Epilepsihospitals legeplads gavner de mindste patienter
Klinisk specialesygeplejerske og forskningssygeplejerske Mette Larsen fra Epilepsihospitalets Neuropædiatriske Afdeling har lige fået publiceret artikel i det videnskabelige tidsskrift ’Journal of pediatric nursing’ med den danske titel: ’Legepladsen betydning for oplevelsen af indlæggelsen og for hverdagslivet efter udskrivelsen’.
Epilepsihospitalet Filadelfias 2400 m2 store og unikke legeplads er specialdesignet til børn og unge med epilepsi og udgangspunkt for forskningen. Den viser, at leg og fysisk aktivitet på legepladsen under indlæggelsen fremmer mestringen og oplevelsen af indlæggelsen for den indlagte familie.
- Leg er børns måde at være i verden på, også selvom man er syg, og derfor er jeg så glad for, at vores nye unikke legeplads gør en verden til forskel for oplevelsen og mestringen af indlæggelsen, siger forfatter til den videnskabelige artikel og forskningssygeplejerske Mette Larsen.
Glemmer sygdom og bekymringer for en stund
Ifølge forældrene er ”Legepladsen en kæmpe gave, og børnene glemmer tid og sted derude” Legepladsen gav børn mulighed for at glemme sygdom, smerter og bekymringer for en stund, og skabte et rum for normalitet og genkendelighed under en ukendt situation, som en indlæggelse ofte er for børn.
- Forældrene fortalte, at der opstod et meningsfuldt og tæt samvær mellem dem og barnet. På legepladsen kunne de tale om, hvorfor nogle af redskaberne kunne bruges af børn i kørestol, og om barnet selv i fremtiden skulle have en kørestol. Der opstod samtaler, som børnene ikke ville have ved køkkenbordet derhjemme, men kom frem via leg. Det overraskede mig, at der opstod samtaler om livet med epilepsi også med sundhedspersonalet. Det bekræftede mig i, at når vi skal tale med børn, så skal det være i børnehøjde, og børns måde at udtrykke sig på er igennem leg, forklarer Mette Larsen.
Børnene får bedre selvværd
Det var også et overraskende fund i undersøgelsen, at forældrene oplevede, at børnene fik succesoplevelser på legepladsen og dermed bedre selvværd, som netop gjorde, at børnene var mere åbne over for at fortælle andre i omverden om indlæggelsen og epilepsi efter udskrivelsen. Forældre til de kronisk syge børn beskytter ofte børnene og tror ikke, de magter strabadser på legepladser. Men på hospitalets legeplads opdagede de, at børnene kunne kravle højt op på stativer, løbe og gynge.
Samtidig oplevede forældrene et kæmpe frirum ved at bruge legepladsen og være ude i naturen, da det at være medindlagt med ens barn er mentalt hårdt. At tilbringe tid på legepladsen forbedrede forælderens humør og gav overskud.
Legepladsen gav forældrene en opmærksomhed omkring vigtigheden af fysisk aktivitet i hverdagen, selvom barnet har epilepsi.
- Studiet sætter fokus på, at vi sundhedspersonale skal blive ved med at fokusere på at skabe et hospitalsvæsen som er i børnehøjde og inddrage leg i vores behandling og pleje, så børn kan være børn, selv når de er syge, fortæller Mette Larsen.
Den videnskabelige artikel tog udgangspunkt i 10 kvalitative interviewundersøgelser af forældre til børn med epilepsi og er et punktum på Mette Larsens speciale fra kandidatuddannelsen fra Syddansk Universitet.
Læs artiklen
Fakta om legepladsen
Legepladsen er på 2400 m2 og har specialdesignede redskaber produceret fra KOMPAN.
Legepladsen blev opført i 2018 og er finansieret med midler fra Den A.P. Møllerske Støttefond, TrygFonden og Filadelfias egen fond.
Kontakter
Lene LøvschallKommunikationschef
Tlf:2630 0054lenlo@filadelfia.dkBilleder
Links
Information om Filadelfia
55.000 mennesker har epilepsi og over 120.000 mennesker lever med en erhvervet hjerneskade i Danmark. Filadelfia er det nationalt førende højt specialiserede epilepsihospital og specialiserede rehabiliteringscenter for menneske med erhvervet hjerneskade.
Følg pressemeddelelser fra Filadelfia
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Filadelfia
Filadelfia modtager 2 mio kr. til forskning i genetik5.10.2024 13:42:31 CEST | Pressemeddelelse
Elsass Fonden har doneret godt 2 mio. kr. til forskning inden for cerebral parese og genetik.
Filadelfia har ansat ny direktør1.5.2024 08:17:29 CEST | Pressemeddelelse
Lisbeth Nielsen bliver ny administrerende direktør på Filadelfia. Hun kommer fra en stilling som direktør i Sundhedsdatastyrelsen.
Ny podcast om at være forældre til børn med epilepsi1.2.2024 12:45:07 CET | Pressemeddelelse
Hvad gør man, når man skal berolige sit barn med epilepsi, når man selv er i panik og fyldt med spørgsmål? Ny podcast giver forældrenes stemmer plads.
Kapacitet går på pension19.1.2024 09:42:49 CET | Pressemeddelelse
Administrerende direktør Jens-Otto Skovgaard Jeppesen for Filadelfia går på pension, når der er fundet en afløser.
Styrket samarbejde mellem pårørende og medarbejdere på bosteder4.1.2024 09:24:51 CET | Pressemeddelelse
Filadelfia har modtaget 1,2 millioner kroner fra Helsefonden til projekt om ligeværdigt samarbejde mellem pårørende og medarbejdere på bosteder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum