Aarhus Havn

Aarhus Havn leverer fortsat fremgang i første halvår 2022

Del
Aarhus Havn har i første halvår 2022 oplevet en vækst på cirka 7,5 procent i den samlede godsomsætning målt i ton. Sammenlignet med 2021 er det især containerdrift, fast bulk og krydstogtanløb, der er i fremgang.

Aarhus Havn har i første halvår af 2022 håndteret endnu større mænger gods end i et ellers travlt 2021. Samlet har havnen håndteret knap 5,3 millioner ton gods i de første seks måneder af året, og det er en vækst på 7,5 procent.

Containerhåndteringen er et af de store forretningsområder på Aarhus Havn, som er landets største på netop dette område. Og antallet af containere er også steget i første halvår 2022. Hele 361.545 teus (Twenty-foot Equivalent Units) har været igennem havnen, og det er en vækst på 1,67 procentpoint sammenlignet med de første seks måneder af 2021.

– Den flotte fremgang viser, at Aarhus Havn har en stærk markedsposition, som mange virksomheder vælger at bruge til både import og eksport. Det er vi selvfølgelig glade for. Det betyder nemlig også fremgang for Aarhus, Østjylland og resten af landet. Men på grund af de usikkerheder, der er i den globale økonomi lige nu, forventer vi dog, at udviklingen bliver mere flad i resten af året, forklarer CEO Thomas Haber Borch.

Vækst og nye aktører kan give pladsproblemer

Med de stigende godsmængder og flere nye aktører på vej til Aarhus Havn er rammerne på havnen mere trange i år end for blot et år siden. Flere af de store logistikoperatører ønsker mere areal på havnen i Aarhus, men det er stadig mere vanskeligt at imødekomme.

– Vi har tidligere i år lavet en ny aftale med Royal Arctic Line, der øger antallet af containere med 5-10 procent. Og med både eksisterende og nye kunder, der skal bruge plads, begynder vores kapacitet at være fyldt godt op. Samtidig har vi generelt godset liggende i længere perioder end tidligere på grund af de logistikforandringer, der er skabt i kølvandet på Corona, og det kræver også ekstra plads, siger havnedirektøren.

Han håber, at Aarhus Havns kapacitet kan udvides til at matche kundernes efterspørgsel i de kommende år, fordi det er vigtigt både for erhvervslivets og for Østjyllands udvikling, at havnen fortsætter fremgangen.

Udover væksten på containerområdet er det blandt andet vegetabilske olier, korn og biobrændsler, der er med til at øge væksten. Samtidig har markant flere byggematerialer også fundet vejen forbi Aarhus Havn – for eksempel er der brugt store mængder granitskærver til jernbanestrækninger hidtil i år.

Første halvår af 2022 har også budt på betydelig vækst i antallet af krydstogtskibe, der anløber Aarhus Havn. Stigningen skyldes dels genåbningen efter Corona-pandemien, dels at Aarhus i år bliver valgt til af flere krydstogtrederier, som på grund af krigen i Ukraine ikke kan anløbe i Østeuropa.    

Kontakter

Thomas Haber Borch, CEO, Aarhus Havn, telefon 2814 0397, email: thab@portofaarhus.dk

Billeder

Information om Aarhus Havn

Aarhus Havn
Aarhus Havn
Vandvejen 7
8000 Aarhus C

https://www.portofaarhus.dk/

Aarhus Havn er Danmarks største havn og en central del af den nationale og internationale kritiske infrastruktur. Havnen har på containerområdet en markedsandel på 72 pct. og er den største, offentlige bulkhavn. Det betyder, at meget store dele af de danske varer kommer ind i landet via Aarhus Havn, ligesom en markant del af dansk eksport afskibes fra havnen ud til hele verden. Aarhus Havn tilvælges desuden af flere og flere krydstogtskibe, der årligt medbringer mange tusinde turister til Aarhus om hele den østjyske region. 

Aarhus Havn er derudover en betydelig færgehavn, som årligt betjener cirka 1.300.000 personbiler og mere end 3 mio. passagerer. Området på Aarhus Havn er et aktivt erhvervsområde med cirka 150 virksomheder. Aktiviteterne på Aarhus Havn skaber mere end 17.000 job og en årlig værditilvækst på hele 12,2 mia. kr. 

 

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Havn

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Havn

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye