
100 forældrepar får hjælp til at bryde den negative sociale arv

Ifølge Sundhedsstyrelsen angiver 510.000 voksne over 18 år, at de er vokset op i en familie med alkoholproblemer.Det svarer til knap 9 % af alle danskere over 18 år.
Den A.P. Møllerske Støttefond har netop bevilget 5,1 millioner kroner til en indsats, som skal bidrage til at bryde den negative sociale arv. Indsatsen er blevet til i et tæt samarbejde mellem de to nonprofitorganisationer Center for Familieudvikling og TUBA Danmark.
Center for Familieudvikling uddanner til dagligt fagpersoner og hjælper private til at håndtere familieudfordringer, alt imens TUBA Danmark yder gratis terapi til unge, der er børn af forældre ramt af misbrugsproblemer.
Opvækst spænder ben for forældrerollen
Konkret skal 100 forældrepar igennem et undervisningsforløb, der skal hjælpe dem med at skabe rammen for et trygt familieliv. Undervisningen har særlig fokus på deltagernes livsmestring, forældre- samt familiekompetencer.
”Mange af de unge, der er vokset op med forældre ramt af alkoholproblemer eller stofmisbrug, har brug for støtte for at kunne føle sig trygge i rollen som forældre. Vi håber, at vi med projektet kan bidrage til at få brudt med negative adfærdsmønstre og hjælpe de unge forældre med at øge deres tro på egne evner som forældre. Det er livsændrende at blive forældre for alle, men at blive forældre og samtidig være hunderæd for at gentage sine forældres adfærd gør ikke noget godt for nogen. Slet ikke når de unge samtidig kan have udfordringer i andre af livets forhold”, siger konstitueret landsleder i TUBA Danmark, Jann Sjursen.
45 % af de unge, der kommer i TUBA, har oplevet gentagen fysisk vold i deres barndom. 64 % har oplevet psykisk vold igennem deres barndom. Det kan præge deres evne til at indgå i nære relationer - både i parforholdet og som forældre.
“Det har altid været en drøm for mig at få min egen familie og at give dem det, som jeg ikke selv har haft. Men hvordan gør man det rigtigt, når jeg ikke selv har oplevet det? Det var for eksempel først, da jeg blev forælder, at det slog mig, hvor dårligt jeg selv var blevet behandlet. Det var det, der fik mig til at begynde i terapi i TUBA. Jeg var så bange for at komme til at gentage mønstrene fra min egen barndom, siger Rosa Eriksen, der er gift og mor til to.
40 % af de unge, der søger hjælp i TUBA, angiver, at de har henvendt sig for at få hjælp til deres par-, familie- eller forældrerolle.
Kendt kursus til forældrepar i nye klæder
Projektet svil tage udgangspunkt i det internationalt veldokumenterede kursus, PREP, der hjælper par til bedre at kommunikere.
Center for Familieudvikling har lang erfaring med at skabe sundere parforhold og et lavere konfliktniveau i familien ved hjælp af PREP.
”Vi ved fra vores arbejde på Center for Familieudvikling, at PREP kan styrke pars evne til at reducere destruktive konflikter og samtidig øge deres viden om, hvad der styrker et godt parforhold. Kurset er en håndsrækning til de voksne, men også en gave til børnene. Vi ved nemlig fra forskning, at parforholdet er afgørende for voksnes livskvalitet, men også har en stor betydning for børnenes trivsel og udvikling, siger direktør hos Center for Familieudvikling, Mattias Stølen Due.
TUBAs viden om målgruppen vil blive integreret i kursusforløbet, så forløbet tilpasses de særlige vanskeligheder og behov, som de unge, der er vokset op i familier med misbrug, har.
Projektet vil blive gennemført i løbet af de næste tre år. I den periode vil kurset blive justeret på baggrund af løbende erfaringer.
På sigt er det målet at skabe et målrettet kursus, der kan blive implementeret i organisationen og overgå til lokalafdelingernes almene tilbud, så indsatsen kommer mange flere forældrepar til gode.
Nøgleord
Kontakter
For interviews, cases, fotos og yderligere kommentarer:
Ulla Johanne JohanssonTUBA Danmark / Presse- og kommunikationschef
Tlf:30672486ulj@tuba.dkBilleder

Information om TUBA
TUBA Danmark er en uafhængig nonprofitorganisation, der er specialiseret i at hjælpe unge, der er vokset op i familier med alkohol-og stofproblemer. Organisationen har siden 1997 tilbudt anonym rådgivning og terapi til unge mellem 14-35 år og er i dag i 34 kommuner. I 2021 var 3600 unge i et forløb i TUBA, mens 927 modtog rådgivning online. 17,7% har børn. De unge ønsker hjælp til blandt andet psykiske og følelsesmæssige problemer, relationelle problemer og problemer i forhold til uddannelse og arbejde.
Om Center for Familieudvikling
Center for Familieudvikling er en uafhængig nonprofitorganisation. Siden 2004 har centret arbejdet for tryghed og trivsel i de nære relationer. Center for Familieudvikling har specialiseret sig i opbygning af forebyggende og forskningsbaserede metoder og uddanner hvert år flere hundrede fagpersoner i at håndtere familieudfordringer i kommunalt eller privat regi. Desuden udbyder CFF også terapi til private.
Center for Familieudvikling samarbejder tæt sammen med danske og internationale forskere for at styrke forældrenes indbyrdes relation og derigennem skabe en tryg og tillidsfuld ramme omkring børns tryghed og trivsel.
Følg pressemeddelelser fra TUBA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TUBA
Nye tal fra TUBA: Misbrug går i arv27.3.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvis dine forældre har et misbrug af alkohol eller stoffer, har dine bedsteforældre sandsynligvis også haft det. Nye tal fra organisationen TUBA viser, at misbrugsproblemer går i arv. Organisationen peger på, at der er brug for en styrket forebyggende indsats for at støtte unge i at bryde den negative sociale arv.
TUBA åbner i Vejle og Billund: Nu kan unge fra misbrugsramte familier få hjælp15.1.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der er godt nyt for de mange unge, der er vokset op i familier med alkohol- eller stofmisbrug i Vejle og Billund. Et samarbejde med organisationen TUBA, der giver specialiseret terapi og rådgivning, skal nemlig sikre, at flere unge kan få den hjælp, de har brug for.
TUBA: Det er ikke alle børn, der glæder sig til jul18.12.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvert 10. barn i Danmark vokser op i en familie med et alkoholmisbrug. Her er julen sjældent børnenes fest. I stedet er højtiden fyldt med bekymring, uforudsigelighed og dårlige minder. TUBA, der tilbyder gratis terapi og rådgivning til børn og unge fra familier med misbrug, giver seks råd til, hvordan du kan støtte et udsat barn eller ung.
Vil gøre op med ensomhed: Nu donerer de stort beløb til TUBA20.11.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
2.300 kilometer, 68 dage, tre ildsjæle og én fælles mission. De vil sætte fokus på ensomhed – og hjælpe nogle af dem, der er hårdest ramt.
Michelle er vokset op med misbrug: Vi skal være bedre til at se tegnene og hjælpe tidligere1.10.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En opvækst med alkohol- og stofmisbrug kaster lange skygger ind i voksenlivet. Derfor skal fagpersoner være bedre til at spotte tegn på misbrug i familien, og børn og unge skal have ret til hurtig hjælp. Sådan lyder nogle af anbefalingerne i den seneste svigtrapport fra Børns Vilkår. Organisationen TUBA bakker op.