Rejsekoncern vil forpligte sig til ambitiøse klimamål
29.8.2022 15:44:13 CEST | TUI Danmark A/S | Pressemeddelelse

TUI er det første rejseselskab, der registrerer tre forskellige forretningsområder i form af fly, krydstogt og hoteller til validering hos organisationen Science-Based Targets initiative (SBTi). Godkendelse af målene forventes i slutningen af indeværende år og forventes at bekræfte, at de ambitiøse reduktionsmål TUI har sat frem imod 2030, er baseret på de seneste resultater inden for klimavidenskaben og i overensstemmelse med målene i Parisaftalen.
TUI har længe arbejdet med bæredygtighed, blandt andet gennem investeringer i sine fly, hoteller og krydstogtskibe. Koncernen vil fortsætte med at motivere sine samarbejdspartnere og give flere incitamenter til at investere i bæredygtighed, for eksempel ved byggeri og ombygning af hoteller, transport på feriedestinationerne, udvikling af udflugter eller indkøb af mad fra lokale producenter.
”Vi vil drive branchen frem imod mere bæredygtige rejser. Jeg er overbevist om, at den bæredygtige transformation betaler sig – for samfundet, for miljøet og for erhvervslivet. Det føles utrolig godt at være den første rejsearrangør, der tilslutter sig SBTi på disse tre forretningsområder. Det er en vigtig del af vores arbejde fremadrettet,” siger Jessica Enbacka, administrerende direktør for TUI Nordic.
TUI har et mål om at opnå nuludledning på tværs af sine aktiviteter senest i 2050. Et vigtigt skridt hen imod dette er køreplaner for TUI’s fly, krydstogtskibe og hoteller, der tilsammen repræsenterer 99 procent af koncernens udledning. For hvert af de tre forretningsområder er der lavet detaljerede undersøgelser og handlingsplaner, så væsentlige reduktioner kan finde sted allerede i 2030. Planerne indeholder blandt andet tiltag som brugen af bæredygtigt brændstof på fly og udvikling af vedvarende energikilder til el-produktion på hoteller og krydstogtskibe. Planerne er en del af TUI’s bæredygtighedsagenda, som præsenteres inden længe.
Science Based Targets initiative (STBi) er et fælles internationalt initiativ drevet af NGO’en Carbon Disclosure Project (CDP), FN’s Global Compact World Resources Institute (WRI) og Verdensnaturfonden (WWF). Initiativet viser virksomheder og institutioner, hvor meget og hvor hurtigt de bør reducere deres udledninger for at nå de mål, der er aftalt i Parisaftalen om at bekæmpe den globale opvarmning.
Nøgleord
Kontakter
Mikkel HansenKommunikationschefTUI Danmark
Tlf:+45 33 47 90 75mikkel.hansen@tui.dkBilleder
Information om TUI Danmark A/S
Verdens førende rejsekoncern
TUI er en børsnoteret rejsekoncern med +20 milliarder euro i omsætning og +65.000 ansatte verden over. TUI opererer sine hoteller, krydstogtskibe, flyselskaber og udflugter verden over. I Danmark er TUI en af de største spillere på markedet for rejser til udlandet.
Følg pressemeddelelser fra TUI Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TUI Danmark A/S
TUI udvider rutekortet til Italien markant2.2.2026 14:49:02 CET | Pressemeddelelse
Aldrig har det været nemmere at komme på pakkerejse til Italien.
TUI lancerer yderligere 23 ruter med Ryanair fra Danmark21.1.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med de nye afgange er TUI nu oppe på 31 afgange med Ryanair fra danske lufthavne til et bredt udvalg af populære feriedestinationer.
TUI øger brugen af bæredygtigt flybrændstof19.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
TUI øgede sin brug af bæredygtigt flybrændstof (SAF) markant i 2025.
Populært hotel går i krig mod solstole-mafiaen16.1.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
På et af TUIs mest populære hoteller på Cypern har gæsterne ikke længere grund til at stresse over, hvilken solstol de skal ligge i.
Her er 6 rejsetrends fra TUI for 20269.1.2026 13:46:50 CET | Pressemeddelelse
AI som personlig rejsemakker, et øget behov for tryghed og en voksende interesse for Asien. Det er nogle af de trends, der vil præge danskernes rejser i 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


