WWF i opråb: Fiskedød i europæisk flod er et wakeupcall til hele Østersøregionen

Den forgangne uges skrækkelige nyheder om massiv fiskedød i floden Oder har også ramt Danmark. Tusindvis af fisk er fundet døde i floden, der løber gennem Polen og Tyskland og munder ud i Østersøen.
Årsagen til fiskedøden kendes endnu ikke, men det skyldes sandsynligvis en kombination af flere faktorer, der alle kan spores til os mennesker: Forurening kombineret med lav vandstand og høje vandtemperaturer som følge af tørke.
Det får nu WWF og andre organisationer i en række lande, der grænser op til Østersøen, til at sende et brev til alle regeringer i Østersøregionen med en alvorlig opfordring til at beskytte og genoprette økosystemet i Oder og Østersøen.
”Fiskedøden og dens årsager er en miljøkatastrofe, som WWF ser med stor alvor på,” siger Bo Øksnebjerg, der som generalsekretær for WWF Verdensnaturfonden har underskrevet brevet sammen med sine kolleger i andre lande.
”Oder har sin udmunding i Østersøen, og derfor er situationen i Oder også af betydning for os i Danmark. Det et wakeupcall til os alle om, at vi har et fælles ansvar for at beskytte og genoprette økosystemer i Østersøen, så det kan stå imod miljøkatastrofer, som den vi nu oplever i Oder,” siger Bo Øksnebjerg og fortsætter:
”Selvom vi endnu ikke kender baggrunden for den tragiske fiskedød i Oder, må vi forvente, at tørke og ekstrem varme også de kommende år vil presse vores natur i Østersøregionen, og vi igen kan risikere en miljøkatastrofe som i Oder. Østersøen er i forvejen ekstremt presset af os mennesker, så der er simpelthen ikke råd til at forværre situationen. Landene omkring Østersøen – inklusive Danmark – er forpligtet til at skabe et sundt miljø i havet, og det her er et varsel om, at vi skal til at komme i gang. Hvis vi igen skal have en natur i balance, er vi simpelthen nødt til at begynde at give mere tilbage til naturen, end vi tager.”
Havmiljøet er allerede presset
Særligt den sydlige del af Østersøen, som er i risiko for at blive påvirket af miljøkatastrofen fra syd, er i forvejen stærkt påvirket af menneskets overudnyttelse af havets ressourcer.
En undersøgelse fra WWF Verdensnaturfonden viste i 2020, at naturskadeligt bundslæbende fiskeri finder sted i mindst 80 pct. af Østersøen. Torskebestanden, der for få årtier siden, var sund og god i havet, er i dag så kraftigt reduceret, at erhvervsfiskeriet er stærkt begrænset, og selv lystfiskere kun må hjemtage en enkelt torsk per dag.
Samtidig betragtes Østersøen som et varsel på, hvordan vi kan forvente klimaforandringerne påvirker havet. Østersøen oplever allerede nu klimadrevne forandringer, fx forhøjede vandtemperaturer, som andre havområder først vil opleve længere ude i fremtiden. Derfor bør Østersøregionen også gå forrest, når det gælder de naturbaserede løsninger og arbejdet med at skabe et robust hav.
Kontakter
Mai-Britt NoeHead of Press & MediaWWF Verdensnaturfonden
Tlf:+45 28 93 63 28mai-britt.noe@wwf.dkBilleder

Information om WWF Verdensnaturfonden
Følg pressemeddelelser fra WWF Verdensnaturfonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra WWF Verdensnaturfonden
WWF, DN og Dyrenes Beskyttelse: Fiskeriministeren holder torskens fremtid i sine hænder4.12.2025 11:29:54 CET | Pressemeddelelse
Under de kommende kvoteforhandlinger for Nordsøen og Skagerrak har den danske fiskeriminister en mulighed for at udvise rettidig omhu for torsken, der af forskere anbefales totalfredet i alle danske farvande i 2026.
Vilde dyr rykker ind på Værnedamsvej i december1.12.2025 12:37:47 CET | Pressemeddelelse
WWF åbner pop-up-butik på én af hovedstadens travleste julegader. Her kan man i hele julemåneden købe en ikonisk dyrebamse og samtidig støtte organisationens arbejde for en vildere natur.
WWF: Naturen spiller en afgørende rolle under COP3010.11.2025 14:42:47 CET | Pressemeddelelse
Som formandsland for EU repræsenterer Danmark unionen under klimatopmødet, og det er en enestående mulighed for at vise, at vi stadig er et grønt foregangsland. Derfor bør Danmark også støtte op om en ny skovfond, der belønner lande for at bevare tropisk skov, lyder det fra WWF Verdensnaturfonden.
Ny klimarapport: Verden rammer første tipping point inden for 10 år13.10.2025 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Koralrev vil med stor sandsynlighed kollapse inden for et årti, mens også Amazonas, havstrømmen AMOC og gletsjere kan kollapse som følge af klimaforandringer. Det vil forandre vores planet for altid, konkluderer en ny klimarapport udgivet af Exeter University sammen med WWF, der udkommer kort før COP30.
Danskernes fiske-favorit er truet: Makrellen er på katastrofekurs30.9.2025 13:36:59 CEST | Pressemeddelelse
Makrellen er i årevis blevet overfisket i en sådan grad, at Det Internationale Havforskningsråd ICES nu advarer mod et decideret kollaps. Det er på høje tid, at Danmark og de øvrige lande, som fisker makrel, bliver enige om kvoter, der følger de videnskabelige anbefalinger, lyder det fra WWF Verdensnaturfonden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
