Konservatives ”produktivitetskrav” koster besparelser på velfærden i milliardklassen

OFFENTLIGE UDGIFTER

Det Konservative Folkeparti vil indføre et såkaldt produktivitetskrav i den offentlige sektor på 0,4 procent om året. På de store velfærdsområder svarer det til besparelser på 11,1 milliarder kroner i 2030.

Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af data fra Danmarks Statistisk, Finansministeriet, Børne– og Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Besparelserne i daginstitutionerne, sundhedsvæsenet, på social- og ældreområdet og uddannelses- og undervisningsområdet står til at vokse med 0,4 procent hvert år frem mod 2030. Det svarer til 1,4 milliarder kroner om året.

”Konservatives 2030-plan er en rullende snebold af besparelser på velfærden. Hvert år vil besparelsen vokse med omkring 1,4 milliarder kroner. Helt centrale velfærdsområder kan derfor se frem til at skulle finde besparelser på mere end 11 milliarder kroner i 2030 i forhold til i dag,” siger Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker og projektchef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

”Alt andet end lige kommer besparelserne til at betyde en forringelse af velfærden. Det er særligt bekymrende, fordi vi ser ind i en fremtid med flere børn og ældre de kommende år,” siger Mie Dalskov Pihl.

Analysen medtager ikke det planlagte produktivitetskrav på den øvrige offentlige sektor, hvilket for eksempel er beskæftigelsesindsatsen samt hele staten inklusive forsvar, politi og retsvæsen.

”Når vores analyse viser, at Konservatives produktivitetskrav svarer til besparelser for 11 milliarder kroner i 2030, kommer der offentlige besparelser på andre offentlige områder oveni,” siger Mie Dalskov Pihl.

Besparelser på uddannelse kan betyde mindre vækst

Alene på uddannelse- og undervisningsområdet vil det såkaldte produktivitetskrav betyde 2,5 milliarder kroner i besparelser i 2030 set i forhold til i dag.

Besparelser på netop dette område er velkendte og ifølge tidligere erfaringer vil det betyde lavere kvalitet i undervisningen og mindre vækst i fremtiden.

”Fra 2015 til 2019 var uddannelsesinstitutioner på ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser underlagt et omprioriteringsbidrag på to procent om året. Dengang kunne flere uddannelsesinstitutioner melde om, at besparelserne gik ud over kvaliteten af deres undervisning,” siger Mie Dalskov Pihl.

”Uddannelse giver højere indkomster og en øget jobsikkerhed. Set over livet tjener samfundet millioner på uddannelse, og derfor klinger det hult, når Det Konservative Folkeparti ønsker at indføre milliardbesparelser på dette område med argumentet om at skabe vækst og fremgang i Danmark. Det vil netop have den modsatte effekt,” siger Mie Dalskov Pihl.

Læs analysen her

Analysens hovedkonklusioner

• Det Konservative Folkeparti vil indføre såkaldte produktivitetskrav i den offentlige sektor på 0,4 procent om året. Alene på store udvalgte velfærdsområder vil det koste 11,1 milliarder kroner i 2030 set i forhold til i dag.
  
  
• Besparelserne vil betyde en rullende sneboldeffekt på alt fra daginstitutioner, social- og ældreområdet, sundhed til uddannelses- og undervisningsområdet. Den samlede besparelse for hvert år vil vokse med cirka 1,4 milliarder kroner, hvilket betyder besparelser på 4,2 milliarder kroner i 2025 som yderligere vil vokse til 11,1 milliarder i 2030 set i forhold til i dag.
  
  
• Besparelser på uddannelses- og undervisningsområdet vil svække kvaliteten af vores uddannelser og undervisning. Det vil betyde mindre vækst og velstand i fremtiden.  
  
  
• Samlet set vil besparelserne på de store velfærdsområder betyde en forringet offentlig service.   

Overblik: Årlige besparelser i milliarder kroner fordelt på velfærdsområder

Tabellen viser de årlige besparelser i milliarder kroner som følge af et produktivitetskrav på 0,4 procent om året målt med virkning fra 2023 (set i forhold til 2022).

Område	2023	2024	2025	2026	2027	2028	2029	2030
Daginstitution	0,1	0,2	0,4	0,5	0,6	0,7	0,9	1
Ældreområdet	0,2	0,4	0,6	0,8	1	1,2	1,4	1,5
Sundhed	0,6	1,2	1,8	2,4	2,9	3,5	4,1	4,7
Socialområdet	0,2	0,3	0,5	0,7	0,8	1	1,2	1,3
Uddannelse	0,3	0,6	1	1,3	1,6	1,9	2,2	2,5
I alt	1,4	2,8	4,2	5,6	7	8,3	9,7	11,1

Kilde: AE på baggrund af egne beregninger samt tal fra FM, UFM, UVM og Danmarks Statistik.

Anm.: Beløb er i 2022-niveau. 

Læs analysen her