ADP A/S med – endnu et - solidt og historisk godt halvårsresultat
23.8.2022 09:18:36 CEST | ADP A/S | Pressemeddelelse

Havneselskabet fortsætter væksten og leverer for andet år i træk tocifrede vækstrater i omsætningen og et meget stærkt driftsresultat.
Med en samlet omsætningsfremgang på 16,5% svarende til 14,4 MDKK og et ekstraordinært godt driftsresultat på 49,1 MDKK, som er 7,6% bedre end første halvår af 2021, leverer ADP et historisk godt halvårsresultat. Omsætningsfremgangen sker bredt i flere forretningsområder, hvilket vidner om en sund og effektiv kerneforretning.
ADP A/S kommer ud af 1. halvår 2022 med et ordinært driftsresultat (EBITDA) på 49,1 MDKK, hvilket er 3,5 MDKK bedre end 1. halvår 2021. I første halvår af 2022 har ADP haft en vækst på 16,5% i den samlede godsomsætning, der i første halvår 2022 udgjorde 4,0 mio. tons – 0,4 mio. tons mere end samme periode sidste år. Fremgangen i godsomsætningen skyldes især meget stor aktivitet på containerforretningen, på agri-bulk, recycling produkter og flydende bulk samt en fortsat stor udlejningsaktivitet i Taulov Dry Port.
Containerforretningen har således gennem første halvdel af året ligget på et ”all time high” niveau og slutter samlet set på i alt 52.269 TEU og med en samlet fremgang i tonnagen på 9%. Fremgangen i bulk-forretningen tilskrives især store udskibninger med agriprodukter samt rekordstor aktivitet på især stål og recycling produkter, som samlet set har udfordret kapaciteten på vores havneterminaler. Agribulk har haft en fremgang i godsomsætningen på 22,2% og recycling produkter en fremgang på 64,9% sammenlignet med samme periode sidste år.
”Det historisk gode halvårsresultat med høj vækst i omsætningen og et solidt driftsresultat er et stærkt afsæt i vores videre strategiske udvikling af det grønne transportknudepunkt, hvor især efterspørgsel efter containertransport og centralt beliggende lager-og logistikejendomme vil stige i takt med vores omverdens fokus på klimavenlige transportformer. Særligt væksten i containerforretningen er ganske flot, og derfor er den kommende havneudvidelse i Fredericia afgørende for vores udvikling og kommende indsatser inden for den grønne omstilling” siger Rune D. Rasmussen, CEO i ADP A/S.
Erik Østergaard, Bestyrelsesformand i ADP A/S, supplerer: ”Vores forestående havneudvidelse i Fredericia samt udvidelsen af Taulov Dry Port, skal sikre, at vi har kapaciteten og fortsat er konkurrencedygtige i et benhårdt marked for store volumener af gods og containere. ADP skaber vækst og arbejdspladser ved at udnytte vores centrale infrastruktur til gavn for nærområder og ejerkommuner. Det er derfor glædeligt, at ADP fortsætter væksten, således at vi – som prognosen viser – direkte og indirekte skaber mere end 11.000 arbejdspladser frem mod 2030”.
ADP A/S forventer et marginalt bedre resultat før skat for 2022 end årsresultatet for 2021, som lå på 104 MDKK.
Kontakter
Rune D. RasmussenCEO i ADP A/S
rdr@adp-as.dkErik Østergaard
Bestyrelsesformand i ADP A/S
Billeder

Information om ADP A/S
ADP A/S ejer og driver Fredericia Havn og Nyborg Havn samt varetager driften af Middelfart Trafikhavn. Havnene har en unik central beliggenhed og er med deres internationale standarder vigtige knudepunkter for samhandel og opretholdelse af forsyningskæderne i produktions Danmark. Fredericia Havn står over for en stor havneudvidelse, der omfatter en moderne og fossilfri container- og RO/RO-terminal, som vil understøtte ADP’s fokus på udvikling til væksten i klimavenlige transportformer.
ADP og pensionsselskabet PFA udvikler i joint-venture Taulov Dry Port som et multimodalt transport- og logistikcenter i Taulov med en central beliggenhed tæt på havn, motorvej og jernbane. Taulov Dry Port er blevet et foregangsprojekt, hvor ADP har vist omverdenen mulighederne i at tænke alternativt inden for transportsektoren med kobling af havn, jernbane og vej som et bidrag til at få flyttet den tunge godstransport over på mere miljørigtige transportformer.
I videreudviklingen af et grønt transportknudepunkt vil Fredericia Havn i fremtiden blive en vigtig havn for Danmarks grønne omstilling. Beliggenheden centralt i Danmarks største transport- og logistikknudepunkt betyder, at der inden længe vil være et stort potentiale af aftagere af grønne brændstoffer til den tunge transport.
ADP har derfor etableret datterselskabet ADP Energy Infrastructure A/S for at styrke sine markedsorienterede indsatser i udvikling af central infrastruktur til fremtidens storskala CCS og PtX-brændstoffer.
Følg pressemeddelelser fra ADP A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ADP A/S
Hanstholm Havn og stevedoreselskab går sammen om fremtiden6.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hanstholm Havn og Hanstholm Stevedore slår pr. 1. april kræfterne sammen i et tættere partnerskab, hvor Hanstholm Havn har overtaget aktiemajoriteten i stevedoreselskabet. Samarbejdet markerer begyndelsen på en ny fase, hvor øget kapacitet, driftsfordele og kundebetjening kan udvikles mere målrettet med et klart ønske om at styrke Hanstholm Havns position i Nordatlanten.
ADP investerer i nye kontrolfaciliteter på Fredericia Havn9.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
ADP investerer 5 mio. kr. i en modernisering og udbygning af veterinær-, grænse- og toldfaciliteterne på Fredericia Havn for at være klar til fremtiden og sikre en mere effektiv håndtering af importeret gods.
Taulov Dry Port har fået godkendt næste udviklingsskridt13.1.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Efter fuld udlejning af 300.000 kvadratmeter lager- og logistikfaciliteter tager Taulov Dry Port nu næste skridt i udviklingen: Et nyt generisk byggeri på 32.000 kvadratmeter samt etableringen af et samlet servicecenter for tung transport.
Fredericia Container Terminal A/S igangsættes med Fredericia Shipping som majoritetsaktionær sammen med APM Terminals og ADP som minoritetsaktionærer31.10.2025 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
Efter færdiggørelsen af havneudvidelsen på Fredericia Havn idriftsættes selskabet Fredericia Container Terminal A/S med Fredericia Shipping som majoritetsaktionær samt APM Terminals og ADP som minoritetsaktionærer. Parternes ambition er at udvikle og sikre den fremtidige vækst i containermængderne på Fredericia Havn.
Fredericia Havns nye containerterminal er nu officielt indviet4.10.2025 19:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med borgere, erhvervsfolk og politiske repræsentanter samlet til Åben Havn-arrangementet i dag, lørdag den 4. oktober, markerede ADP og Fredericia Shipping indvielsen af Fredericia Havns nye containerterminal – et strategisk skridt mod at styrke havnens rolle som et effektivt og fremtidssikret logistikknudepunkt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
