- uafhængig nyhedsdækning og bekæmpelse af misinformation gennem faktatjek af medier
- øget organisering og mobilisering af unge for at styrke deres inddragelse i samfundet, herunder unge ukrainske flygtninge
- forbedring af arbejdsmarkedsvilkår, også for ukrainske jobsøgende
- forbedring af forholdene for kulturorganisationer
Moldova har i dag både en reformorienteret præsident og regering, der har sat landet på en pro-europæisk kurs. Bestræbelserne er senest kulmineret i Moldovas status som EU kandidatland.
For yderligere kontakt: pressevagten@um.dk
Information om Udenrigsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Regeringen vil afsætte 850 millioner kroner til virksomheder, der investerer i udviklingslande28.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske virksomheder får nu bedre adgang til at investere i udviklingslande, når en række erhvervsinstrumenter lanceres i dag.
Danmark vil støtte global uddannelsesfond med op til 1 mia. kr. frem mod 203023.9.2026 20:44:41 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil støtte uddannelsesfonden Global Partnership for Education (GPE) med 250 mio. kr. i 2027 og samlet op til 1 mia. kr. for perioden 2027-2030.
Danmark og Brasilien indgår strategisk partnerskab23.9.2026 15:56:37 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har underskrevet et strategisk partnerskab mellem Danmark og Brasilien. Aftalen styrker samarbejdet om klima, energi, bæredygtig udvikling, sundhed, digitalisering og handel – og afspejler Danmarks ambitioner om at styrke relationerne til Latinamerika.
Udenrigsministeren rejser til New York til åbningen af FN's 81. Generalforsamling20.9.2026 18:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ukraine, stabilitet i Mellemøsten, partnerskaber i Afrika og udviklingen af AI. Det er nogle af emnerne, når udenrigsministeren fra den 20. til den 23. september deltager i højniveauugen i New York, der markerer åbningen af FN's Generalforsamling.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn18.9.2026 10:06:38 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde fredag den 18. september kl. 11.30.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
