Høj dansk inflation er importeret fra udlandet

INFLATION
Stigningen i inflationen de seneste mange måneder er i høj grad drevet af stigende importpriser. Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
”Den høje danske inflation skyldes ikke forhold, som danske virksomheder er herrer over. Tværtimod skyldes prisstigningerne herhjemme i det store hele, at priserne er steget i udlandet, og at importvarer derfor er blevet dyrere,” siger Sofie Holme Andersen, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Analysen viser, at priserne på importvarer har været på himmelflugt det seneste år, mens kerneinflationen på 3,5 procent i juni er langt mindre. Hvis man fraregner importvarernes prisstigninger fra kerneinflationen, var den på 1,5 procent i juni og 1,2 procent i gennemsnit for hele 2022. Det er nogenlunde samme niveau som gennemsnittet de seneste ti år.
Danske politikere har begrænsede muligheder for at styre priserne
”De stigende priser, som danskerne kan mærke på pengepungen nede i supermarkedet og på tanken, er helt reelle. Men de højere priser kommer fra udlandet, og derfor bør de ikke bekæmpes af de danske politiker med for eksempel generelle afgiftslempelser,” siger Sofie Holme Andersen.
”Der er vist ingen tvivl om, at høj inflation er noget politikere frygter, fordi den mærkes meget konkret blandt vælgerne. Men derfor er det også meget vigtigt at forstå, hvordan inflationen er opstået. Så længe inflationen er noget, vi primært importerer fra udlandet, er det ikke noget, de danske politikere for alvor kan gøre noget ved,” siger Sofie Holme Andersen.
Kerneinflation beskriver prisudviklingen, når man ser bort fra priser på energi og ikke-forarbejdede fødevarer. Når kerneinflation er et vigtigt mål at beregne, skyldes det, at særlige og midlertidige forhold kan give store udsving på overordnede inflationstal. Derfor er kerneinflationen et godt mål for at vurdere inflationsudviklingen.
Analysens hovedkonklusioner
- Forbrugerne i mange europæiske lande oplever højere prisstigninger end forbrugerne i Danmark. Hvis vi sammenligner årets første halvår med samme halvår sidste år, steg forbrugerpriserne med 6,8 procent i Danmark, 7,2 procent i Tyskland og 7,7 procent i EU under ét.
- Det følger et historisk mønster, hvor inflationen i Danmark følger inflationen i det øvrige Europa, men ligger en smule lavere. Det mønster gælder også for kerneinflationen, som er forbrugerprisudviklingen eksklusive energi og fødevarer, der er særligt følsomme overfor udefrakommende forhold (krig, tørke, oversvømmelser og lignende).
- Stigningen i inflationen i de seneste måneder er i høj grad drevet af stigende importpriser. Hvis vi foruden energi og fødevarer ser bort fra det direkte og indirekte bidrag fra importvarer, lå inflationen på 1,5 procent i juni måned og på 1,2 procent i gennemsnit i år. Det svarer stort set til gennemsnittet i de seneste ti år.
Kontakter
Sofie Holme AndersenCheføkonom
Tlf:61 27 58 24sha@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkBilleder
Links
Information om AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
AE - Arbejderbevægelsens ErhvervsrådReventlowsgade 14, 1. sal
1651 København V
3355 7710https://www.ae.dk/
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Ny analyse om dårligt arbejdsmiljø: Her er brancherne, hvor lønmodtagerne er hårdest ramt21.12.2025 05:05:00 CET | Pressemeddelelse
I en række omsorgsfag har 4 ud af 10 lønmodtagere et hårdt fysisk eller psykisk arbejdsmiljø, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Lønmodtagerne i hotel- og restaurationsbranchen er næsthårdest ramt.
Analyse: Regeringen kan roligt bruge flere penge uden at give økonomien hedetur8.12.2025 08:15:00 CET | Pressemeddelelse
Analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) skyder argument om overophedning af økonomien ned. Man kan sagtens øge det offentlige forbrug, uden at det puster til inflationen, viser analysen i anledning af Økonomiministeriets udgivelse af ”Økonomisk Redegørelse” i torsdags.
Flere fattige børn i hver tredje kommune: Se tallet for din kommune2.12.2025 05:05:00 CET | Pressemeddelelse
Der er stadig store kommunale forskelle i andelen af børn, der vokser op i relativ fattigdom, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det seneste år er andelen af fattige børn faldet i de fleste kommuner, men steget i 31 kommuner.
Halvdelen af de københavnske småbørn tilhører nu eliten17.11.2025 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
0-2-årige børn i København og på Frederiksberg kommer i stigende grad fra velstillede hjem, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). 54 procent af småbørnene kommer fra overklassen eller den højere middelklasse mod 37 procent for ti år siden. Skredet viser behovet for flere boliger, der er til at betale for almindelige lønmodtagere, siger vicedirektør.
Analyse finder milliardhul i Liberal Alliances økonomiske plan15.11.2025 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Det ville efterlade et hul på 13,5 milliarder kroner i Liberal Alliances økonomiske plan, hvis alle kommuner havde samme administrative udgifter som Solrød Kommune, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er den eneste kommune, hvor Liberal Alliance har haft borgmesterposten de seneste fire år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
