54.571 underskrifter mod buræg til Rasmus Prehn
14.9.2022 14:16:33 CEST | Anima | Pressemeddelelse
Der var smil og en humoristisk gave til fødevareministeren, men stemningen var samtidig alvorlig, da Rasmus Prehn tirsdag tog imod underskrifterne fra flere end 54.000 danskere, som ønsker et forbud mod burægproduktion. Ministeren kunne nemlig ikke love en hurtig udfasning af burægproduktionen:
“Fødevareministeren har selv fra Folketingets talerstol kaldt livet som burhøne for “en grufuld tilværelse”. Derfor er det på høje tid, at regeringen præsenterer et lovforslag. Men vi frygter, at der bliver tale om en lang udfasningsperiode, hvilket ville være meget trist for dyrene - og gå imod de mange tusinder af danskeres ønske om en hurtig udfasning”, udtaler Mathias Madsen, der er kampagneleder hos Anima.
Prehn fik løbetrøje
For at understrege pointen om, at udfasningen af burægproduktionen ikke må trækkes i langdrag, forærede Anima en specialdesignet løbetrøje til Rasmus Prehn:
“Vi ved, at ministeren er glad for at løbe, og vi håber, at han vil iføre sig trøjen og blive inspireret til at sætte det lange ben foran for burhønsenes skyld. Udfasningen af burene bliver nødt til at være en spurt og ikke et marathon”, udtaler Mathias Madsen.
Hele værktøjskassen
Selv hvis regeringen skulle spille ud med en langstrakt udfasningsperiode, vil der være handlerum for ministeren til forsøge at få hønsene hurtigere ud af burene, mener Anima:
“Vi kan konstatere, at ministeren brænder for at få udfaset burægproduktionen. Vi forventer derfor, at han vil bruge alle værktøjer til rådighed for at fremskynde omstillingen. Det kunne fx være økonomiske incitamenter til producenterne, en afgift på buræg eller et stop for offentligt indkøb af buræg. Hønsene har allerede ventet for længe.”
Signal til EU
Ifølge Anima har det ikke kun konsekvenser for danske burhøns, hvordan regeringen forholder sig til buræg, men også for høns i hele EU. Lige nu arbejder EU Kommissionen nemlig på et udspil til en udfasning af alle former for bure i landbruget. Baggrunden er, at et stort flertal i Europaparlamentet sidste år tilkendegav sin støtte til borgerinitiativet End the Cage Age, som sigter efter en total udfasning af alle bure i 2027.
“Socialdemokratiets fødevareordfører, Anders Kronborg, har udtalt, at Danmark skal være et foregangsland, når det kommer til at udfase buræg. Men det må stå klart for alle med kendskab til det arbejde, der foregår i EU lige nu, at en mangeårig udfasning på ingen måde vil bringe Danmark foran”.
Kontakter
Mathias Elrød MadsenKampagneleder
Tlf:42 23 31 30mm@anima.dkBilleder
Information om Anima
Anima er en dansk dyreværnsforening, som blev stiftet i 2000. Vi arbejder for, at dyr skal respekteres, ikke mishandles. Dette gælder uanset om det handler om kæledyr, landbrugsdyr, pelsdyr, forsøgsdyr eller dyr i underholdning.
Anima sætter ind, hvor der er et behov og vi arbejder målrettet for at opnå konkrete resultater for dyrene. Vi har fokus på at påvirke både politikere, virksomheder og forbrugere. Animas fornemmeste opgave er at være en stemme for dyrene, da de ikke kan tale for sig selv.
Følg pressemeddelelser fra Anima
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Anima
Anima jubler over ministers udmelding: Vil forbyde turbokyllinger28.10.2026 09:07:42 CET | Pressemeddelelse
Minister for Dyrevelfærd, Christian Rabjerg Madsen (S), vil arbejde for et nationalt forbud mod turbokyllinger. Dermed har den samlede regering samt Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Enhedslisten og Alternativet meldt ud, at turbokyllinger skal være fortid. Dyreværnsorganisationen Anima jubler.
Anima roser partier for stærke udmeldinger: Vil forbyde turbokyllinger27.10.2026 15:37:02 CET | Pressemeddelelse
Syv partier, heriblandt tre regeringspartier, har netop meddelt, at de er klar til at forbyde turbokyllinger. Anima roser partierne for at melde sig fuldtonet ind i kyllingekampen.
Halvdelen af Region Midtjylland har droppet turbokylling26.10.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Viborg Kommune har i sit budget for 2027 afsat midler til at gennemføre et stop for indkøb af turbokyllingen Ross 308. Viborg er den 9. kommune i Region Midtjylland, der tager skridtet.
Anima jubler over endegyldigt forbud mod minkavl i Danmark!23.10.2026 06:19:54 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen har netop meldt ud, at den ikke vil søge om en særlig tilladelse til at fortsætte minkavl i Danmark, når et EU-forbud træder i kraft næste år. Beslutningen begrundes med hensyn til dyrevelfærd og sætter et endegyldigt punktum for minkavl i Danmark. Dyreværnsorganisationen Anima, som har kæmpet for minkene i 26 år, jubler.
REMA 1000 i top og Salling Group i bund i ny rangering af kyllingevelfærden i de danske supermarkedskæder20.10.2026 08:00:47 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse af dyreværnsorganisationen Anima viser såvel fremgang som behov for forbedring af kyllingevelfærden i den danske detailhandel. Over 40 % af kyllingerne i kølediskene er nu langsommere voksende racer i stedet for de udskældte turbokyllinger. Mens REMA 1000 og nemlig.com fører an i udfasningen, sakker Dagrofa, Lidl og Coop bagud. Salling Group hænger i bremsen og indtager sidstepladsen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
