Billund Kommune får et ungeråd
26.8.2022 12:28:29 CEST | Billund Kommune | Pressemeddelelse

Selvom Billund Kommunes nye ungeråd ikke er valgt endnu, er arbejdet med at få det stablet på benene allerede i fuld gang – og har været det længe. ”Det uofficielle Ungeråd” bestående af 5 piger har bl.a. været ude på kommunens skoler og fortælle om det kommende valg til Ungerådet, og hvad det egentlig er, Ungerådet vil.
De vil have indflydelse, lave fællesskaber mellem alle unge – og så vil de også spørges først og hjælpe politikerne med at sikre, at der tages gode beslutninger, der vedrører unge.
”Vi skal have et ungeråd, fordi vi skal høre, hvad der er vigtigt for de unge i kommunen, og hvad de egentlig mener om det, der har betydning for dem. Det er vigtigt for os som Børnenes Hovedstad, at vi sørger for at samskabe med de unge,” siger borgmester Stephanie Storbank.
Hun var også en af de politikere, der sidste forår havde et ungt menneske ”I Politisk Mesterlære”. Forløbet var optakt til det kommende Ungeråd og gav 17 unge et indblik i, hvordan det politiske system fungerer – samtidig med, at de unge også gav politikerne et indblik i, hvad de tænker.
Vil være ungdommens ambassadører
En af tankerne for Ungerådet er, at de vil være ungdommens ambassadører, som politikere og ledere kan spørge til råds. Samtidig kan rådet løfte emner, de finder vigtige og følge op på tiltag, der er sat i gang for børn og unge.
”Ungerådet er for de unge og af de unge. Det er en enestående mulighed for de unge, hvor de kan få deres stemme hørt,” siger Mette Nørtoft Hedeager, der er projektleder for Ungerådet.
De unge, der mener, det kunne være noget for dem, har to muligheder for at komme med i Ungerådet. Den ene er, at de kan blive valgt som repræsentant fra deres skole. Denne proces styrer de enkelte elevråd på skolerne helt selv, hvordan skal forløbe. Bliver man ikke valgt på en skole, er den anden mulighed, at man kan skrive en motiveret ansøgning til Mette Nørtoft Hedeager.
Billund Kommune er hjemsted for Børnenes Hovedstad, Billund, som er centrum for kommunens ambition om at udvikle børn og give dem kompetencer for livet gennem leg, læring og kreativitet. Billund Kommunes arbejde for og med børn har gjort, at kommunen har opnået UNICEF’s anerkendelse som landets første børnevenlige by og kommune.
Fakta om Ungerådet:
- Der skal være 25 medlemmer ligesom i kommunalbestyrelsen
- Ansøgningsfristen for at søge ind til Ungerådet er d. 23. september til Mette Nørtoft Hedeager på mnh@billund.dk – medlemmerne bliver herefter valgt i slutningen af september
- Man skal være mellem 13 og 23 år for at være med – og bosiddende eller gå i skole i Billund Kommune
- Medlemmerne bliver valgt for et år
- I løbet af året kommer de igennem forskellige aktiviteter – herunder 7-10 ungerådsmøder i byrådssalen
Kontakter
Andreas BjerrePresse- og brandingchef
Direkte: 79 72 72 09
Mobil: 24 92 86 79
Billeder

Information om Billund Kommune
Hjemsted for Børnenes Hovedstad og en af Danmarks bedste erhvervskommuner.
Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Det Internationale Råd vælger sin første formand22.9.2026 14:56:33 CEST | Pressemeddelelse
Det Internationale Råd i Billund Kommune har nu konstitueret sig og ser frem til at understøtte videreudviklingen af Billund Kommune som en mangfoldig kommune.
Når mennesker mødes, opstår mulighederne21.9.2026 11:01:44 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag den 24. september samler Lærlinge- og Jobmessen virksomheder, unge, jobsøgende og andre nysgerrige i MAGION i Grindsted. Over 100 virksomheder står klar til at vise mulighederne for job, lære- og elevpladser – og ikke mindst til at møde de mennesker, der måske bliver deres kommende medarbejdere.
Billund Kommune fejrer borgernes 67-års-fødselsdag21.9.2026 08:13:03 CEST | Pressemeddelelse
For andet år i træk markerer kommunen borgernes 67-års-fødselsdag med et særligt fødselsdagsarrangement i Billund Centret torsdag 8. oktober 2026 kl. 16-18.
Endnu en leverandør serverer mad i Billund Kommune18.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Billund Kommune får fra 1. oktober 2026 endnu en privat leverandør af madservice til borgere, der er visiteret til levering af mad i eget hjem. Sæsonens Madleverandør glæder sig til at levere mad til borgere i eget hjem, på lige fod med Det Danske Madhus og kommunens eget produktionskøkken på Sydtoften.
Bredt budgetforlig sætter retningen for Billund Kommune15.9.2026 17:27:56 CEST | Pressemeddelelse
Budgettet for Billund Kommunes økonomi i årene 2027-2030 er nu faldet på plads. I budgettet er der tænkt langsigtet med et ansvarligt fokus på udvikling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
