Vild dansk havørn sætter aldersrekord
Fine billeder af en ringmærket havørn (Haliaeetus albicilla) i det sydlige Jylland har afsløret, at den ikke bare er Danmarks suverænt ældste nulevende havørn, men måske den ældste dokumenterede vildtlevende havørn overhovedet. Den 37 år gamle havørn er hunnen i et ynglepar, som har opfostret 23 unger siden 2006.
”Jeg har aldrig før hørt om en så gammel havørn”, skriver lederen af det nordtyske ørneprojekt, Bernd Struwe-Juhl i en mail til Dansk Ornitologisk Forening/BirdLife Danmarks Projekt Ørn. Han bekræfter, at kombinationen af ringe og farver på havørnens ben viser, at den blev mærket som unge på en rede i Nordtyskland i 1985.
Fantastisk fund
Fundet har vakt begejstring hos tyske kolleger, der arbejder med ringmærkning og beskyttelse af havørne. En tysk ekspert i aldersbestemmelse af havørne, Thomas Neumann, anser fundet af den danske ørn for ’fantastisk’. Han har stået for aldersbestemmelsen af den hidtil ældste tyske havørn på 36 år på basis af fældningsmønstre og fjerdragt.
Den gamle hunørn og hendes mage er stadig yngledygtige og har i år opfostret en unge. DOF’s Projekt Ørn har besluttet ikke at offentliggøre, hvor den gamle hun lever nærmere end ’det sydlige Jylland’ af hensyn til hendes beskyttelse.
Billeder af ørnen viser andre alderstegn end farveringen fra 1985. Hun er tydeligt ved at blive lidt tynd i fjerene på hovedet.
Den nordtyske bestand var meget lille i 1985, og der blev kun ringmærket fire redeunger det år. En af dem er med sikkerhed fundet død, en anden blev syg og kom til en zoo. Det betyder, at der kun er to reder nord og nordvest for Lübeck, som den gamle danske ørn kan stamme fra, selv om det ikke er lykkedes at fotografere den tyske såkaldte nationale ring på det andet ben, så det har været muligt at aflæse nummeret og stedfæste dens oprindelse helt præcist.
Ingen sikker viden om havørnes alder endnu
Hannen i parret med den gamle hun stammer også fra Tyskland. Han er mærket med ringe, som viser, at han er 24 år. Da parret etablerede sig i det område, hvor de to ørne er nu, har hunnen altså været omkring 20 år og kan meget vel tidligere have ynglet med en anden han et andet sted.
En af parrets 23 unger er mærket med GPS-sender i et fælles projekt mellem DOF og Københavns Universitet, og den er godt på vej til at nå den yngledygtige alder på fem-syv år for havørne.
Der findes beretninger om andre meget gamle havørne, men det har drejet sig om fugle i fangenskab. I Danmark har der ynglet havørne siden midt i 1990’erne, og ringmærkning af ungerne blev først indledt senere, så der er endnu ikke nogen viden om, hvor gamle de kan blive. De tyske erfaringer med farveringmærkede vilde havørne er, at havørne generelt ser ud til at leve i cirka 30 år, mens enkelte kan blive op til 35 år.
Havørnen er vidt udbredt over store dele af det nordlige Europa, Grønland, Island og hele vejen gennem Sibirien til Stillehavet, men vores sikre viden om deres alder er begrænset af, at der kun er foregået systematisk ringmærkning af havørne gennem nogle få årtier.
Kontakter
Kim SkelmoseLeder af DOF BirdLifes Projekt Ørn
Tlf:27 73 40 70gestaltskelmose@gmail.comBilleder
Information om DOF BirdLife
Dansk Ornitologisk Forening (DOF)/BirdLife Danmark er en forening for fugleinteresserede og fuglebeskyttelse. DOF BirdLife arbejder for at fremme kendskabet og interessen for vilde fugle og naturbeskyttelse. Med hjælp fra mere end 2000 ornitologer overvåger DOF sjældne og truede fugle i Danmark og det danske fugleliv generelt. Foreningen har omkring 18.000 medlemmer, fordelt på 13 lokalafdelinger over hele Danmark. DOF er dansk partner i BirdLife International, et globalt netværk af fugle- og naturbeskyttelsesorganisationer. DOF arbejder internationalt med at redde fuglearter, bevare og beskytte levesteder og skabe gode levevilkår for mennesker.
Følg pressemeddelelser fra DOF BirdLife
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DOF BirdLife
Masseturisme og vindsport truer Vadehavets fugle11.9.2025 06:30:00 CEST | Nyhed
På papiret ser det godt ud i Vadehavet, der er nationalpark og vildtreservat, og hele området er på UNESCOs liste over verdensarv på grund af sine fugle- og naturværdier. I praksis kniber det dog med at beskytte de fugle, der er afhængige af Vadehavet som spisekammer og rasteplads. Øget turisme er sammen med vindsport en stigende trussel mod sårbare fuglearter. Der er brug for en opstramning af Vadehavsbekendtgørelsen, så kysterne bliver opdelt i zoner, hvor turisme er adskilt fra fugleflokke, mener DOF BirdLife. Netop nu opholder Europas største flokke af dværgterner, splitterner og Danmarks bestand af hvidbrystede præstekraver sig på Rømø og Fanø, men de skræmmes af vindsport og turisme på strandene.
September sensation: Blå glente-par forbereder sig på at yngle i Danmark9.9.2025 10:12:12 CEST | Nyhed
I omkring en uge har et par blå glenter holdt til i et åbent landskab ved Aulum i Vestjylland. De ekstremt sjældne rovfugle har parret sig gentagne gange, og alt tegner til, at fuglene vil yngle trods det sene tidspunkt af året. Det er første gang i Danmark, at blå glente etablerer territorium.
Jagt gør vandfugle i Danmark mere sky, end de er i andre lande29.8.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Jagtsæsonen starter d. 1. september: Danske andefugle og gæs flygter på 10-12 gange så lange afstande, som de gør i lande med ingen eller kun lidt jagt på vandfugle. Det dokumenterer flere end 8.100 målinger af fugles flugtafstand, som er udført verden over, oplyser DOF BirdLife
Dødelig virus på ny fundet i danske solsorte26.8.2025 11:49:29 CEST | Pressemeddelelse
Midt i august har Statens Serum Institut (SSI) konstateret usutu-virus i to solsorte fundet døde i København. Den myggeoverførte dødelige usutu-virus forårsagede i efteråret 2024 massedød blandt drosler i Tyskland og Danmark. Der blev fundet smitte i en lang række danske kommuner. Befolkningen bliver opfordret til at holde et vågent øje med svækkede eller døde drosler.
Sæson for sort sol og hvid sol21.8.2025 05:30:00 CEST | Nyhed
Fugletrækket med kurs mod syd er godt i gang, og ved mange danske kyster stimler stære og vadefugle sammen for at flyve i flok. Stærene sørger for sort sol, rylerne tager sig af hvid sol. De himmelske fænomener kan opleves mange steder Danmark over, men det ses særligt intenst flere steder i Vadehavet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum