Nu åbner Borgerservice i Nørre Alslev

Fremover skal borgere fra Nørre Alslev ikke køre nær så langt for at komme på Borgerservice. Fredag den 2. september slår Bibliotek & Borgerservice nemlig dørene op til Borgerservice i Nørre Alslev.
En åbning, der glæder leder af Bibliotek & Borgerservice, Charlotte Møller:
- Det glæder mig, at vi fremover kan tilbyde Borgerservice i Nørre Alslev, og på den måde være endnu mere tilgængelige for egnens borgere. Med åbningen af Nørre Alslev tilbyder vi nu borgerservice på alle vores lokationer. Det er noget, vi længe har set frem til.
Borgerservice i Nørre Alslev holder åbent hver fredag mod tidsbestilling. Her kan du få hjælp til blandt andet MitID, Digital Post, SKAT samt hjælp til selvbetjening. Du kan også få hjælp til diverse ansøgninger, såsom boligstøtte, pension, varmetilskud og helbredstillæg mm. Skal du have lavet pas eller kørekort, skal du stadig henvende dig på Borgerservice i Nykøbing. Du bestiller tid til Borgerservice via telefon 54731000 eller på guldborgsund.dk/bestiltid
Et brag af en åbning
I anledning af åbningen inviterer Bibliotek & Borgerservice til Åbent Hus den 2. september 2022 fra kl. 10-17. I samarbejde med flere lokale aktører har man stablet et spændende program på benene, der giver en forsmag på husets og områdets mange tilbud og muligheder. Kom forbi og få en svingom med en af de lokale danseskoler, se trylleshow, lav din egen badge, mød kommunens bosætningskoordinator og bliv klogere på Bibliotek & Borgerservices mange tilbud og services. Dagen byder også på konkurrencer, gratis pølser og meget mere.
Kontakter
Anemone SchweitzKommunikationsmedarbejder
Tlf:+45 25182893anesc@guldborgsund.dkBilleder

Vedhæftede filer
Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Datacenter på vej til Business Park Falster6.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Guldborgsund Kommune har indgået en historisk aftale om salg af erhvervsjord. Aftalen kan udløse en investering på op til 20 mia. kr. og skabe hundredvis af arbejdspladser på Nordfalster.
Flere aktører har formuleret værdierne bag fremtidens plejeboliger i Guldborgsund29.10.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Når plejehjemmene i Guldborgsund Kommune skal renoveres, ombygges og nybygges i de kommende år, skal det færdige resultat afspejle en række værdier, som er vigtige for et godt ældreliv. Ældre og Omsorgsudvalget har netop godkendt det værdiprogram, som en lang række foreninger, organisationer og fagpersoner har været med til at formulere. Nu sendes værdiprogrammet i høring.
Nu går børnene til stemmeurnerne27.10.2025 14:43:23 CET | Pressemeddelelse
Bibliotekerne i Guldborgsund inviterer alle børn og deres familier til at opleve demokratiet på nært hold, når dørene åbnes for årets Børnevalg mandag den 27. oktober.
Rekordaktivitet i lokalplanarbejdet24.10.2025 06:22:44 CEST | Pressemeddelelse
Guldborgsund Kommune oplever et byggeboom, der giver rekordhøj aktivitet i lokalplanlægningen. Aldrig før har der været så mange lokalplaner i gang på én gang. 17 projekter arbejdes der allerede på, imens fem yderligere nu sættes i gang.
Fra vision til handling: 27 mio. kr. skaber konkret udvikling23.10.2025 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Over 27 mio. kr. har de seneste år været med til at skabe nye aktiviteter, anlæg og fællesskaber. Særligt har landdistrikterne været i fokus.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
