Too Good To Go ApSToo Good To Go ApS

Too Good To Go og Aldi udgiver opskriftshæfte mod madspild

Del
Hvad kan man bruge de sidste kartofler og en rest ris til? Det hjælper Too Good To Go og Aldi dig med i et nyt opskriftshæfte, der giver inspiration til at bruge resterne og komme madspildet til livs derhjemme.

I Danmark smider vi mad ud for otte milliarder kroner om året. Og de største synder sker hjemme i køkkenerne, hvor hver dansker i gennemsnit smider mad ud for knap 1.000 kroner om året (COWI for ONE\THIRD, 2022). 

Det løber op i et årligt madspild i husholdningerne på 247.000 tons. Det svarer til, at en familie på to voksne og to børn smider 20% af deres indkøb ud, eller at hver femte fyldte indkøbsvogn ryger direkte i skraldespanden i stedet for på spisebordet (Miljøstyrelsen, 2021). 

Mad med overskud 

For at hjælpe forbrugerne med at reducere deres madspild har Too Good To Go og Aldi udgivet et opskriftshæfte, der byder på lette retter, som både redder maden fra at ende sit liv i skraldespanden og giver dig mere overskud i hverdagen:

“Vi ved, at danskerne rigtig gerne vil gøre mere for at bekæmpe madspild derhjemme, men at de bliver begrænset af, at de mangler inspiration og viden om, hvordan de kan gøre det.  Formålet med opskriftshæftet er derfor at give konkrete bud på, hvordan man nemt og billigt kan forvandle sine rester til nye, velsmagende retter,” fortæller Heidi Boye, landechef for Too Good To Go i Danmark. 

Opskrifterne er sensommer-inspirerede og tager udgangspunkt i madvarer, som sandsynligvis gemmer sig i dit køleskab. I hæftet kan du blandt andet finde opskrifter på marengs lavet på kikærtevand, den italienske klassiker “panzanella” lavet med daggammelt brød og banan nicecream lavet på overmodne bananer. Formålet med opskrifterne er derfor også at vise, at det ikke behøver at være kedeligt at spise rester:

”Mad skal spises og ikke spildes, og derfor er vi stolte af at bidrage til det nye opskrifthæfte. Det skal være med til at sætte endnu mere fokus på, hvordan vi alle i hverdagen kan gøre en indsats for at reducere madspild. I Aldi har vi forpligtet os til at mindske vores madspild med 50 % inden 2030, men også ude i hjemmene skal vi gøre en indsats, og det giver hæftet helt konkrete redskaber til,” siger Katrine Milman, CSR-chef i Aldi Danmark.

Sammen mod madspild 

Hæftet er en udvidelse af det succesfulde samarbejde mellem Too Good To Go og Aldi. Too Good To Go og Aldi har samarbejdet siden sommeren 2020 og har sammen reddet over 214.000 lykkeposer med bagværk og frugt og grønt. Det svarer til en besparelse på 535 tons CO2e - det samme som 105 jordomrejser eller 3,2 års varmt bad. 

Opskriftshæftet vil være det første i en serie af sæsonbaserede opskriftshæfter, der udkommer i løbet af det næste år. Sensommerhæftet er gratis og kan downloades på Aldi’s hjemmeside.

Nøgleord

Kontakter

Tanja Møller Andersen, pressechef hos Too Good To Go, tlf. 81 77 37 18, presse@toogoodtogo.dk


Signe Kamper Kankelborg, pressechef hos Aldi, tlf. 23 32 85 77, signe.kankelborg@aldi.dk

Billeder

Links

Information om Too Good To Go ApS

Too Good To Go ApS
Too Good To Go ApS
Landskronagade 66
2100 København Ø

81773718http://toogoodtogo.dk

Om Too Good To Go

Madspildsappen Too Good To Go blev lanceret i Danmark i 2016, og de nu over 62 mio. brugere har siden da reddet mere end 156 millioner måltider, hvilket svarer til over 391.000 tons sparet CO2e. Too Good To Go har dermed gjort en væsentlig forskel i kampen mod madspild i de 17 lande, hvor appen er aktiv.

I appen kan man redde lykkeposer/bokse med overskudsmad fra bl.a. bagerier, supermarkeder, restauranter, kantiner og producenter.

Too Good To Go har sideløbende iværksat en lang række oplysnings- og uddannelsestiltag for at fremme viden om madspild.

Om Aldi

Aldi Danmark åbnede sin første butik i 1977 og var den første discountkæde i Danmark. I dag er der 190 Aldi-butikker over hele landet og ca. 2.800 medarbejdere. Grundtanken i Aldi er at tilbyde et nøje udvalgt sortiment af dagligvarer i god kvalitet til den lavest mulige pris. For at styrke Aldi’s position i Danmark og imødekomme kundens behov i dag og i fremtiden har Aldi Danmark siden 2018 arbejdet målrettet på at modernisere og udvide butiksnettet samt tilpasse varesortimentet med bl.a. flere kendte brands kombineret med stærke private label produkter og et større fokus på bæredygtighed og økologi. Aldi Danmarks fortsatte udvikling og vækst bygger på et solidt fundament i Aldi Nord gruppen, som er repræsenteret i ni europæiske lande og beskæftiger flere end 77.000 ansatte.

 

Følg pressemeddelelser fra Too Good To Go ApS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Too Good To Go ApS

10.345 skoleelever deltog sidste år: 'Smag på Overskuddet' skal uddanne flere børn i madspild i 202422.10.2024 08:01:00 CEST | Pressemeddelelse

Smag på Overskuddet, et undervisningsinitiativ udviklet af Madkulturen, Too Good To og Lidl, vender tilbage i 2024 med ambitionen om at nå endnu flere børn og skoler. Initiativet, der debuterede i 2023, med en flot tilslutning på 16% af de danske folkeskoler, har til formål at bekæmpe madspild ved at engagere skoleelever i kreativ og madspildsreducerende madlavning.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye