Dansk Metal med 9 anbefalinger: Erhvervsskolerne skal have 2 mia. kr. – finansiering kommer fra SU
25.8.2022 10:30:00 CEST | Dansk Metal | Pressemeddelelse

De to milliarder kroner skal tages fra SU’en for kandidatstuderende, der i stedet skal have mulighed for optage lån og arbejde mere ved siden af studierne.
Sådan lyder ét af Dansk Metals ni forslag og anbefalinger, der skal sikre, at Danmark har den nødvendige arbejdskraft til at nå de grønne klimamål, som politikerne har forpligtet sig til.
- Det er drastiske, men helt nødvendige tiltag, siger Claus Jensen, forbundsformand i Dansk Metal.
Mangel på arbejdskraft er historisk stor
Smede, mekanikere, industriteknikere, detailuddannede, elektrikere og tømrere. Uddannelserne udgør toppen af de faglærte profiler, der skal bruges til at komme i mål med den grønne omstilling. Det viser en analyse fra Industriens Uddannelser fra juni, hvor COWI har set nærmere på, hvilke kompetencer, der er kritiske for den grønne omstilling.
Det er blandt andre dygtige faglærte smede, industriteknikere og køleteknikere, der skal producere vindmøller, varmepumper og alle de øvrige maskiner og installationer, som fysisk udgør den grønne omstilling.
- Politikerne skal tage hårdere fat, hvis vi skal lykkes med de grønne målsætninger. Ellers står vi pludselig og mangler dygtige faglærte til at føre ambitionerne ud i livet, siger formand i Dansk Metal, Claus Jensen og forsætter:
- Der er mange gode planer og intentioner, men sandheden er jo, at det slet ikke kan lade sig gøre at lave den grønne omstilling i Danmark, hvis vi ikke får mange flere faglærte. Så bliver den ikke til noget.
Alene i industrien kommer der til at mangle 116.000 faglærte i 2030, hvis Danmarks skal reducere CO2-udledningen med 70 procent. Og det bliver endnu flere i fremtiden. En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at den grønne omstilling kræver 745.000 årsværk i 2050, hvoraf faglært arbejdskraft udgør 40 procent.
Unge skal ikke vælge gymnasiet, hvis Danmark skal nå klimamål
Tallene taler også for, at man bør se på, hvor mange der skal have lov til at gå i gymnasiet. Dansk Metal anbefaler, at 30 procent af en årgang bør tage deres ungdomsuddannelse på en erhvervsskole. I dag er det 20 procent. Det kan fx være ved at se på, hvor mange, der kan blive optaget på en gymnasial uddannelse.
- Vi skal have modet til at lede de unge mennesker derhen, hvor samfundet har behov for dem. Vi har bildt os ind, at al uddannelse er god uddannelse, men hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling, så er en faglært uddannelse i mange tilfælde bedre end en tur på gymnasiet, siger formand Claus Jensen.
Kontakter
Pressekontakt: Lars Dinesen - Telefon: 2497 4609
Lars Dinesen
Tlf:26310707ladi@danskmetal.dkBilleder
Links
Information om Dansk Metal
Dansk Metal er en fagforening for ca. 100.000 lønmodtagere, der arbejder med it, teknik og mekanik.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Metal
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal
Dansk Metal: EU-formanden har ret – Europa skal satse mere på teknologi og industri16.9.2026 10:29:52 CEST | Pressemeddelelse
Ursula von der Leyens tale om EU’s tilstand rammer rigtige temaer som sikkerhed, håndtering af kunstig intelligens og konkurrenceevne. Nu skal ordene omsættes til et EU-budget, der styrker Europas teknologi og industri, lyder det fra Dansk Metal.
Industriens virksomheder er blevet mere robuste de sidste fem år13.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra Dansk Metal viser, at industrivirksomhederne herhjemme har klaret sig overraskende godt de sidste fem år – på trods af inflationskrise og toldkrig.
Ny analyse: Udbygning af havvind kan kræve 9.500 faglærte årligt i Danmark7.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Udbygningen af havvind i Nordsøen kan skabe titusindvis af danske arbejdspladser – men også øge presset på en i forvejen knap faglært arbejdsstyrke. En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal viser, at der kan blive behov for omkring 9.500 faglærte årligt frem mod 2050 for at nå udbygningsmålene for havvind i Danmark.
Ledige får ikke den hjælp, de har krav på18.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hver femte dagpengemodtager får ikke det tilbud om virksomhedsforløb eller jobrettet uddannelse, som de har krav på. Det møder kritik fra Dansk Metal.
Dansk Metal: Vattenfall skal levere danske arbejdspladser4.8.2026 12:31:55 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Metal forventer, at Vattenfall tager ansvar for uddannelse af lærlinge, og at de prioriterer danske og europæiske leverandører i opbygningen af de nye havvindmølleparker.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



