Erhvervsministeren udpeger bestyrelse for Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Nu har erhvervsminister Simon Kollerup offentliggjort navnene på de 12 bestyrelsesmedlemmer, som skal stå i spidsen for den nye fond. Ud over de 12 bestyrelsesmedlemmer skal der også vælges 3 medarbejderrepræsentanter til bestyrelsen.
Stiftelsen af fonden sker officielt på et stiftende virksomhedsmøde onsdag den 31. august 2022.
“Danmark er en stolt og dygtig eksportnation, men vi er en forholdsvis lille spiller, når vi sammenligner os med andre, større lande, og statslig finansiering bliver stadig mere relevant for, at vores virksomheder kan klare sig en global økonomi. Der er derfor behov for, at vi samler kræfterne for at give dem mere slagkraft til at udvikle nye produkter og løsninger. Etableringen af denne fond viser, at vi har store ambitioner for dansk erhvervsliv. Med én fælles indgang til finansiering kan vi højere grad fange de mange store potentialer, der er i dansk erhvervsliv, så vi også om 10, 15, 20 år har et stærkt erhvervsliv,” siger erhvervsminister Simon Kollerup.
Han sætter samtidig pris på indsatsen i de tre eksisterende fonde, som nu lægges sammen.
”Jeg ser frem til at følge den nye bestyrelses utrolig vigtige arbejde. Men jeg vil også gerne takke de afgående bestyrelsesmedlemmer i Vækstfonden, EKF Danmarks Eksportkredit og Danmarks Grønne Investeringsfond. Deres arbejde gør, at den nye fond står stærkt fra dag ét. Det skyldes en stor indsats fra både bestyrelser, ledelser og medarbejdere.”
Formanden for den nye fond bliver Torben Möger Pedersen, som glæder sig til at kunne gøre en forskel i dansk erhvervsliv.
”Jeg er utrolig glad for at have fået opgaven med at stå i spidsen for fonden, hvor jeg sammen med et stærkt hold i den nye bestyrelse skal gøre en forskel for både store og små danske virksomheder. Jeg er sikker på, at det bliver et spændende og vigtigt arbejde, hvor vi med store ambitioner for dansk eksport, innovation og vækst vil arbejde for at ruste dansk erhvervsliv i fremtiden.”
Bestyrelsen vil blive udpeget frem til 30. juni 2024. Bestyrelsen for Danmarks Eksport- og Investeringsfond vil bestå af følgende medlemmer:
- Torben Möger Pedersen (formand)
- Bo Foged (næstformand)
- Dorrit Vanglo (næstformand)
- Mia Wagner
- Jørgen Høholt
- Christian Frigast
- Anne Mette Toftegaard
- Jesper Buch
- Camilla Ley Valentin
- Martin Rossen
- Esben Gadsbøll
- Jan Bisgaard Sørensen
Ud af de 12 vil otte af medlemmerne også indgå i bestyrelserne for de to datterselskaber EKF Danmarks Eksportkredit og Vækstfonden.
Christian Frigast bliver formand for bestyrelsen i EKF Danmarks Eksportkredit, mens Dorrit Vanglo bliver næstformand. Jørgen Høholt og Anne Mette Toftegaard bliver en del af bestyrelsen.
Camilla Ley Valentin bliver forperson for bestyrelsen i Vækstfonden, mens Esben Gadsbøll bliver næstformand. Jesper Buch og Jan Bisgaard bliver en del af bestyrelsen.
Kontakter
Erhvervsministeriets pressetelefon 91 33 70 07
Information om Erhvervsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Erhvervsministeren rejser til Berlin15.9.2025 09:00:13 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov besøger de næste to dage Berlin. Fokus er på Europas konkurrenceevne, herunder investeringer i morgendagens teknologier, forenkling og kortere godkendelsesprocedurer.
Nye jordbaserede luft- og missilforsvarssystemer sikrer milliardstore investeringer i dansk industri12.9.2025 10:01:11 CEST | Pressemeddelelse
Krav om industrisamarbejde giver et massivt boost til den danske forsvarsindustri – til gavn for både sikkerheden og væksten herhjemme.
Nu tages næste skridt i forbud mod reklamer for usunde føde- og drikkevare målrettet børn8.9.2025 13:38:23 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil stramme markedsføringsloven og forbyde reklamer for usunde føde- og drikkevarer rettet mod børn under 15 år. Men et forbud skal virke i dagligdagen. Derfor er der nedsat et dialogforum mellem relevante myndigheder, organisationer og brancheforeninger.
Politisk aftale baner vejen for nyt dansk epicenter for innovation med internationale ambitioner8.9.2025 09:40:22 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen, Københavns Kommune, Københavns Universitet og en bred partnerkreds præsenterer i dag en samlet visionsplan for Innovation District Copenhagen, som skal være Danmarks nye fyrtårn for Lifescience, biotechnologi og kvante.
Presseinvitation: Pressen inviteres til lancering af politisk aftale for Innovation District Copenhagen4.9.2025 14:10:36 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 8. september præsenterer regeringen, Københavns Kommune og Københavns Universitet en politiske aftale for det kommende innovationsdistrikt i København med fokus på life science og kvanteteknologi – Innovation District Copenhagen. Samtidig løftes sløret for en ny visionsplan for området, der skitserer konkrete grunde med udviklingspotentiale og konkrete projekter. Det bygger videre på den vision for Innovation District Copenhagen, som parterne præsenterede sidste år. Distriktet skal styrke samarbejdet mellem erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og offentlige aktører for at fremme ny teknologi, innovative løsninger, og skabe arbejdspladser indenfor to af Danmarks styrkepositioner. Pressen inviteres med til lanceringen med erhvervsminister Morten Bødskov, overborgmester i Københavns Kommune, Lars Weiss, og rektor for Københavns Universitet, David Dreyer Lassen. Efter lanceringen vil der være mulighed for bilaterale interviews med erhvervsministeren, overborgmesteren og rektor
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum