Kom til åben byggeplads og åben havn
29.8.2022 09:01:07 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse

Kunne du tænke dig at komme helt tæt på de store betonelementer til den nye Storstrømsbro? Vil du følge med i, hvordan Vordingborg Havn arbejder med at udvide sit område, og få et kig ind hos nogle af de virksomheder som holder til på havnen? Så har du chancen nu.
Vejdirektoratet, hovedentreprenøren SBJV, Vordingborg Havn og en række af virksomhederne på havnen står sammen om at invitere borgere og andre interesserede indenfor til en spændende dag på Masnedø.
Hvornår? Søndag den 18. september i tidsrummet fra klokken 10.00 til 15.00.
Hvor? Storstrømsbroens byggeplads og Vordingborg Havn på Masnedø.
Projektchef Niels Gottlieb, Vejdirektoratet, siger:
”Vi oplever en stor interesse for byggeriet af Storstrømsbroen, og derfor vil vi gerne invitere alle interesserede om på den anden side af byggepladshegnet og helt tæt på både byggeriet og de mange maskiner. Det er en unik chance for at se det hele på nærmeste hold.”
På dagen kan du komme rundt på havnen og møde nogle af de mange virksomheder og se området, hvor havnen udvider. Samtidig har du mulighed for at se værket, der producerer beton til den nye bro, og komme ind i nogle af hallerne, hvor elementerne til både bropiller og brofag bliver støbt.
Havnedirektør Jan-Jaap Cramer, Vordingborg Havn, siger:
”Vi glæder os til endelig at kunne vise offentligheden, hvor langt vi er nået med vores igangværende udvidelse og håber, at mange besøgende vil lægge vejen forbi.”
Hovedentreprenøren SBJV har tilrettelagt en rute gennem byggepladsen, hvor gæsterne kan få et godt indtryk af, hvor stort et projekt, det er at bygge en ny Storstrømsbro.
Projektdirektør Barry Crouchman, SBJV, siger:
”Arbejdet med broen bliver mere og mere synligt på land og på vand. Vi glæder os til at give lokale borgere og andre interesserede mulighed for at komme tæt på og se med egne øjne, hvordan vi arbejder med det store byggeri.”
Vejdirektoratet, SBJV og Vordingborg Havn opfordrer til, at så mange gæster som muligt cykler til arrangementet, da parkeringspladser vil ligge et stykke fra selve byggepladsen eller havnen.
Kontakter
Niels GottliebProjektchefVejdirektoratet
Tlf:61 93 04 43ng@vd.dkJan-Jaap CramerHavnedirektørVordingborg Havn
Tlf:24 76 41 93jjcr@vordingborg.dkChristian LemvighPressetalsmandSBJV
Tlf:53 72 72 83cl@corpmatters.dkBilleder

Information om Vejdirektoratet
VejdirektoratetCarsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V
+45 7244 3333https://www.vejdirektoratet.dk/
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Færre unge cykler: Nu tester nyt projekt, hvad der kan få gymnasieelever tilbage i sadlen15.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Nationale Videnscenter for Cykelfremme skal i et nyt projekt undersøge og afprøve, hvilke indsatser der kan gøre cyklen til et mere attraktivt transportvalg blandt gymnasieelever.
Vejarbejde i rundkørsel ved Tofterup15.9.2026 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag 16. september begynder Vejdirektoratet arbejdet med at udskifte asfalten i rundkørslen på Tingvejen ved Tofterup.
Vilsundbroen lukker for biltrafik i nattetimerne i denne uge14.9.2026 14:20:43 CEST | Nyhed
Vilsundbroen vil være spærret for biltrafik i denne uge (uge 38) på grund af reparation af broens dilatationsfuger. Det drejer sig om perioden fra mandag den 14. september klokken 00.05 til fredag den 18. september klokken 05.15.
Spærring af til- og frakørsler på E45 ved Horsens S og Horsens C14.9.2026 13:55:19 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet lægger i løbet af efteråret det sidste lag asfalt på E45 Østjyske Motorvej omkring til- og frakørslerne 57 Horsens S og 56b Horsens C. Det betyder kortere periodevise spærringer af ramperne frem til slutningen af oktober.
Vejarbejde spærrer Kalundborgvej ved Dønneland14.9.2026 13:54:39 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet går i gang med sidste del af asfaltarbejdet på Kalundborgvej fra Forsingevej til Dønneland. I den forbindelse bliver strækningen spærret for trafik fra den 17. til 24. september i tidsrummet 19.00 til 5.00.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum