DI - Dansk Industri

Brødrene Dahl vinder Lærepladsprisen 2022

Del
Kun attraktive lærepladser kan sikre nok dygtige medarbejdere i fremtiden. Sådan er holdningen hos storgrossisten i Randers, Brødrene Dahl, der pt. har tyve lærlinge, som dermed udgør 15 procent af hele arbejdsstyrken. Virksomheden modtager nu Lærepladsprisen 2022 for DI Randers-Norddjurs.

Der bliver taget godt af lærlingene hos Brødrene Dahl i Randers både fagligt og socialt. Fagligt har virksomheden blandt andet bygget et ekstra forløb på uddannelsen, hvor lærlingene gennem fem dage kommer gennem fem forskellige funktioner: Strategi, support, køre med en chauffør, en dag i salg og besøg hos en leverandør. På den måde får de et godt kendskab til de forskellige funktioner, der hænger sammen med arbejdet på lageret.

Socialt holdes der årligt et arrangement, som lærlingene selv planlægger og gennemfører. Lærlingene inviteres til sociale arrangementer i fritiden på lige fod med resten af de ansatte på virksomheden, og at de med det samme er med i virksomhedens kantineordning. Lærlingene skal føle, at de er med i én stor familie. Og for at sikre det har virksomheden et 13 mand stort mentorkorps, som er dedikerede til en god modtagelse og onboarding af nye lærlinge. Mentorkorpset bliver løbende uddannet, så de på bedste vis kan tage sig af lærlingene, hvoraf nogle af dem slås med angst og depressioner.

Samlet set står virksomheden for så god en lærlingeindsats, at den nu får DI’s Lærepladspris 2022 for DI Randers-Norddjurs.

- Det er fantastisk godt gået af Brødrene Dahl. Og det kommer på sin vis ikke specielt bag på mig, at det lige bliver Brødrene Dahl, der modtager DI’s Lærepladspris. For det er ikke første gang, at der bliver lagt mærke til deres indsats på lærlingeområdet, og virksomheden er ganske kendte for det. De fik også kåret årets lærling 2020. De blev kåret som årets læreplads hos Tradium samme år og har vundet Randers Kommunes CSR pris og Transporterhvervets uddannelsespris. Det vækker stor respekt, siger formand for DI Randers-Norddjurs Per Hastrup, der til daglig er adm. direktør for Prodan A/S.

Han er med til at overrække prisen sammen med borgmester for Randers Kommune Torben Hansen.

- Vi er nødt til at holde fokus på, at der er for få unge, der direkte efter grundskolen ser det som en mulighed at tage en erhvervsuddannelse. Så det gælder derfor om at åbne flere unges øjne for, at en erhvervsuddannelse er et godt karrierevalg. Og det er en god læreplads som her hos Brødrene Dahl med til at fremme, siger borgmester Torben Hansen.

Og det er en stolt logistikdirektør Lasse Halliday, der på virksomhedens vegne tager imod prisen.

- Vi har en kæmpestor interesse i løbende at kunne sikre os de rette medarbejdere i fremtiden. Og det kan vi kun ved at være et godt lærested, hvor tilstrækkeligt mange lærlinge ønsker at søge ind til os, siger Lasse Halliday hos Brødrene Dahl.

Fakta:

Brødrene Dahl

VVS-grossisten Brødrene Dahl er en del af den franske koncern Saint-Gobain.

Fra logistikcentret i Randers sender firmaet 16.000 varer afsted i døgnet.

Firmaet har 123 fastansatte i Randers og 200 på landsplan.

Pressen er velkommen til prisoverrækkelsen:
Onsdag den 17. august Kl. 13

hos Brødrene Dahl

Furvej 3

8940 Randers SV

 

Fakta om Lærepladsprisen 2022

DI uddeler Lærepladsprisen for at anerkende virksomhedernes indsats med at løfte en vigtig opgave for vores samfund. De knokler nemlig for at give unge og voksne en fremtid med perspektiv i. Det når desværre sjældent spaltepladserne, eller går viralt på de sociale medier. Men det burde det, for manglen på faglærte er der nu og vil vokse fremover, fordi færre har gennemført en erhvervsuddannelse, samtidigt med at store årgange af faglærte går på pension.

Følg os på:

    

Kontakter

For yderligere information kontakt regionalforeningskonsulent i DI Randers-Norddjurs, Gordon Trier Holm, på tlf.: 2949 4606 og mail: gth@di.dk eller pressekoordinator i DI, Lars Bøgeskov, på tlf. 2236 3138 og mail: larb@di.dk


Logistikdirektør Lasse Halliday, Brødrene Dahl, Tlf: 48786424/30108925, mail: lasse.halliday@saint-gobain.com


Formand Per Hastrup, Adm. direktør på Prodan A/S på mobil: 4016 8332 og mail: pha@prodan.dk

Billeder

Information om DI - Dansk Industri

DI - Dansk Industri
DI - Dansk Industri
H. C. Andersens Boulevard 18
1553 København V

3377 3377http://di.dk/

Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.

DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

DI: Vejen til 2030-klimamålet er klar - nu skal ambitioner blive til handling30.4.2025 12:04:24 CEST | Pressemeddelelse

Danmark er godt på vej til at indfri 70 procents reduktionsmålet i 2030. Nu afhænger det af implementeringen, så de politiske aftaler bliver omsat til konkret handling. Samtidig viser årets fremskrivning for første gang nogensinde den forventede udvikling af danske CO₂-emissioner helt frem til 2050. For at komme i mål er der brug for, at vi allerede nu kigger frem mod klimaneutralitet i 2045 og sikrer klare rammer for erhvervslivet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye