TUI Danmark A/S

Nu kan du bestille kanalrundfart i København – gennem TUI

Del
Rejseselskabet har færdiggjort integreringen af oplevelsesplatformen Musement, så deres kunder nu har adgang til hundredetusindevis af udflugtstilbud verden over og lige ved hånden.

Cykeltur, guidet bytur, kanalrundfart, museumsbesøg og turistbus i København. Alt sammen aktiviteter, som nu kan bestilles gennem TUIs app eller på gotui.com.

”Vi lever af at sælge oplevelser, og oplevelser kommer i mange afskygninger, hvad enten det er i form af en pakkerejse til Thailand, en forlænget weekend i Berlin, helikoptertur over Grand Canyon eller kanalrundfart i København. Hvis vi vil personalisere rejseoplevelsen, så den tiltaler alle, må vi også udvide porteføljen,” siger Mikkel Hansen, pressechef for TUI i Danmark.

Digitalisering baner vejen

I 2018 købte TUI den italienske startup, Musement, som giver adgang til tusindevis af oplevelsesaktiviteter verden over. Deres platform er nu integreret i TUIs app, så gæster har nem og hurtig adgang til oplevelser på destinationen. Man behøver ikke være på en rejse med TUI for at kunne tilgå og bestille tilbuddene.

”Er du i Paris og får du lyst til at besøge Disney Land, Louvre eller Eiffeltårnet, så kan du købe dine billetter gennem os på få sekunder uden at stå i kø ved billetautomaten. Og det er ligegyldigt, om du er afsted med os eller ej,” siger Mikkel Hansen.

Integreringen af den nye oplevelsesplatform taler ind i TUIs store fokus på at udnytte digitaliseringen og fremtidens teknologi til at gøre det hurtigere og nemmere at være på ferie. Gæster verden over slipper nu for at stå i kø ved billetautomaten og vil altid have et udflugtstilbud lige ved hånden, ligegyldigt hvor de befinder sig.

Relaterede links

Kontakter

Mikkel Hansen
Pressekontakt
mikkel.hansen@tui.dk
+45 33 47 90 75

Billeder

Information om TUI Danmark A/S

TUI Danmark A/S
TUI Danmark A/S
Gammel Kongevej 60
1850 Frederiksberg

+45 32 75 67 99https://www.tui.dk/om-tui/presse/

TUI Nordic er med en markedsandel på 22 procent den største aktør på det nordiske rejsemarked. Koncernen tilbyder pakkerejser, fly og krydstogt og blev etableret i Danmark i 1967. Nogle af de mest populære rejsemål i Danmark er De Kanariske Øer, Mallorca, Thailand, Grækenland og Tyrkiet. TUI Nordic består af TUI i Danmark, Sverige, Norge og Finland, samt Nazar og flyselskabet TUI fly Nordic. Koncernen ændrede navn til TUI i 2016 og har siden år 2000 været en del af TUI Group, verdens førende rejsekoncern som opererer på mere end 180 destinationer verden over. TUI Group har base i Tyskland og er børsnoteret på FTSE 100 og tyske MDAX. TUI Group har 76.000 ansatte i 130 lande og tilbyder sine over 20 millioner kunder en heldækkende service fra booking til hjemkomst. TUI dækker med sin virksomhed hele den turistiske værdikæde, hvilket indbefatter ledende rejsearrangører, 1.800 rejsebyer i Europa, seks flyselskaber med mere end 130 kort- og langdistancefly og mere end 300 gruppeejede hoteller, herunder RIU og Robinson. Med 16 krydstogtskibe som MS Europa, luksusskibet MS Europa 2, TUI Cruises’ Mein Schiff-flåden og fartøj under varemærket Marella Cruises i Storbritannien, er TUI også en velpositioneret koncern på det stærkt-voksende krydstogstogtsmarked. Globalt ansvar for bæredygtig økonomi, økologi og socialt ansvar er grundlæggende for forretningen. Som den eneste rejsekoncern i verden er TUI medlem af FN’s Global Compact. 

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye