Det er tid til et opgør med det statsstøttede PostNord

Europakommissionen har i dag oplyst, at to kapitaltilførsler foretaget af den danske stat til PostNord i 2020 og 2021 på samlet 224 mio. kr., er lovlig statsstøtte.
Dermed kan PostNord få udbetalt de statslige midler, som blev bevilget af et flertal i Folketinget i 2019, så selskabet kan varetage postbefordringen til og med 2022.
Men den massive pengestrøm fra den danske stat til PostNord skal stoppes, uanset om denne afgørelse er tippet til statens fordel, mener ITD.
-Helt grundlæggende er der slet ikke behov for, at staten skal holde PostNord kunstigt live med en strøm af skatteyderbetalte millioner. Det er spild af skatteydernes penge, for staten bør slet ikke drive vognmandsforretning, når der er private vognmænd og distributører derude, som kan løse opgaven, siger Henriette Kjær, politisk chef i ITD, Brancheorganisation for den danske vejgodstransport.
Kommissionens undersøgelse af kapitaltilførslerne til PostNord blev igangsat, efter ITD i 2020 klagede over pengestrømmen til selskabet.
- Vi har gentagende gange klaget over statens støtte til PostNord og har også tidligere fået medhold, som førte til, at PostNord skulle tilbagebetale over en halv milliard kroner til staten, siger Henriette Kjær.
- I dette tilfælde førte ITD’s klage til, at Kommissionen indledte en undersøgelse af den støtten til PostNord. Og selvom den danske stat slap igennem nåleøjet denne gang, mener vi stadig, at det bør gøre indtryk på det politiske niveau, at Kommissionen gang på gang ser advarselstegn i statens støtte til PostNord, siger Henriette Kjær, som også understreger, at ITD nu vil kigge nærmere på afgørelsen i sagen.
Den nuværende midlertidige postaftale løber til og med 2022, og ITD opfordrer til, at man herefter tager et opgør med den nuværende model for postbefordringen i Danmark.
- De seneste år er der lavet den ene midlertidige aftale efter den anden, der i sidste øjeblik har holdt PostNord kørende. Men det skal slutte nu, siger Henriette Kjær og fortsætter.
- Vi vil arbejde for, at der næste gang tages grundlæggende politisk stilling til PostNords rolle på markedet. Tiden er simpelthen løbet fra, at staten skal drive vognmandsforretning, og det er en stor del af danskerne enig i. Derfor vil vi fortsætte det politiske arbejde for et opgør med det statsstøttede PostNord, så vi kan få private vognmænd til at varetage de opgaver, der naturligt hører hjemme der, udtaler Henriette Kjær
Billeder

Information om ITD - International Transport Danmark
ITD er en privat brancheorganisation for de professionelle transport- og logistikvirksomheder. Vi rådgiver og skaber netværk for vores 700 medlemsvirksomheder. Vi varetager transport- og logistikbranchens interesser politisk nationalt og internationalt. Vi giver samtidig medlemsvirksomhederne målrettede værktøjer, som gør en positiv forskel i den travle transportørs hverdag.
Følg pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark
Inger Støjberg gæster ITD’s vognmandsarrangement21.3.2025 07:28:31 CET | Pressemeddelelse
Når ITD – International Transport Danmark – den 24. maj slår dørene op for årets første Åbent Vognmandsmøde, bliver det med prominent politisk deltagelse. Danmarksdemokraternes partiformand, Inger Støjberg, er hovedtaleren og vil adressere de udfordringer, transportbranchen står over for.
Vejafgift: ITD klager til EU-kommissionen over ulovlig bødepraksis18.3.2025 14:25:11 CET | Pressemeddelelse
Siden den nye kilometerbaserede vejafgift trådte i kraft, har staten spyttet uretmæssige bøder ud i hobetal. ITD – International Transport Danmark – kan nu offentliggøre, at praksissen bag bødeudstedelsen de facto er ulovlig. ITD’s direktør, Stefan K. Schou, kalder bruddet på EU-lovgivning for en skandale.
Vejafgift: Vognmænd oversvømmes af bøder12.2.2025 22:40:34 CET | Pressemeddelelse
En aktindsigt fra Færdselsstyrelsen viser, at der i perioden fra den 9. til 14. januar er udstedt 2.978 bødeforlæg for ikke korrekt betalt vejafgift i Danmark. ITD – International Transport Danmark – råber alarm og påpeger, at systemfejl kvæler vognmændene.
Få nu fjernet 11 kilo-reglen for varebilstransport3.7.2024 12:34:42 CEST | Pressemeddelelse
International Transport Danmark ønsker fair og lige vilkår på transportområdet. Brancheorganisationen opfordrer derfor Christiansborg-politikerne til enten at få ændret eller helt fjernet reglen, der placerer transport med varebiler i en gråzone, hvor chaufførerne konkurrerer med fragt- og vognmænd på ulige vilkår.
ITD Arbejdsgiver fik ikke medhold i Strasbourg26.6.2024 12:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vil ikke behandle ITD Arbejdsgivers klagesag. Dermed er de juridiske muligheder for at ophæve 3F’s monopol på det danske arbejdsmarked udtømte for ITD Arbejdsgiver. Arbejdsgiverforeningen overvejer nu sin fremtid.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum