Seks ton ulovligt elfenben og horn fra næsehorn er konfiskeret i Malaysia

Seks ton elfenben, 29 kilo horn fra næsehorn og 100 kilo skæl fra skældyr er blevet konfiskeret af myndighederne i Malaysia.
Det oplyser Traffic, et internationalt netværk, der monitorerer handel med vilde dyr, og som WWF er én af to stiftende organisationer bag.
En enkelt stødtand fra en afrikansk hanelefant vejer omtrent 60 kilo, mens hunnernes stødtænder er markant mindre. Et horn fra næsehorn vejer i snit to kilo. Det svarer altså til, at mindst 100 elefanter og 15 næsehorn har ladet livet for at levere stødtænder og horn til det enorme fund, der er gjort i Malaysia.
”Krybskytteri og illegal handel er én af de største trusler mod vilde dyr – kun overgået af ødelæggelse af levesteder. Handlen med vilde dyr og deres kropsdele er så omfattende og lukrativt et marked, at det kun overgås af handel med mennesker, narkotika og våben,” fortæller Bo Øksnebjerg, der er generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden.
Eksempelvis kan prisen på horn fra næsehorn løbe op i svimlende 500.000 kroner per kilo. Alene de 29 kilo konfiskerede horn kan med andre ord indbringe i omegnen af 14,5 millioner kroner på det sorte marked.
Efterspørgslen skal knækkes
At fundet er gjort netop i Sydøstasien er ikke overraskende, mener Bo Øksnebjerg. Sydøstasien er nemlig uofficielt hovedsæde for den illegale handel med vilde dyr. Her er der stor efterspørgsel på elfenben og horn fra næsehorn, men også på skællene fra skældyr, som bruges til alternativ medicin.
”Én af de store udfordringer er at få knækket hele kæden i handlen med vilde dyr – fra krybskytteri til efterspørgsel. Det er svært, fordi krybskytteriet og efterspørgslen ofte finder sted i vidt forskellige lande og endda på forskellige kontinenter,” forklarer Bo Øksnebjerg og fortsætter:
”Vi har gjort rigtig meget for at bekæmpe krybskytteri og er kommet langt, men så længe efterspørgslen er der, så længe vil der være et marked. Efterspørgslen er dog langt sværere at gøre noget ved, fordi det drejer sig om kultur, der er nedarvet gennem generationer,” siger han.
Selvom krybskytteri stadig er et udbredt og alvorligt problem, er omfanget kraftigt reduceret. I 1980’erne blev der dræbt hele 100.000 elefanter på det afrikanske kontinent årligt. I dag estimerer WWF, at 20.000 elefanter bliver dræbt af krybskytter om året.
Den totale bestand af afrikanske elefanter er da også reduceret drastisk fra tre millioner for 100 år siden til omtrent 400.000 i dag. Det samme gælder for næsehornet. Der findes to arter af næsehorn: et sort og et hvidt. Der lever i dag omkring 5.000 sorte og 20.000 hvide næsehorn i Afrikas natur.
Her er de 5 mest handlede dyr i Sydøstasien:
1. Tigeren. Tigeren er eftertragtet som udsmykning, medicin og sågar til mad og vin. For 100 år siden levede der over 100.000 tigere i verden. I dag er der omtrent 4.000 tilbage.
2. Elefanten. Særligt elefantens stødtænder, elfenben, er eftertragtede som udsmykning og til alternativ medicin. De sidste 100 år er 90 procent af de afrikanske elefanter blevet dræbt, og der er i dag omkring 400.000 tilbage.
3. Skældyret. Skældyret er verdens mest handlede dyr, selvom det for de fleste er et ukendt dyr. Skællene bruges til alternativ medicin og sælges for omkring 19.000 kroner kiloet.
4. Næsehorn. I Asien kan pulver af horn fra næsehorn efter sigende kurere alt fra tømmermænd til kræft. Næsehornet var engang en udbredt art i Afrika, men mellem 1972 og 1996 blev hele 96 procent af populationen dræbt af krybskytter.
5. Bjørne. Galde fra bjørnen er eftertragtet til alternativ medicin. I flere asiatiske lande er bjørnefarme tilladt, og bjørnene holdes i små bure.
Kilde: WWF og Traffic, 2017
Nøgleord
Kontakter
Mai-Britt NoeHead of Press & MediaWWF Verdensnaturfonden
Tlf:+45 28 93 63 28mai-britt.noe@wwf.dkBilleder
Information om WWF Verdensnaturfonden
Følg pressemeddelelser fra WWF Verdensnaturfonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra WWF Verdensnaturfonden
Rigsfællesskabet skal give naturen et skub under formandskab i Arktisk Råd11.4.2025 17:22:46 CEST | Pressemeddelelse
Kongeriget Danmarks formandskab for Arktisk Råd er en vigtig mulighed for at genoptage og styrke beskyttelsen af den sårbare arktiske natur og biodiversitet. Derfor er det positivt, at formandskabet vil have fokus på særligt marine økosystemer, klima og natur samt oprindelige folk, lyder det WWF, der er formel observatør i Arktisk Råd.
DN og WWF: Trawlforbud skal udvides i sydlige Kattegat og Vadehavet4.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens forslag til trawlfrie områder i Bælthavet og i det nordlige Kattegat er et vigtigt skridt på vejen til at genoprette fiskebestande og den havnatur, de lever i. Hvis det for alvor skal have en effekt, bør der dog også udlægges trawlfrie områder i det sydlige Kattegat og i Vadehavet, lyder det i et fælles udspil fra Danmarks Naturfredningsforening og WWF.
Nu vågner pindsvinet fra sin vinterdvale4.4.2025 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Pusler det lidt ekstra i haven de kommende uger, kan det skyldes, at én af de mest folkekære vilde dyr i Danmark forlader sit vinterhi. Pindsvineforsker Sophie Lund Rasmussen og WWF Verdensnaturfonden undersøger, hvordan klimaforandringer formodentlig udgør en stadigt stigende trussel mod pindsvin og får dem til at forlade dvalen tidligere, end de bør.
Ny rapport: Minedrift i dybhavet kan få store konsekvenser for naturen26.3.2025 08:09:17 CET | Pressemeddelelse
Minedrift efter mineraler i det dybe hav vil være i strid med en lang række internationale naturforpligtelser og verdensmål, viser en ny WWF-rapport. Rapporten udkommer, mens den internationale havbundsmyndighed (ISA) i slutningen af marts skal beslutte, om minedrift i dybhavet skal tillades. WWF opfordrer til, at ISA følger det globale moratorium mod dybhavsminedrift, som blandt andre Rigsfællesskabet har tilsluttet sig.
Brug én time på naturen lørdag den 22. marts20.3.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Med seks forskellige naturaktiviteter kan danskerne på bare én time gøre en lille forskel for naturen. Sådan lyder opfordringen fra WWF Verdensnaturfonden, der lørdag den 22. marts markerer den årlige mærkedag Earth Hour over hele verden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum