Minister mødtes med Humlebæk-fiskerne om erhvervets udfordringer

Erhvervsfiskerne på Sletten Havn i Humlebæk oplever store udfordringer, som truer deres erhvervs fremtid. Derfor besluttede de - i samarbejde med borgmester Thomas Lykke Pedersen –at invitere den ansvarlige minister på besøg for at få en dialog i gang. Ministeren, Rasmus Prehn (S), tog imod invitationen og mødtes mandag med fiskerne på havnen.
”Det var godt at mødes med ministeren ansigt til ansigt og få en åben snak om vores udfordringer med blandt andet snærende kvoter, skarver og sæler. Vi håber, at han nu kan bringe vores sag videre og hjælpe os”, konkluderer initiativtager til besøget Jørgen Gad Andresen.
Ministeren uddyber:
”Det er altid godt at høre, hvordan hverdagen opleves på vores fiskerihavne. Regeringen ønsker at fremme et bæredygtigt fiskeri – både i økonomisk og økologisk forstand. Det gælder også i Øresund”, siger Rasmus Prehn, minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Borgmester Thomas Lykke Pedersen glæder sig over ministerens besøg:
”Sletten Havn og fiskerleje udstråler en idyllisk turistattraktion, men vi må ikke glemme, at det også en levende havn med et stolt og vigtigt erhvervsfiskeri. Derfor er jeg virkelig glad for, at ministeren fandt plads i sin kalender til at besøge havnen og tale med de lokale eksperter, fiskerne”.
Netop erhvervets fremtidsmuligheder optager Lars Søndergaard, formand for Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget:
”Vores fiskeri er generelt presset på mange fronter, og det er derfor vigtigt, at vi gør opmærk på problemerne, så de ansvarlige politikere kan tage affære – blandt andet i forhold til EU, som har meget stor indflydelse på fiskeerhvervets vilkår”, slutter Lars Søndergaard.
Kontakter
Borgmester Thomas Lykke Pedersen (A) tlf. 25 29 19 42
Udvalgsformand Lars Søndergaard (V) tlf. 22 24 98 27
Billeder

Information om Fredensborg Kommune
Følg pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Tennisanlægget ved Græstedgård får nu også pickleballbaner6.11.2025 13:02:12 CET | Pressemeddelelse
Allerede næste år kan man svinge ketcheren på de nye baner til pickleball, som skal anlægges ved tennisanlægget på Græstedgård
IT-virksomheden M Networks og Rune Bak Jensen vandt årets Erhvervspris22.10.2025 18:28:59 CEST | Pressemeddelelse
Den socialt bevidste og medarbejderejede IT-virksomhed M Networks har mottoet ”IT leveret af mennesker”
Lukas Just Bloch er årets elev22.10.2025 18:24:11 CEST | Pressemeddelelse
Årets Lærlinge-/elevpris går til en meget engageret og omsorgsfuld elev hos Bistroen på Fredensborg Store Kro
Ældre Sagen Fredensborg og kommunen indgår samarbejdsaftale8.10.2025 13:40:25 CEST | Pressemeddelelse
Repræsentanter for Ældre Sagen Fredensborg og Fredensborg Kommune har underskrevet en ny samarbejdsaftale, der bl.a. skal forebygge og nedbringe ensomhed og hjælpe med indførsel af ny teknologi
DI kan hjælpe os med at forbedre dialogen med private virksomheder7.10.2025 10:50:05 CEST | Pressemeddelelse
Fredensborg Kommune opfordrer DI til at formidle kontakt til de virksomheder, som medvirker i DI’s måling af erhvervsvenlighed
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
