Molslinjen A/S

To vundne udbud sikrer grønne færgeruter

Del
Transportministeriet har netop meddelt, at Molslinjen efter to udbud skal tildeles de næste ti års besejling af færgeruterne Alslinjen og Samsølinjen. De vundne udbud kommer for alvor til at sætte fart på den grønne omstilling af indenrigsfærger med en helt ny standard for elfærger i Danmark.
Alslinjen skal fra september 2024 have en helt ny elfærge, efter Transportministeriet ved et udbud har givet Molslinjen ansvaret for en ny ti-årig kontraktperiode.
Alslinjen skal fra september 2024 have en helt ny elfærge, efter Transportministeriet ved et udbud har givet Molslinjen ansvaret for en ny ti-årig kontraktperiode.

Molslinjen beholder de to færgeruter Alslinjen mellem Bøjden og Fynshav og Samsølinjen mellem Kalundborg og Ballen. Transportministeriet har efter to udbud tildelt Molslinjen de to færgeruter. Kontrakterne, som løber i 10 år, underskrives endeligt i løbet af efteråret i år.

Molslinjen overtog de to ruter, da rederiet i oktober 2018 købte Danske Færger.

”Vi er glade for at beholde de to ruter, og vi glæder os til at udvikle trafikken begge steder i den næste kontraktperiode til gavn for de lokalsamfund, hvor færgedriften er så vigtig”, siger Molslinjens administrerende direktør, Carsten Jensen.

Begge ruter skal fremover betjenes af elfærger drevet af grøn strøm. De to skibe kommer til at sætte helt nye standarder for elfærger i Danmark.

”Der ligger to års planlægning bag optimeringen af færgerne – og det kommer til at betyde et stort skridt i vores planer for omstilling af dansk indenrigsfærgefart”, siger Carsten Jensen.

Når kontrakterne er endeligt i hus, går Molslinjen straks i gang med de sidste detaljer omkring de to nybygninger, og så snart de er på plads, kan der fortælles mere detaljeret om ruternes nye skibe.

”Vi har bygget videre på vores gode erfaringer med vores første elfærge på Fanølinjen. Her har vi fået værdifuld erfaring, som vi kan tage med os til de nye og større færger”, forklarer Carsten Jensen.

Alslinjen skal besejles fra september 2024, mens Samsølinjens nye kontrakt løber fra januar 2025.

Kontakter

Billeder

Alslinjen skal fra september 2024 have en helt ny elfærge, efter Transportministeriet ved et udbud har givet Molslinjen ansvaret for en ny ti-årig kontraktperiode.
Alslinjen skal fra september 2024 have en helt ny elfærge, efter Transportministeriet ved et udbud har givet Molslinjen ansvaret for en ny ti-årig kontraktperiode.
Download

Information om Molslinjen A/S

Molslinjen A/S
Molslinjen A/S
Færgevej 7A
8000 Aarhus C

https://www.molslinjen.dk/

Om Molslinjen:

Molslinjen er Danmarks største indenrigs færgeselskab. Med en flåde på 15 skibe driver selskabet i alt ni ruter fordelt på Alslinjen, Bornholmslinjen, Fanølinjen, Langelandslinjen, Molslinjen og Samsølinjen. Tilsammen har færgerne mere end otte millioner gæster årligt. Ruterne Aarhus – Odden, Ebeltoft – Odden og Rønne – Ystad betjenes af nogle af verdens største katamaran-færger, og det gør Molslinjen til et af verdens største hurtigfærge-rederier. I samarbejde med Herning Turist driver Molslinjen busruten Kombardo Expressen. Den kører direkte til København fra Aarhus, Randers, Aalborg, Holstebro, Herning, Silkeborg og Rønne samt en række andre jyske byer.

Molslinjen beskæftiger i dag mere end 1000 medarbejdere. Mere info: www.molslinjen.dk

CSR: Molslinjen Commitment / Molslinjen Code of Conduct for Business Relationships.

Følg pressemeddelelser fra Molslinjen A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Molslinjen A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye