Evaluering skal pege på forbedringer i social-psykiatrien i Københavns Kommune
19.8.2022 09:20:34 CEST | Københavns Kommune Socialforvaltningen | Pressemeddelelse
Et nyt medlemsforslag lægger op til, at den samlede Borgerrepræsentation – på baggrund af en evaluering – skal se på konkrete forslag til forbedringer af socialpsykiatrien i Københavns Kommune. Alle partierne i Socialudvalget bakker op om forslaget, som er stillet af Konservative, Radikale Venstre, SF, Venstre, Socialdemokratiet og Enhedslisten.
Baggrunden for medlemsforslaget er skyderiet i Fields tilbage i juli. Sagen har givet anledning til fornyet fokus på indsatserne for borgere med sindslidelse i Danmark. Også i København, hvor socialborgmesteren sammen med udvalget allerede har sat gang i en evaluering af socialpsykiatrien i København for at sikre de rette sagsgange og den gode overgang fra regional til kommunal psykiatri.
Men ifølge socialborgmester Karina Vestergård Madsen, som udtaler sig på vegne af udvalget, er der behov for en samlet politisk drøftelse, der også inddrager læringen fra den afdækning, som Region Hovedstaden har iværksat.
”Vi er alle forpligtede til at lære af sommerens tragiske hændelse. Vi ved, at psykiatrien er presset, og det gælder også socialpsykiatrien i kommunerne. Vi kan ikke vente på en national 10-års plan, der risikerer at drukne i valgkamp. Derfor har Socialudvalget i Københavns Kommune allerede drøftet mulige forbedringer, og det kommer vi til at handle på i de kommende budgetforhandlinger,” siger Karina Vestergård Madsen og fortsætter:
”Men det er ikke gjort med det. Vi har brug for en samlet evaluering og politisk drøftelse af, hvordan vi styrker socialpsykiatrien i Københavns Kommune. Det kan vi kun gøre, hvis vi har sammenhængen til den regionale psykiatri med. Når vi kender resultaterne fra deres afdækning, er vi åbne for at se på alt, og vi er villige til at prioritere det,” siger Karina Vestergård Madsen.
Hvis medlemsforslaget går igennem, forventes det, at evalueringen bliver offentliggjort i løbet af oktober.
Fakta:
Evalueringen skal fokusere på kommunens håndtering af hurtig igangsættelse, sammenhæng i forløb og koordinering med regionen i forhold til hjælp og støtte til borgere, som udskrives fra enten indlæggelse eller ambulant psykiatrisk behandling i Region Hovedstaden, og hvor regionen vurderer, at det kan være relevant med kommunal opfølgning.
Konkret indgår følgende i evalueringen:
- Beskrivelse og vurdering af egne procedurer, sagsbehandlingstider, ressourcer mv i forhold til hjælp og støtte til borgere, som udskrives fra enten indlæggelse eller ambulant psykiatrisk behandling
- Beskrivelse og vurdering af samarbejds- og kontaktflader med den regionale psykiatri ifm. udskrivning mv.
- Overvejelser i forlængelse fra Region Hovedstadens afdækning
- Konkrete forslag til forbedringsmuligheder.
Kontakt
Socialborgmester Karina Vestergård Madsen via pressechef i socialforvaltningen Malene Kristensen på tlf. 2325 6653
Laura Rosenvinge, medlem af Socialudvalget for S på tlf. 5090 1732
Cille Egholm, medlem af Socialudvalget for V på tlf. 3091 9806
Annika Smith, medlem af Socialudvalget for SF på tlf. 30 18 08 22
Katrine Kildgaard Nielsen, medlem af Socialudvalget for RV på tlf. 3091 9809
Line Ervolder, medlem af Socialudvalget for C på tlf. 5080 2636
Nøgleord
Kontakter
Socialborgmester Karina Vestergård Madsen via pressechef i socialforvaltningen Malene Kristensen på tlf. 2325 6653
Laura Rosenvinge, medlem af Socialudvalget for S på tlf. 5090 1732
Cille Egholm, medlem af Socialudvalget for V på tlf. 3091 9806
Annika Smith, medlem af Socialudvalget for SF på tlf. 30 18 08 22
Katrine Kildgaard Nielsen, medlem af Socialudvalget for RV på tlf. 3091 9809
Line Ervolder, medlem af Socialudvalget for C på tlf. 5080 2636
Information om Københavns Kommune Socialforvaltningen
Københavns Kommune SocialforvaltningenBernstoffsgade 17
1592 København V
33 66 33 66https://www.kk.dk/sof
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Socialforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Socialforvaltningen
Socialborgmester indkalder nødherberger til krisemøde9.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ved de netop overståede budgetforhandlinger på Københavns Rådhus gik socialborgmester Karina Vestergård Madsen (EL) til forhandlingerne med et ønske om at sikre flere nødovernatningsmuligheder for hjemløse. Desværre var der ikke opbakning til at udvide kapaciteten på byens nødherberger, og derfor vil socialborgmesteren nu mødes med nødherbergerne for at lægge en plan for den kommende vinter.
Socialborgmester: Budgetaftale bør være en øjenåbner for Christiansborg3.9.2026 16:28:03 CEST | Pressemeddelelse
Den netop indgåede budgetaftale i København vidner om, at det økonomiske udgiftspres på socialområdet nu er så stor en udfordring for landets kommuner, at Christiansborg bliver nødt til at tage ansvar og komme med et loft for priserne på private botilbud.
Ny aftale sikrer 1,1 mio. kr. til ”Genskabet” og hjemløse på vej i egen bolig15.4.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med aftalen om Overførselssagen 2025-2026, som blev indgået i sidste uge, blev der afsat 378,1 millioner kroner til en række indsatser og nye botilbud i Socialforvaltningen. Et af de projekter, der er sikret penge til, er ”Genskabet”, hvor hjemløse på vej i egen bolig kan få hjælp til at skabe sig et mere værdigt hjem.
København får nyt behandlingstilbud til unge fanget i et misbrug af opioider10.4.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Partierne bag Budget2026 har netop landet en aftale om overførselssagen 2025–2026, der sikrer i alt 378,1 millioner kroner til en række botilbud og indsatser i Socialforvaltningen. Pengene skal blandt andet gå til at hjælpe det stigende antal af unge, som er afhængige af opioider og andre rusmidler.
Flere københavnske børn er fastholdt i længerevarende fattigdom19.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Antallet af børn, der vokser op i fattigdom i København, er samlet set faldet fra cirka 5.100 i 2023 til cirka 4.800 i 2024, men der er i samme periode sket en stigning i antallet af børn, der har været fanget i fattigdom i mere end ét år. Det fremgår af den seneste opgørelse over børnefattigdom i København.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum