Planetary Plastic Pavilion tager opgør med fremtidens byggeri
Når den internationale arkitekturkongres World Congress of Architects UIA åbner i København i juli 2023, vil en af de mange visionære udstillinger på havnefronten være en pavillon opført primært i plast. Det er der en helt særlig grund til.
Det bæredygtige valg til fremtidens byggeri er langtfra kun baseret på traditionelle naturmaterialer. Det kommer måske bag på mange, men plast er ikke bare ekstremt formbart, let og stærkt – det hører også til de bæredygtige løsninger og til fremtidens krav om 100 procent bæredygtigt byggeri.
Det skal Plastindustriens pavillon, som har fået navnet ’Planetary Plastic Pavilion’ vise arkitekter, bygningskonstruktører og designere fra hele verden, når de i 2023 valfarter til Danmark.
Wake up call
Pavillonprojektet er et wake up call: Der er ikke nogen vej uden om en seriøs diskussion og undersøgelse af plast i fremtidens byggeri, hvis vi skal nå en signifikant bæredygtighed i byggeindustrien og samtidig imødekomme et stadig stigende behov for nye boliger og mere bebygget areal.
Planetary Plastic Pavilion skal udvikles og designes med henblik på 100 procent genbrug og genanvendelse samt brug af genanvendte plastmaterialer. Målet er at opføre en arkitektonisk og æstetisk vellykket pavillon udført primært i plast og møbleret med designede produkter i genanvendt plast, som danske plastproducenter er førende i.
Formålet med den internationale kongres er at vise, demonstrere og debattere arkitektur som et centralt redskab for at nå FN’s 17 verdensmål inden 2030. Det bliver ’Planetary Plastic Pavilion’ en væsentlig del af.
- Vi er utrolig glade for at være udvalgt blandt ti udstillere og få muligheden for at demonstrere plasten som en essentiel del af fremtidens bæredygtige byggeri, siger Christina Busk, miljøpolitisk chef i Plastindustrien og en af projektets tovholdere.
Æstetisk plast
Her vil den danske plastbranche give kvalificerede bud på, hvor langt syntetiske materialer, industriel produktion og design, genanvendelse og genbrug kan flytte byggeriet i retning af absolut bæredygtighed.
Plastbranchen er ligesom resten af verden under omstilling mod cirkulær økonomi. Samtidig foregår en omstilling af forsyningskæden, så plastens råmaterialer leveres fra fornybare kilder, genanvendte ressourcer og power-to-x, f.eks. luftens CO2.
Plast findes allerede i store dele byggeriet, men i Planetary Plastic Pavilion vil konsortiet bag bl.a. at demonstrere, hvad der sker, når formgivere, arkitekter og designere arbejder tæt sammen med plastbranchens forsyningskæde.
Idéen om plast som bærende element i bæredygtigt byggeri vil uden tvivl provokere mange arkitekter og designere, der traditionelt har haft fokus på træ og andre naturmaterialer, siger Plastindustriens innovationskonsulent og tovholder på projektet Rasmus Grusgaard:
- Det paradigme skal pavillonen udfordre, fordi plast som alternativ til naturmaterialer ofte er et mere bæredygtigt valg. Det vil uden tvivl kræve en mentalitetsændring hos mange arkitekter at se et ofte udskældt materiale som en central del af løsningen – der ovenikøbet kan designes, så stort set kun fantasien sætter grænserne.
Vil du være med?
Vil du høre mere om Planetary Plastic Pavillon og mulighederne for at udstille eller bidrage til arbejdet, kan du kontakte projektets tovholdere:
- Christina Busk, miljøpolitisk chef: 2949 4564 / cb@plast.dk
- Rasmus Grusgaard, innovationskonsulent: 2689 3028 / rg@plast.dk.
For at se denne video fra www.youtube.com, så skal du aceptere cookies på toppen af denne side.Planetary Plastic Pavilion skal demonstrere plast som en del af fremtidens bæredygtige byggeri
Kontakter
Christina BuskMiljøpolitisk chef
Tlf:2949 4564cb@plast.dkRasmus GrusgaardInnovationskonsulent
Tlf:2689 3028rg@plast.dkInformation om Plastindustrien
Brancheforeningen Plastindustrien har vundet muligheden for at opføre en pavillion 'Planetary Plastic Pavilionø, som skal stå klar i juli 2023, når den internationale arkitektkongres UIA World Congress of Architects bliver afholdt i København.
Følg pressemeddelelser fra Plastindustrien
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Plastindustrien
Plastindustrien leverer undervisningsmateriale til Masseeksperiment 202427.8.2024 13:28:29 CEST | Pressemeddelelse
I disse dage finder masseeksperiment 2024 sted på danske folkeskoler. Plastindustrien har været med til at levere undervisningsmateriale i form af klassesæt med genanvendt materiale til eksperimentet, hvor op mod 40.000 danske skoleelever deltager.
Plastindustrien: Drikkedunke med ulovlig kemi skal tages af markedet10.7.2024 13:31:52 CEST | Pressemeddelelse
Hvis drikkedunke, der sælges i Danmark, indeholder ulovlig kemi, bør de tages af markedet med det samme. EU-lovgivningen er klar på området, fastslår brancheforeningen Plastindustrien.
RePURpose vinder Plastprisen 202430.5.2024 18:38:28 CEST | Pressemeddelelse
Vinder af Plastprisen 2024 blev RePURpose, der har udviklet en metode til genanvendelse af polyuretan.
Brancheforening: Vi har brug for plast i et cirkulært samfund30.5.2024 17:06:11 CEST | Pressemeddelelse
Plast er et udskældt materiale. Men nu vil brancheforeningen Plastindustrien sætte fokus på de plastprodukter, som vi ikke kan undvære. Behovet for grønne løsninger vil de kommende år øge efterspørgslen på plast endnu mere. – Der er masser af gode grunde til at ranke ryggen og gå stolte på arbejde i den danske plastbranche, siger Plastindustriens direktør.
Brancheforening: Vi har brug for plast i et cirkulært samfund30.5.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Plast er et udskældt materiale. Men nu vil brancheforeningen Plastindustrien sætte fokus på de plastprodukter, som vi ikke kan undvære. Behovet for grønne løsninger vil de kommende år øge efterspørgslen på plast endnu mere. – Der er masser af gode grunde til at ranke ryggen og gå stolte på arbejde i den danske plastbranche, siger Plastindustriens direktør.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum