Aarhus Teater

Hjælp Christian Lollike med at skrive nyt teaterstykke om folkeskolen

Del
Christian Lollike og Aarhus Teater efterlyser personlige historier fra de ansatte i den danske folkeskole. Historierne bruger Lollike til at skrive en ny teaterforestilling – FOLKESKOLEN (arbejdstitel) - om livet i den danske folkeskole anno 2022. Der er deadline 3. oktober 2022 for indsendelse af historier fra lærere, pædagoger, skoleledere, tap’er og andre, der er ansat i folkeskolen (eller privatskolen).
Christian Lollike har brug for din hjælp til ny forestilling om folkeskolen. Foto Aarhus Teater/Kim Glud
Christian Lollike har brug for din hjælp til ny forestilling om folkeskolen. Foto Aarhus Teater/Kim Glud

En grundpille i vores samfund

Folkeskolen er en central pille i det danske samfund og en institution under forandring. Christian Lollike, der er en af vor tids betydeligste dramatikere, udforsker de strømninger og holdninger, der fylder i vores verden. Nu ønsker han at tegne et nuanceret portræt af livet i den danske folkeskole – fortalt af de ansatte.

Christian Lollike fortæller:

Folkeskolen er måske mest personlighedsdannende institution i vores liv. Den har afgørende betydning for vores dannelse, fællesskabsfølelse og selvopfattelse. Det er nødvendigt at undersøge, hvordan skolen håndterer de mange forskellige udfordringer børn står overfor i dag.

Lollike efterlyser derfor lærernes og de andre ansattes konkrete oplevelser fra hverdagen i skolen. Det kan være vidt forskellige aspekter, men man kan fx lade sig inspirere af nedenstående spørgsmål:

  • Oplever du et øget fokus på det enkelte barns personlige udvikling – og hvad betyder det for undervisningen?
  • Hvordan oplever du forældrenes rolle i folkeskolen?
  • Hvad er det bedste og værste ved øget fokus på mobning og fællesskab?
  • Har sociale medier en betydning for læring og fællesskab i klassen?
  • Kan du nævne konkrete situationer/eksempler på elevers dialog med hinanden, der har gjort indtryk på dig? Eller situationer/eksempler mellem lærer og elev, lærer og lærer eller lærer og forældre?
  • Hvad er det vredesudbrud, du ville ønske du var kommet med i en given situation?

Autentisk materiale

Det er ikke første gang, at Christian Lollike benytter sig ofte af autentisk materiale, fx til hans Hospitalet, som vakte begejstring både hos anmeldere, publikum og involverede faggrupper.

Jeg synes, det er interessant at bruge et autentisk materiale. Jeg tror, at det er sådan, forestillingen bedst bliver i stand til at fortælle om livet i folkeskolen anno 2022. Og så er der jo bare grundlæggende inspirerende at se, hvilke betydningsfulde historier, der har indprentet sig i lærernes og de øvrige ansattes erindring.

Teaterdirektør Trine Holm Thomsen, der har valgt FOLKESKOLEN til Aarhus Teaters repertoire, fortæller:

Med forestillingen om folkeskolen zoomer vi ind på en central samfundsorganisation, som vi alle har et forhold til. Folkeskolen har en dannende funktion og er afgørende for, hvordan vi udvikler os som mennesker senere i livet. Vi er optaget af at skabe det optimale skoleliv. Men hvad er det? Vi forsøger med skolereformer, med intenst forældresamarbejde, inklusion og øget fokus på trivsel, men undersøgelser viser, at børn i stigende grad oplever stress og angst.

Jeg er sikker på, at Christian Lollike med sin nysgerrighed og åbenhed over for lærernes input, er den rette til at skabe en relevant og tankevækkende forestilling om den danske folkeskole.

FOLKESKOLEN (som fortsat er en arbejdstitel) får urpremiere på Aarhus Teaters Store Scene i foråret 2024. Forestillingen skrives og instrueres af Christian Lollike. Alle historier bliver anonymiseret og behandles fortroligt. 

FAKTA – SÅDAN DELTAGER MAN

Giv frustrationerne frit løb, beskriv dine oplevelser uden selvcensur og spekulér ikke på, at de skal kunne fungere på en scene. Alle historier bliver anonymiseret og behandlet fortroligt.

Beskrivelsen skal minimum fylde en halv side (ca. 1.500 tegn) og max 4 sider og de skal sendes til input@aarhusteater.dk eller via www.aarhusteater.dk/input

Deadline er d. 3. okt. 2022
.

Ansatte på alle landets skoler – offentlige som private - kan deltage.

Skriv også, om vi må kontakte dig efterfølgende for evt. uddybning.

Nøgleord

Kontakter

Yderligere oplysninger hos kommunikationschef Morten Daugbjerg, tlf. 4213 4700 / presse@aarhusteater.dk

Billeder

Christian Lollike har brug for din hjælp til ny forestilling om folkeskolen. Foto Aarhus Teater/Kim Glud
Christian Lollike har brug for din hjælp til ny forestilling om folkeskolen. Foto Aarhus Teater/Kim Glud
Download
Christian Lollike har brug for din hjælp til ny forestilling om folkeskolen. Foto Aarhus Teater/Kim Glud
Christian Lollike har brug for din hjælp til ny forestilling om folkeskolen. Foto Aarhus Teater/Kim Glud
Download

Links

Information om Aarhus Teater

Aarhus Teater
Aarhus Teater
Teatergaden 1
8000 Aarhus C

89 33 23 00http://www.aarhusteater.dk

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Teater

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Teater

Ny Thomas Helmig-teaterkoncert kickstarter 125-års jubilæum på Aarhus Teater og åbner Aarhus Festuge 202528.11.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse

Thomas Helmigs ikoniske sangunivers har i fire årtier sat sit aftryk i danskerne på tværs af generationer. Til august går to af Aarhus’ to store kulturinstitutioner sammen og hylder en af byens og Danmarks allerstørste kunstnere med en groovy og varmblodet TEATERKONCERT THOMAS HELMIG. Forestillingen får urpremiere 28. august 2025 på Aarhus Teater, og Aarhus Festuge afholder sit 60-års jubilæum med gallaåbning 29. august 2025. Billetsalget til de første forestillinger er åbnet.

Landets to største teatre præsenterer Danmarkspremiere på prisvindende musical20.11.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse

Det er blevet en ny tradition, at landets to største teatre - Det Kongelige Teater og Aarhus Teater - forener de kunstneriske kræfter til glæde for publikum i hele Danmark. Den kommende sæson er ingen undtagelse. Til foråret 2026 er der nemlig Danmarkspremiere på den hjertegribende Grammy-, Tony- og Olivier Awards-vindende musical DEAR EVAN HANSEN, der handler om længslen efter at blive set og høre til. Billetsalget er netop åbnet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye