Fortsat fremgang hos Norlys i atypisk halvår
15.8.2022 08:04:40 CEST | Norlys | Pressemeddelelse

Norlys fortsætter fremgangen i et halvår, der har været præget af store udsving og prisstigninger på energimarkedet. Samtidig er regnskabet for første halvår af 2022 påvirket af en meget stor ekstraordinær indtægt som følge af frasalget af en minoritetsandel i koncernens fibernet.
- Vi står i en stærk position som samlet koncern, hvor vi nu for alvor høster synergierne efter fusionen til Norlys. Alle vores forretningsenheder bidrager til resultatskabelsen, og det viser styrken i den måde, vi har organiseret os på, siger Gert Vinther Jørgensen, CFO i Norlys.
De stigende energipriser medvirker til et stort omsætningsløft, men da det er tilsvarende dyrere at indkøbe energien, påvirker det ikke bundlinjen nævneværdigt.
Tradingselskab fuldt konsolideret
Resultatet af den primære drift (EBITDA) udgør ca. 1,7 mia. kr., hvilket er en fremgang på ca. 650 mio. kr. sammenlignet med samme periode sidste år. Det skyldes blandt andet, at det delejede datterselskab Norlys Energy Trading for første gang er blevet fuldt konsolideret i koncernregnskabet.
- Vores tradingselskab tegner sig for en væsentlig del af resultatfremgangen. Et solidt finansielt beredskab er afgørende for at kunne agere på et volatilt energimarked, hvor vi skal stille store garantier, og det er i første omgang det, vi skal bruge overskuddet til, siger Gert Vinther Jørgensen.
Fraregnet Norlys Energy Trading går driftsindtjeningen frem med godt 100 mio. kr. Norlys’ kerneaktiviteter i form af driften af Danmarks største el- og fibernet samt salg af energi- og teleydelser til samlet 1,7 mio. slutbrugere genererer således et samlet driftsresultat (EBITDA) på ca. 1,2 mia. kr.
Ekstraordinær indtægt fra fibersalg
Norlys solgte i foråret en minoritetsandel på 35% af sit fibernet, og det trækker bundlinjen markant op. Den præcise salgspris er fortrolig, men den regnskabsmæssige nettoeffekt er på ca. 6,7 mia. kr. Samtidig resulterer den generelle udvikling i kapitalmarkedet i et urealiseret tab på selskabets værdipapirer og øvrige kapitalandele på ca. 500 mio. kr.
Det samlede resultat før skat udgør ca. 7,2 mia. kr.
- Fibersalget har været en vigtig milepæl, som gør det muligt at investere endnu mere i digitalisering og grøn omstilling til gavn for vores andelshavere, siger Gert Vinther Jørgensen.
Rekordhøje investeringer
2022 bliver således et år med et rekordhøjt investeringsniveau.
- Vi forventer at investere i omegnen af 3 mia. kr. i år. Vi har blandt andet en stor opgave i at sikre, at vores elnet kan understøtte den grønne omstilling, og vi har lovet alle vores andelshavere adgang til højhastighedsbredbånd inden udgangen af 2023. Oven i det sætter vi nu turbo på at udrulle ladestandere til elbiler, siger Gert Vinther Jørgensen.
Energi- og telekoncernen forventer fortsat fremgang i 2. halvår blandt andet drevet af en solid værdiskabelse i det 50 % delejede selskab Eurowind Energy, som er en af Europas førende udviklere af landbaserede vindmølle- og solcelleparker.
De finansielle tal (afrundet)
| 1. halvår 2022 | 1. halvår 2021 | |
| Omsætning | 8,7 mia. kr. | 4,8 mia. kr. |
| Dækningsbidrag | 2,7 mia. kr. | 1,8 mia. kr. |
| Driftsresultat (EBITDA) | 1,7 mia. kr. | 1,1 mia. kr. |
| Resultat før skat | 7,2 mia. kr. | 0,7 mia. kr. |
| Investeriner (CAPEX) | 1,4 mia. kr. | 1,0 mia. kr. |
Kontakter
Michelle HaldPressechefNorlys
Tlf:+45 42 44 68 46michal@norlys.dkBilleder
Information om Norlys
Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern. Vi leverer energi, ladestandere, internet og tv til 1,7 millioner kundeforhold og har 3.500 medarbejdere i blandt andet Silkeborg, Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København. Norlys er ejet af 800.000 andelshavere.
Vi arbejder for grøn omstilling og digitalisering. Ud over vores kunderettede aktiviteter ejer vi landets største elnet og landets største fibernet. Derudover er vi delejere af Norlys Energy Trading, som handler med energi og Eurowind Energy, der er en førende udvikler af solcelle- og vindmølleparker.
Følg pressemeddelelser fra Norlys
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Norlys
Norlys vender mobilmarkedet på hovedet og gør fri data til standard1.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. september gør Norlys fri data til standard i alle nye private mobilabonnementer. I stedet for at vælge datapakke skal kunderne fremover vælge den hastighed på forbindelsen, der passer til deres behov.
August bød på de højeste elpriser siden energikrisen31.8.2026 07:53:32 CEST | Pressemeddelelse
Den gennemsnitlige elpris tog et betydeligt hop i august, der endte med at blive den dyreste måned siden december 2022. Samtidig har de høje elpriser præget store dele af 2026, der ser ud til at blive det dyreste år siden energikrisen.
Tilbagevendt hedebølge kan gøre elpriserne i august til årets dyreste14.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Halvvejs gennem august tegner måneden til at blive den dyreste i år, når det kommer til elpriserne. Selvom den gennemsnitlige elpris er høj, har august samtidig givet forbrugerne flere timer med nogle af de billigste priser på strøm i år.
Norlys styrker kundeoplevelsen markant og investerer massivt i kritisk infrastruktur13.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Omsætningen i Norlys steg til over 9 milliarder kroner i første halvår af 2026, mens kundetilfredsheden samtidig er blevet løftet markant. Integrationsomkostninger og et højt investeringsniveau påvirker koncernens økonomi, og halvåret ender som forventet med et underskud.
Norlys udnævner ny direktør for energiforretningen10.8.2026 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ellen Trolle, som de seneste år har stået i spidsen for Norlys’ ladeforretning, bliver ny direktør for Norlys’ samlede energiforretning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



