Lokale sejlklubber får besøg af stjernerne under SailGP
Ligesom det er tilfældet ved alle SailGP-events, er der op til weekendens ROCKWOOL Denmark Sail Grand Prix | Copenhagen massivt fokus på at engagere både ungdommen og lokalområderne. Det sker igennem SailGPs globale ungdoms- og community-program INSPIRE, som blandt andet indeholder initiativerne Adopt a Club og INSPIRE Careers.
Førstnævnte initiativ forbinder hvert af de 9 SailGP-hold med en lokal sejlklub. Eksempelvis samarbejder det britiske hold i løbet af ugen tæt sammen med Sejlklubben Køge Bugt, mens det danske hold som det eneste arbejder med to klubber (KDY og Roskilde Sejlklub).
Ifølge Tim Krat, som er ansvarlig for SailGP INSPIRE i Danmark, handler det netop at bringe den enorme begivenhed og de store atleter helt tæt på for at give folk lyst til at være med.
“Vi vil gerne sørge for, at sejlsportsmiljøerne i de forskellige lande føler sig som en del af SailGP og har lyst til at tage ejerskab. Det skal ikke bare føles som et eller andet stort cirkus, der kommer til byen. Vi ønsker, at det er nærværende og relaterbart,” siger Tim Krat, der fremhæver en del af britiske holds besøg hos Sejlklubben Køge Bugt Sejlklub onsdag aften.
“Her fik en flok unge, håbefulde sejlere altså fik sig en kæmpe oplevelse og mulighed for at lære fra de bedste, som jo også engang selv har ligget i deres joller i den lokale sejlklub og sejlet kapsejlads. Det svarer til, at en flok landsholdsspillere en almindelig onsdag aften kommer på besøg nede i den lokale fodboldklub, taler med dem og deler ud af deres dyrebare erfaringer,” siger Tim Krat.
Et andet ben i INSPIRE-programmet er Careers, hvor 17 unge mennesker har fået muligheden for at spille en rolle i afviklingen af en af verdens mest omfattende og prestigefyldte sejlsportsbegivenheder. De unge mennesker, som alle er over 18 år, indtager mange forskellige roller - fra bådebyggere til dataanalytikere.
“Vi ønsker at engagere de unge og give dem lyst til at være en del af det her, og der er ingen tvivl om, at flere fra forløbene vil få roller i SailGP i fremtiden,” siger Tim Krat, der også understreger, at de unges tilstedeværelse har en stor effekt nu og her.
“I stedet for, at det kun er sådan nogle som mig - en flok gråhårede mænd - der render rundt på sitet, får vi en fed kombination af de erfarne og så de unge, som kommer med en masse, nye gode ideer,“ siger han
Foruden Adopt a Club og INSPIRE Careers eksekverer SailGP også initiativerne INSPIRE Learning, INSPIRE Racing samt bæredygtighedskonferencen Champions for Change.
Det er den 19.-20. august klokken 15.30-17.00 i Nordhavn, at de ni landshold skal konkurrere på deres flyvende super-katamaraner ved ROCKWOOL Denmark Sail Grand Prix | Copenhagen. Billetter forhandles her.
De 10 sejlklubber, der er parret med SailGP-holdene
KDY (Danmark)
Roskilde Sejlklub (Danmark)
Sejlklubben Køge Bugt (Storbritannien)
Hellerup Sejlklub (USA)
Sundby Sejlforening (Frankrig)
Brøndby Strand Sejlklub (Spanien)
Skovshoved Sejlklub (Australien)
KØS (New Zealand)
Dragør Sejlklub (Schweiz)
Nivå Sejlklub (Canda)
Nøgleord
Kontakter
Sacha KempHead of PRSailGP
Tlf:+44 7772 577 129skemp@sailgp.comMia Christina GreenfortPR-konsulentHarbinger Public Relations
Tlf:+45 2720 2496mia.greenfort@harbinger.dkBilleder
Links
Information om ROCKWOOL Denmark Sail Grand Prix | Copenhagen
København er vært for det fjerde event i SailGPs tredje sæson. ROCKWOOL Denmark Sail Grand Prix i København markerer ligaens andet besøg i Danmark og styrmand Nicolai Sehesteds mulighed for endnu en gang at sejle en Grand Prix sejr hjem i danske farvande. Holdet for sæson 3 blev offentliggjort i begyndelsen af maj og tæller flere olympiske medaljevindere. Sejladserne finder sted i Nordhavn, byens nye, pulserende havnekvarter.
Om SailGP
SailGP er sejlsportens kongeliga, hvor 10 landshold sejler mod hinanden i korte, intense kapsejladser med nogle af verdens mest ikoniske storbyer som kulisse. Det hele kulminerer i en stor sæsonfinale og en hovedpræmie på 1 million dollars. Den ekstremt hurtige og højteknologiske liga tæller sejlsportens bedste atleter, der i identiske, hydrofoilende F50-katamaraner opnår hastigheder tæt ved 100 km/t. SailGPs deltagere kæmper samtidig for en bedre fremtid og en verden drevet af naturen gennem en intern konkurrence hold mod hold, der har til formål at løfte bevågenheden om bæredygtighed inden for sportsverdenen. Læs mere på SailGP.com
Følg pressemeddelelser fra ROCKWOOL Denmark Sail Grand Prix | Copenhagen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ROCKWOOL Denmark Sail Grand Prix | Copenhagen
Danmark sikrede anden podieplacering i træk ved SailGP på hjemmebane20.8.2022 19:55:42 CEST | Pressemeddelelse
Ved lørdagens ROCKWOOL Denmark Sail Grand Prix sikrede Nicolai Sehested og det danske SailGP-hold sig for anden gang i træk en podieplacering, mens New Zealand dominerede løbet og tog en sikker sejr i Nordhavn.
Se billederne: Kongelig Kapsejlads på vandet ved SailGP20.8.2022 16:43:21 CEST | Pressemeddelelse
For anden dag i træk lagde H.K.H. Kronprins Frederik og H.K.H. Kronprinsesse Mary lørdag vejen forbi ROCKWOOL Denmark Sail Grand Prix | Copenhagen. Fredag var der rundvisning og gennemgang af de højteknologiske F50-katamaraner, men lørdag var der Kongelig Kapsejlads på vandet. Danmark mod Australien. H.K.H. Kronprins Frederik mod H.K.H. Kronprinsesse Mary.
I dag flyver den danske SailGP-superbåd hen over Øresund: "Vi føler os ovenpå"19.8.2022 10:26:21 CEST | Pressemeddelelse
Der er gode, danske nyheder forud for ROCKWOOL Denmark Sail Grand Prix | Copenhagen, som løber af stablen i dag klokken 15.30. Ifølge Nicolai Sehested, som er skipper på det danske ROCKWOOL-hold, følte holdet sig nemlig ovenpå ved gårsdagens træningssejlads i Nordhavn.
Kæmpe sejlsportsevent engagerer mere end 1.000 skoleelever i København15.8.2022 12:01:32 CEST | Pressemeddelelse
Når den prestigefyldte sejlsportsliga, SailGP, i denne uge besøger København for første gang, kommer der ikke kun til at være fokus på, hvem der vinder på vandet i weekenden. Blandt andre initiativer vil programmet INSPIRE Learning i løbet af ugen engagere mere end 1.000 københavnske skoleelever.
Kæmpe katamaraner har kurs mod København: Om en uge overtages Nordhavn af verdens bedste sejlere12.8.2022 10:20:44 CEST | Pressemeddelelse
Der er nu kun en uge til, at København igen danner rammen for en stor, global sportsbegivenhed med lovende danskere på hjemmebane. Det er nemlig blevet tid til det danske udgave af den prestigefyldte sejlsportsliga SailGP, hvor nogle af verdens hurtigste sejlbåde på dramatisk vis skal konkurrere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum