Økonomisk hjælp er på vej til 290.000 ældre – se hvor mange i din kommune
25.8.2022 07:14:00 CEST | Beskæftigelsesministeriet | Pressemeddelelse
Den ekstraordinære situation med høje energipriser sætter fortsat sit markante præg på mange danskeres hverdag. For at afbøde konsekvenser heraf indgik regeringen inden sommerferien en bred aftale med Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om kompensation af borgere for de høje energipriser.
Tirsdag d. 23. august fremsatte beskæftigelsesministeren et lovforslag (L 206), der udmønter de dele af aftalen, der omhandler udbetalinger til visse borgere. Lovforslaget førstebehandles i Folketinget senere i dag.
Regeringen er optaget af, at pengene kommer ud til borgerne hurtigst muligt. Tidligere på måneden anmodede regeringen derfor Folketingets formand om at indkalde til hastebehandling af lovforslaget inden Folketingets åbning.
Den hurtige lovgivningsproces betyder, at udbetalingen af første rate af ekstra økonomisk støtte til modtagere af ældrecheck på 2.500 kr. skattefrit kan blive udbetalt allerede i slutningen af september. Engangsbeløbet på 2.000 kr. skattefrit til SU-modtagere, der modtager SU-handicaptillæg eller SU-forsørgertillæg som enlig forsørge kan blive udbetalt senest i midten af oktober.
Engangsbeløbet på 2.000 kr. skattefrit til personer på tilbagetrækningsydelser vil blive udbetalt i starten af 2023. Det samme gælder anden rate af den skattefrie ældrecheck på 2.500 kr. Udbetalingstidspunkterne i 2023 følger af den politiske aftale.
Lovforslaget skal efter planen 2. og 3. behandles i Folketinget torsdag den 8. september.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard siger:
- Mange danskere er påvirket af de høje prisstigninger på el og varme, vi har set i år. Og for flere er livremmen lige nu spændt så meget ind, at de har svært ved at få deres penge til at slå til. Det tager vi ekstremt seriøst i regeringen.
- Sammen med et bredt flertal af Folketingets partier indgik regeringen kort før sommerferien en aftale, der skal sikre en økonomisk håndsrækning til nogle af de borgere, som er særligt hårdt ramt af de stigende energipriser. Det gælder blandt andet pensionister, der modtager ældrecheck.
- For at få hjælpen hurtigere frem bad vi tidligere på måneden Folketingets formand hastebehandle lovforslaget. Det fik vi grønt lys til, og derfor er det virkelig glædeligt at vi allerede i dag kan førstebehandle forslaget. Hvis alt går vel er hjælpen nær, og fremme på kontoen hos de berettigede personer, inden de skal betale oktober måneds regninger.
Vedhæftede filer
Information om Beskæftigelsesministeriet
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Fødevarechecken er vedtaget26.2.2026 12:39:13 CET | Pressemeddelelse
Over to millioner pensionister, børnefamilier, ledige, studerende og lærlinge får udbetalt et skattefrit beløb, der giver dem bedre råd til at gå i supermarkedet.
Lærlinge på erhvervsuddannelserne vil også modtage fødevarecheck24.2.2026 10:17:39 CET | Pressemeddelelse
Regeringen og aftalepartierne er enige om, at lærlinge på erhvervsuddannelserne også skal have del i fødevarechecken. Indvandrere uden lovligt ophold bliver afskåret fra at modtage pengene.
Arbejdstilsynet skruer op for tilsynet med brodne kar i byggebranchen20.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvis virksomhederne på en byggeplads bliver ved med at ignorere Arbejdstilsynets påbud og udsætter ansatte for stor fare, vil de få et intensiveret tilsyn af Arbejdstilsynet. Tilsynet kan føre til, at Arbejdstilsynet helt stopper arbejdet på byggepladsen.
Mere end 13 mio. kroner skal hjælpe opsagte fra Novo Nordisk6.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Beskæftigelsesministeren har givet en række kommuner i alt godt 13 mio. kroner fra varslingspuljen til at hjælpe opsagte fra Novo Nordisk i job igen.
Ny beskæftigelsesindsats på vej med større lokalt ansvar og mindre bureaukrati19.12.2025 12:06:58 CET | Pressemeddelelse
Folketinget har fredag vedtaget et lovforslag, der baner vejen for lokalt ansvar for beskæftigelsesindsatsen og den største forenkling nogensinde. Den nye beskæftigelsesindsats træder gradvist i kraft i 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
