Få et kig ind i en verden af hemmelige ritualer og løjerlige ord

Engang var de en helt selvfølgelig del af dagligdagen for en meget stor del af den danske befolkning – de mange håndværkerlav med deres fantasifulde ritualer, særlige ord og faste regler.
Helt tilbage fra middelalderen og frem til 1862 var det for eksempel lavene, som styrede, hvem der kunne slå sig ned som håndværker eller blive indviet som svend. Så de havde stor betydning for dagliglivet i en by som Roskilde.
”I dag står håndværkslavene og deres traditioner nok noget mere fjernt for de fleste, men faktisk er der stadig i dag mange spor fra dengang, lavene havde stor betydning”, forklarer museumsinspektør Dorthe Godsk Larsen.
”For eksempel i sproget, hvor et udtryk som ”at være ubehøvlet” stammer fra snedkersvendenes indvielsesritual ”behøvling”. Lærlingen, som skulle indvies som svend, blev lagt på høvlebænken, og man svang en høvl i luften hen over hans nøgne krop – som nogle gange blev ramt af høvlen. Det kunne godt give skader på den stakkels unge mand, ” fortæller hun.
Håndværkere tager stadig på valsen
Også håndværkerlavenes tradition for ”farende svende” lever videre i nutiden. Inden for de sidste 40 år er traditionen med at ”tage på valsen” blevet genoptaget af en lille gruppe håndværkere, nu med deltagelse af kvinder, og såkaldte ’frirejsende’ håndværkere holder liv i dele af traditionen.
”Så sporene fra håndværkerlavene lever videre på mange måder. Vi vil gerne give de besøgende et lille indblik i den mangfoldighed af ritualer og traditioner, som håndværkerlavene i deres virke var fulde af,” forklarer Dorthe Godsk Larsen.
I Roskilde Museums nye spotudstilling kan du få fortællingerne om ritualer og traditioner og opleve naverstokken, ”Velkomsten”, ”Laden” og de andre sælsomme genstande, som var omdrejningspunkt for hverdag og fest i Roskilde Snedkerlaug.
Spotudstillingen er åbnet og kan opleves et par måneder frem.
Fakta:
Roskilde Snedkerlaug har eksisteret i hvert fald siden 1611, men er formentlig langt ældre
I 1862 blev lavenes særlige rettigheder ophævet af Næringsfrihedsloven, men Roskilde Snedkerlaug fortsatte ligesom mange andre lav som forening.
Mange steder værner i landet frivillige fortsat om lavenes kulturhistorie i de foreninger, som stammer fra de oprindelige lav.
”Laug” var den oprindelige stavemåde. Siden 1872 har man stavet det ”lav”, men mange lav fastholdt den oprindelige stavemåde i deres navn.
En spotudstilling på Roskilde Museum er en midlertidig og afgrænset udstilling af særligt udvalgte aktuelle eller væsentlige genstande. Spotudstillinger varer typisk to til fire måneder. De veksler i løbet af året og giver løbende indblik i nogle af de vigtigste fund, genstande og emner, som museet aktuelt arbejder med.
Nøgleord
Kontakter
Dorthe Godsk LarsenMuseumsinspektør, Roskilde MuseumROMU
Tlf:29 32 74 93dorthegodsk@romu.dkStine BlegvadRedaktørROMU
Kommunikation, presse, sociale medier
Billeder


Links
Information om ROMU
ROMU har som statsanerkendt museum det kulturhistoriske ansvar for Roskilde, Frederikssund, Lejre og Egedal kommuner. ROMU har til opgave at indsamle, registrere, bevare, forske i og formidle kulturarven og gøre den vedkommende for borgere og samfund. ROMU udspringer af Roskilde Museum, der blev etableret i 1929. I dag driver museumsorganisationen 10 museer og besøgssteder.
ROMU har ansvaret for daglig ledelse og drift af Fondsorganisationen bag kulturarven ved Roskilde Domkirke og står overordnet for realiseringen af Verdensarvscentret.
Følg pressemeddelelser fra ROMU
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ROMU
Skoleforløb med kartoffelmarcipan og halmnisser hitter10.12.2025 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Hvordan fejrede man jul under besættelsen, og hvad skrev man på ønskesedlen, dengang al legetøj var analogt? Det kan eleverne lære om på ROMUs besøgssteder, der op til jul udbyder skoleforløb med ”marcipan”, kandis og glaserede æbler. Og det har skolerne i dén grad benyttet sig af.
Vær med til at gøre Lysfesten til et strålende møde i mørket4.12.2025 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Opbakning er alfa og omega, når Kulturstrøget den 30. januar inviterer til Lysfest. Jo flere gæster, desto lysere kan Roskilde stråle og gløde i mørket. Arrangørerne inviterer alle til at være med og efterlyser frivillige til at sikre, at gæsterne får en god oplevelse.
Ny bog: ROMU-forsker gransker 1000 års kongelige begravelsestraditioner15.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
En kongelig begravelse markerer overgangen fra én regent til en anden. Men den er også en dybt symbolsk ladet handling, der har betydning for kongemagten, folket og for en nations sammenhængskraft. I en ny bog, som for første gang undersøger 1000 års kongelige begravelser, kaster ph.d. Laura Maria Schütze et blik på folkets rolle i kongemagtens vigtigste ritual.
Julen bliver ekstra hyggelig på Færgegården i år12.11.2025 08:25:00 CET | Pressemeddelelse
Færgegården skruer i år ekstra op for julestemningen med et hyggeligt julemarked og flere børneaktiviteter, når museet sammen med Grevinde Danner spejderne i Jægerspris inviterer til ”Jul på Færgegården” i alle adventsweekender. Der er gratis adgang.
Lysfesten er tilbage: Vær med til at sende mørket til tælling5.11.2025 08:20:00 CET | Pressemeddelelse
Når vi længes mest efter lyset, tændes et håb i mørket. Den 30. januar vender den traditionelle lysfest tilbage og omdanner for en aften Roskilde til en lysende plet på landkortet med eventyrlig balletopvisning og strålende, kreative kunstværker.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

