
"DEN ENERGI SOM GØR DRØMME TIL VIRKELIGHED – OGSÅ PÅ DANSEGULVET"

Hvornår har du sidst danset lige så tosset, du havde lyst til? Og følt dig fuldkommen fri?
Den danske musiker Munins nye single “Colors” handler først og fremmest om noget så simpelt som at danse; at slippe sig selv fri og danse lige så tosset man vil.
Med inspiration fra Disclosure, Jamie XX og den danske gruppe AV AV AV skaber Munin energisk House, som sætter gang i både krop og sjæl. Med store synthesizere, indbydende akkorder og overraskende vokalsampels bliver du lokket ud på dansegulvet. Musikkens energiske rytmer inviterer til en fest, hvor alle er velkomne, og hvor det er nærmest umuligt at stå stille.
GLAD, ENERGISK OG FRI
Imidlertid handler “Colors” om mere end at danse. Den handler om at turde være sig selv og om at give plads til alle typer mennesker. Netop derfor hedder singlen “Colors” – for uanset indre og ydre farver og nuancer er man velkommen på dansegulvet. Med sin musik vil Munin således gerne give tilladelse til at danse grimt og føle dig fuldkommen fri:
“Når du slipper behovet for at se godt ud på dansegulvet og bare giver slip, griner og har det sjovt, så sker der en masse i både kroppen og i hovedet. Man giver slip på en masse energi, og momentant kan man føle sig helt fri – uden at dømme hverken selv sig eller andre. Mit ønske er, at Colors får dig til at føle dig glad, energisk og fri,” siger Munin.
ANMELDERROST DEBUT
I 2021 udsendte Munin sin debut EP “Outside In”, som anmelderne beskrev som “sanselige mængder af strøm og stemning”. Hos Side 33 skrev de desuden begejstret:
“Undervejs mærkes den slags rytmik, det drive og den energi, der til tider evner at gøre drømme til virkelighed – også på et dansegulv.”
STOR MISSION
Musikken har været en essentiel del af Munins liv de sidste 10 år. Han har studeret både musikproduktion og elektronisk musik, og i sit virke som musiker har han eksperimenteret med alt fra dancehall og reggae til hiphop, lo-fi og pop. Uanset om han på scenen spiller for små og store menneskemængder, så er magien den samme:
“Jeg elsker, hvordan musikken er et universelt sprog, som taler til vores følelser – et sprog alle forstår på den ene eller anden måde. For mig er det fuldkommen magisk. Jeg elsker at se den energi, der kan opstå i en menneskemængde, når musik spiller,” smiler Munin og fortsætter: “Det er min store livsmission at skabe en fest for alle.”
Colors er udgivet den den 19. august 2022.
OM MUNIN
Bag kunstnernavnet Munin finder man den 25- årige Rasmus Ravn, som er født og opvokset i Fredericia.
KORT MUSIKALSK CV
Munin udgav i december 2021 sin anmelder- roste debut EP “Outside In”.
Han er uddannet i musikproduktion på det 3- årige MGK i Kolding.
Han har studeret elektronisk musik på både Engelsholm Højskole, MGK og Fredericias musikskole, Den Kreative Skole.
Munin blev for nyligt udvalgt af talentspejdere fra organisation ORA til at spille koncert i Fredericia.
LYT TIL COLORS
Kontakter
Rasmus Ravn
Tlf:+45 2197 2198email@muninmusic.communinmusic.comBilleder
Information om Munin Music
Følg pressemeddelelser fra Munin Music
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.