Digitalisering, dataforståelse og dokumentation– ny analyse kortlægger industriens grønne kompetencebehov

Den nye analyse ’Tværgående kompetencebehov som følge af grøn omstilling i industrien’ har identificeret ni kompetencer, som er afgørende for faglærtes og ufaglærtes arbejde i grøn omstilling. Her spiller bl.a. digitalisering og automatisering en vigtig rolle.
- Med analysen får vi dokumentation for, hvor vi skal sætte ind. Det er f.eks. tydeligt, at digitalisering og arbejdet med data også er væsentlig i arbejdet med grøn omstilling på den enkelte industrivirksomhed. Det er vigtigt, at vores erhvervsuddannelser og AMU-kurser løbende udvikles, så de f.eks. følger med den omfattende digitalisering, der sker i industrien. Det kræver også, at erhvervsskolerne er på forkant og kan matche den udvikling, der sker ude i virksomhederne, siger Signe Tychsen Philip, underdirektør i Dansk Industri og formand for Industriens Uddannelser.
Grøn omstilling kræver målrettet efteruddannelsesstrategi
Analysen, der er udarbejdet af COWI, er lavet sideløbende med analysen ’Beskæftigelseseffekter i industrien af investeringerne i den grønne omstilling’, der slog fast, at klimapartnerskabernes investeringer i industrien skaber en merefterspørgsel efter 116.000 årsværk i perioden 2022-2030.
For at kunne imødekomme denne massive arbejdsefterspørgsel er det afgørende, at det parallelt med meruddannelse af flere smede, industriteknikere, industrioperatører m.v. også sikres, at medarbejdere, der allerede er i industrien, har de kompetencer, der skal til, for at imødekomme de grønne opgaver.
- De kompetenceområder, som analysen kortlægger, arbejder vi allerede meget med i udviklingen af vores erhvervsuddannelser og AMU-kurser. De digitale kompetencer kommer både til at gælde vores faglærte og ikke-faglærte på tværs af industrien. Men hvis vi skal i mål med den grønne omstilling, kræver det en målrettet efteruddannelsesstrategi ude på arbejdspladserne og et velfungerende AMU-system, siger Pia Maul Andersen, næstformand for 3F Industrigruppen og medlem af bestyrelsen for Industriens Uddannelser.
Industriens uddannelser ruster til grøn omstilling
I alt identificerer analysen ni områder, hvor der er behov for at styrke kompetencerne hos faglærte og ikke-faglærte i forhold til den grønne omstilling i industrien:
- Digitalisering og automatisering
- Dataforståelsen i produktionen
- Dokumentation
- Affaldssortering
- Ny energiindustri
- Omstilling i produktionen
- Fejlsøgning og test samt brug af nye bæredygtige materialer
- Medarbejdernes grønne mindset
- Samarbejde på tværs af faggrupper
- Analysen bekræfter det billede, vi har af den grønne omstillings påvirkning af de efterspurgte kompetencer, nemlig at digitalisering og automatisering, dataforståelse, optimering af processer og produkter, nye energiformer mm. kommer til at fylde hos industriens faglærte medarbejdere. Det er mit indtryk, at man er rigtig godt rustet til omstillingen med en faglært uddannelse i industrien. De faglærte har både et stærkt fundament at arbejde ud fra samt det udviklingsmindset, der også bliver efterspurgt, lyder det fra Kasper Palm, forbundssekretær i Dansk Metal og næstformand for Industriens Uddannelser.
Nøgleord
Kontakter
Morten ØrnsholtSekretariatschefMI - Metalindustriens Uddannelsesvalg
Tlf:29 49 45 92moe@iu.dkMartin Liebing MadsenSekretariatschef IF - Industriens Fællesudvalg
Tlf:21 21 88 16mlm@iu.dkRasmine ReehKommunikationskonsulent
Tlf:33 77 91 39Tlf:30 90 12 77rre@iu.dkBilleder
Vedhæftede filer
Information om Industriens Uddannelser
Følg pressemeddelelser fra Industriens Uddannelser
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Industriens Uddannelser
Nicolais arbejde som køletekniker tager ham rundt i hele verden. Til september er destinationen EuroSkills i Herning24.4.2025 13:35:51 CEST | Pressemeddelelse
Inden Nicolai prøvede uddannelsen til køletekniker, var han ikke klar over, hvor stor indflydelse køleanlæg har. Nu rejser han rundt i hele verden for at arbejde på de store maskiner. For ham er arbejdet den perfekte kombination af teori og praksis.
Frederik fra Sydals brænder for robotter og har et klart mål: at blive Europas bedste automatiktekniker16.4.2025 07:23:08 CEST | Pressemeddelelse
Frederik bruger næsten al sin tid på robotter. Han vil være så god som overhovedet muligt. Han håber at ende øverst på podiet, når han til september skal dyste mod andre automatikteknikere til EuroSkills i Herning.
Fra opfinderdrøm til EuroSkills: David fra Herning finpudser sine evner i værnepligten10.4.2025 11:09:05 CEST | Pressemeddelelse
21-årige David Spicker Bruhn har altid haft en opfinder i maven. Efter at have færdiggjort sin uddannelse som elektronikfagtekniker hos TERMA i 2024, har han sat alt ind på at vinde elektronikfagteknikerkonkurrencen til EuroSkills 2025 i Herning. Som en del af sin forberedelse gennemgår han lige nu en krævende værnepligt i Flyvevåbnet – en træning, der skal styrke både hans mentale og fysiske form, så han står knivskarpt til mesterskabet i september.
Troels har været i gang med uddannelsen i 15 måneder – nu skal han kæmpe mod Europas bedste automatikteknikere4.4.2025 08:45:21 CEST | Pressemeddelelse
Når man spørger Troels om det bedste ved hans fag, siger han: ”At jeg bliver udfordret på min problemløsning.” Til september skal han deltage i EuroSkills. Troels glæder sig til at vise, hvad en, der er ny i faget, kan præstere.
Malthe Naundrup Nielsen og Andreas Skeldal Winther vinder DM i Industry 4.0 og sikrer billetter til EuroSkills 2025 i Herning!6.3.2025 09:04:00 CET | Pressemeddelelse
Elektrikerlærlingene Malthe Naundrup Nielsen og Andreas Skeldal Winther har vundet Industry 4.0. Onsdag d. 5. marts 2025 overrakte Signe Tychsen Philip, vicedirektør i Dansk Indudstri vinderdiplomet i Siemens' hovedkvarter i Ballerup.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum