Balletsæsonen åbner med en evig relevant klassiker
23.8.2022 09:57:33 CEST | Det Kongelige Teater | Pressemeddelelse

Forestil dig, at dét du elskede allermest i hele verden, også var det, der ville slå dig ihjel. Sådan er det for Giselle. Hun elsker at danse, men hendes hjerte er for skrøbeligt til at gøre det. Så vi ved, at hun er dødsdømt, da hun forelsker sig porøst i den unge Albrecht. De hvirvler rundt i eufori, indtil hun lærer, at han faktisk allerede er forlovet og lige glemte at sige det. I sammenstødet med virkeligheden dør Giselle i vanvid og svæver ind i skovmørket til de andre afviste nymfer, der danser døden ind i unge mænd.
Giselle åbner balletsæsonen på Det Kongelige Teater og har repremiere på Gamle Scene den 3. september. I titelrollen ses blandt andre solodanserinden Holly Dorger, der har et helt særligt forhold til den berømte ballet, fordi den, ifølge hende, passer til alle tider.
”Giselle er stadig relevant i 2022, fordi der altid vil være fortællinger om svigt. Svigt kommer i mange forskellige former, men hjertesorgen, erkendelsen af løgne, naiviteten i at blive bedraget, flovheden ved at føle sig narret… dén smerte er en følelse, som vi alle kender og deler. Giselle er evig relevant, fordi den rører vores følelser.” Holly Dorger, solodanser ved Den Kongelige Ballet.
Giselle er desuden kendetegnet ved at være en hyldest til de kvindelige dansere ved Den Kongelige Ballet. Det er kvinderne, som har magten over mændene i denne fortælling. Og rollen som Giselle er en af de mest krævende og højdramatiske i ballethistorien.
”Giselle er en ikonisk rolle for ballerinaen, fordi man både portrætterer den naive, uskyldige pige, der bryder sammen i en dramatisk udfordrende vanvidsscene. Efterfulgt af den hvide anden akt, der er teknisk krævende for danserne. Det er en drømmerolle. Den har det hele.” Holly Dorger.
Da værket første gang blev opført i Paris i 1841, ændrede det dansens historie. Modsat tidens andre balletter mødte man nemlig her en titelrolle, man bedre kunne identificere sig med, og publikum strømmede til for at give sig hen til en verden af mystik, erotik, skønhed og død.
Koreografi: Silja Schandorff og Nikolaj Hübbe efter Jean Coralli og Jules Perrot
Musik: Adolphe Adam
Scenografi: Maja Ziska
Kostumer: Mia Stensgaard
Lysdesign: Åsa Frankenberg
Repremiere: 3. september 2022 på Det Kongelige Teater, Gamle Scene
Førsteopførelse: 28. juni 1841 på Pariseroperaen, Paris
Kontakter
Nana LanghoffPR- og presseansvarlig, ballet (barselsvikar)
Tlf:+45 25 51 79 24nala@kglteater.dkBilleder











Information om Det Kongelige Teater
Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Den udsolgte anmeldersucces 'Familien Hassan' tager på turné28.10.2026 12:44:59 CET | Pressemeddelelse
Den anmelderroste forestilling, Familien Hassan, som har spillet udsolgte forestillinger i hele spilleperioden på Det Kongelige Teater, tager på turné rundt i landet fra den 2. november.
Det Kongelige Teater præsenterer Evita for første gang27.10.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Eva Perón blev kun 33 år, men musicalen om Argentinas tidligere førstedame er udødelig. Andrew Lloyd Webber og Tim Rices musical, Evita, får nyt liv i Niclas Bendixens iscenesættelse i Operaen fra den 14. november. Sara Viktoria Bjerregaard og Cecilie Stenspil deler den ikoniske titelrolle som Evita.
Brönte i balletten8.10.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Cathy Marstons Jane Eyre kommer til Det Kongelige Teater.
La bohème vender tilbage – med nye internationale solister8.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Operachef Elisabeth Lintons iscenesættelse af Puccinis elskede klassiker genopsættes i Operaen med blandt andre den georgisk-ukrainske sopran Teona Todua, den bosnisk-schweiziske tenor Omer Kobiljak og den unge tenor Long Long, der i 2026 debuterede på The Metropolitan Opera som Rodolfo.
Carmen – gæstespil af Den Jyske Opera7.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den Jyske Opera gæster Det Kongelige Teaters Gamle Scene med Bizets berømte opera i en ny iscenesættelse af Johanne Holten med dansk oversættelse af Jens Louis Petersen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
