Ny direktør skal tage Relatel til næste niveau

Nuuday-virksomheden Relatel har med Casper Bøyesen ved roret leveret kontinuerlig vækst og er med en Trustpilot-score på 4,6 blandt B2B-telemarkedets højeste på kundetilfredshed, som bl.a. kommer til udtryk ved, at kunderne kun skal vente 20 sekunder på telefonen for at få hjælp. Nu skal Anders Kjær-Jensen som ny direktør fra 15. august tage virksomheden til næste niveau. Han har siden lanceringen af Eesy for to år siden med succes stået i spidsen for Nuudays digitale lavprismobilselskab, og er ifølge EVP i Nuuday, Jens Grønlund, der er ansvarlig for Nuudays digitale brands, herunder Relatel og Eesy, det helt rigtige valg til stillingen:
”Casper Bøyesen har sammen med sine medarbejdere skabt en stærk Relatel-organisation, som det sidste år har formået at tage næsten en tredjedel af den samlede vækst i SMV-markedet for mobiltelefoni. Nu har vi et stabilt fundament at skalere virksomheden ud fra, og Anders Kjær-Jensen har i Eesy bevist, at han kan drive vækst i kraft af sine mange innovative idéer og sin stærke kommercielle forståelse. Ambitionen er nu at tage en endnu større andel af B2B-markedet, så Relatel bliver det helt naturlige førstevalg af mobiltelefoni og omstillingssoftware til SMV’er, der både styrker relationen og dialogen med deres kunder”, udtaler Jens Grønlund.
Yderligere digitalisering af Relatel
Anders Kjær-Jensen har på blot to år bygget en bæredygtig mobilforretning og digital platform fra bunden, hvor majoriteten af alle salg i Eesy gennemføres fuldt ud digitalt. Det er bl.a. de kompetencer, han vil bringe med sig ind i Relatel, som han glæder sig meget til at stå i spidsen for:
”Jeg skal ikke ind og lave en transformation af forretningen, men bidrage til at booste den succes, Casper Bøyesen og hans team har skabt. Der kan jeg med min erfaring automatisere og digitalisere forretningen yderligere og medvirke til at sikre stærke kundeoplevelser og høje vækstrater fra et allerede solidt udgangspunkt. Det skal bl.a. ske gennem mere digitalt salg af Relatels omstillingssoftware til eksisterende kunder”, uddyber Anders Kjær-Jensen.
En vild rejse af være med på
Casper Bøyesen takker af efter halvandet år som direktør hos Relatel, og det er ifølge ham selv alt for tidligt, men han har fået et jobtilbud, han i sidste ende ikke kunne sige nej til, selvom det var en svær beslutning.
”Det har været en vild rejse at være med på, hvor vi har samlet to virksomheder til én slagkraftig virksomhed, som ikke har været bange for at prøve nye ting af i markedet, og som jeg mener har en hurtighed og fleksibilitet, vores konkurrenter sukker efter. Der har ikke været en måned uden fremgang, hvilket viser, at vi med vores løsninger rammer plet i vores målgruppe. Tusind tak for rejsen til alle medarbejdere og kunder”, slutter Casper Bøyesen.
Om Relatel
Relatel er skabt gennem fusionen af Fullrate Pro og Firmafon i november 2019. Virksomheden leverer mobiltelefoni, mobilt bredbånd og omstillingssoftware til SMV’er i Danmark og fokuserer på enkelthed, høj kundetilfredshed og fair priser. Relatel beskæftiger 90 medarbejdere med base på Østerbro i København. Relatel har mere end 20.000 erhvervskunder, en årlig vækst på mere end 20 procent og en markedsandel på omkring 7 procent i SMV-markedet for mobiltelefoni.
Om Anders Kjær-Jensen
Anders Kjær-Jensen er 42 år gammel og uddannet på handelshøjskolen. De seneste 10 år har han stået i spidsen for adskillige kommercielle transformationer i Nuuday. Senest med opbygningen af Eesy. Privat er Anders gift og bor nord for København.
For yderligere information, kontakt:
Pressechef Mikkel Riis-Jørgensen, tlf.: 3044 2244, mail: mikri@nuuday.dk
Kontakter
Mikkel Riis-JørgensenPressechef
Tlf:+45 30 44 22 44mikri@nuuday.dkBilleder

Information om Nuuday
Om Nuuday
Nuuday består af en række stærke brands, der tilsammen leverer innovative digitale services inden for TV, bredbånd, netværk og telefoni til private kunder og virksomheder. YouSee, Telmore, Hiper og eesy servicerer danskere på tværs af alder, køn og bopæl på privatmarkedet. På erhvervsmarkedet servicerer Nuuday mindre såvel som store erhvervsvirksomheder med TDC Erhverv og Relatel. Nuuday beskæftiger omkring 3.700 medarbejdere på tværs af Danmark og har ca. 6 mio. privat- og erhvervskundeforhold.
Læs mere om Nuuday på nuuday.dk.
Følg pressemeddelelser fra Nuuday
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nuuday
Toneangivende brancheindex slår fast: Hiper er den internetudbyder som flest vil anbefale og giver mest værdi for pengene30.4.2025 09:33:00 CEST | Pressemeddelelse
For 6. år i træk vinder Hiper Loyalty Group prisen, som den internetudbyder, der leverer mest værdi for pengene. Samtidig er den førende fiberleverandør i år det selskab, flest vil anbefale. Direktør Lars Blach er på vegne af Hiper-teamet stolt af anerkendelsen, og vil med ambitionen om at genvinde priser mange år endnu, gøre det endnu nemmere at blive fiberkunde.
Nuuday leverede fortsat øget serviceomsætning og kundetilfredshed i 202412.3.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med en tilgang på 14.000 mobilabonnenter i 4. kvartal øgede Nuuday sin mobilbase med i alt 69.000 abonnenter i løbet af 2024. Nuuday tilføjede også yderligere 20.000 fiberkunder til forretningen, hvilket bragte det samlede antal af nye fiberkunder op på 63.000 for hele året. Efter succesfuldt at have migreret størstedelen af YouSees kundebase til vores nye IT-platform, vil hele YouSee-kundebasen være migreret inden længe. Det markerer en kæmpe milepæl for Nuudays omfattende virksomhedstransformation.
Hiper er klar med ny CEO, der skal gøre kunderejsen endnu nemmere for fiberkunderne11.3.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hiper får ny direktør, når Lars Blach pr. dags dato tiltræder som CEO efter Mads Hein, hvor han skal sikre stabilt og lynhurtigt bredbånd til danskerne ved at gøre det endnu lettere at blive fiberkunde. Lars Blach kommer fra en intern stilling som CEO for Nuudays digitale udfordrerbrand, eesy.
Relatel får ny CEO, der skal fortsætte væksten gennem øget digitalisering25.2.2025 11:30:00 CET | Pressemeddelelse
Den 1. marts tiltræder Mads Hein som ny CEO for Nuudays erhvervsbrand Relatel, der leverer mobiltelefoni, brugervenlige kommunikationsløsninger og 5G internet til Danmarks små og mellemstore virksomheder. Mads Hein tager over for Anders Kjær-Jensen, der er blevet headhuntet internt til en nyoprettet stilling som Chief Sales Officer i YouSee.
YouSee og rettighedshaverne har indgået midlertidige aftaler2.12.2024 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
YouSee, som er tv-forretningen i Nuuday A/S, og rettighedshaverne (Koda, UBOD og Copydan Verdens TV) har indgået midlertidige aftaler, som vil gælde, mens sagerne behandles ved rette instans.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum