'Ustyrlig' udtaget til Toronto

Spillefilmen 'Ustyrlig' får verdenspremiere på Toronto Filmfestivalen, der er Nordamerikas mest prominente filmbegivenhed og løber fra 8. til 18. september.
Her skal Malou Reymanns drama deltage i debutantprogrammet Discovery, hvor festivalen præsenterer instruktører, som man skal holde øje med, og som vil tegne fremtiden for international film.
'Holy Spider' er også udtaget og får sin amerikanske premiere i Special Presentations, der viser film af nogle af verdens førende filmskabere.
Ustyrlig
Dramaet udspiller sig i år 1933, hvor samfundet har meget bestemte forventninger til, hvordan unge kvinder skal opføre sig. 17-årige Maren er vild og uregerlig, og hun bliver derfor sendt på kvindeanstalten Sprogø for at blive tilpasset. Opholdet har den modsatte effekt på Maren, som får tændt en gnist i Sørine, der efter seks år på anstalten ellers har tilpasset sig tidens normer. Langsomt får de opbygget en fortrolighed og et venskab, der ender med at få konsekvenser for dem begge.
Manuskriptet har Malou Reymann skrevet med Sara Isabella Jønsson.
Reymann, der har en baggrund som skuespiller, spillefilmdebuterede som instruktør med 'En helt almindelig familie' i 2020. Filmen vandt Big Screen Award ved verdenspremieren på Rotterdam Filmfestival. Reymann modtog også Carl Th. Dreyer-prisen for sit arbejde med filmen.
På rollelisten er Emilie Kroyer Koppel, Jessica Dinnage, Lene Maria Christensen, Anders Heinrichsen og Danica Curcic.
Filmen er produceret af Matilda Appelin for Nordisk Film med støtte fra Det Danske Filminstitut. Filmen får dansk premiere den 9. marts 2023.
Holy Spider
Udtaget til Toronto er også Ali Abbasis 'Holy Spider', der havde verdenspremiere på Cannes Festivalen.
Her modtog Zar Amir Ebrahimi prisen for bedste kvindelige skuespiller for sin rolle som journalisten, der graver sig ned i den mørke underverden i den hellige iranske by Mashhad for at efterforske mordene på byens prostituerede.
Iranskfødte Ali Abbasi, der dimitterede fra Den Danske Filmskole i 2011, havde sin spillefilmdebut med gyseren 'Shelley', der blev udtaget til Berlinalen. Hans anden spillefilm, den svensk-danske 'Grænse', vandt i 2018 hovedprisen i Un Certain Regard på Cannes.
Abbasi har skrevet manuskript til 'Holy Spider' sammen med Afshin Kamran Bahrami. Filmen er produceret af Jacob Jarek for Profile Pictures med støtte fra Filminstituttet. Der er dansk premiere den 13. oktober.
Om Toronto Filmfestivalen
Toronto Filmfestivalen er en af Nordamerikas største og regnes som en vigtig platform for europæiske film.
Festivalens samlede program udmeldes over de kommende uger.
Toronto Filmfestival løber fra 8. til 18. september.
Kontakter
Anders Budtz-JørgensenKommunikationsmedarbejder
Tlf:+45 3374 3528andersbj@dfi.dkBilleder
Information om Det Danske Filminstitut
Det Danske Filminstitut er en kulturinstitution under Kulturministeriet. Vores mål er at skabe de bedst mulige vilkår for, at dansk film, spil og billedbårne fortællinger kan udgøre en bærende kulturfaktor med høj kunstnerisk kvalitet og kulturel værdi, og at fastholde dansk films stærke position i både ind- og udland.
Følg pressemeddelelser fra Det Danske Filminstitut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Danske Filminstitut
Bornholmsk producer udtaget til europæisk talentprogram i Cannes29.4.2025 15:18:16 CEST | Pressemeddelelse
Bornholmske Daniel Mühlendorph er udvalgt som en af Europas 20 mest lovende producere, der skal deltage i Producers on the Move under Cannes Festivalen 13. til 24. maj. Han står bag film som 'Blokhavn', 'Hvor kragerne vender' og 'Krysantemum'.
Find historiske optagelser fra besættelsen fra dit lokalområde29.4.2025 08:46:19 CEST | Pressemeddelelse
I anledning af 80-året for besættelsen lancerer Filminstituttet et nyt interaktivt danmarkskort med historiske filmoptagelser fra besættelsen og befrielsen.
Kultfilm boomer15.4.2025 10:45:56 CEST | Pressemeddelelse
Cinemateket fejrer fra den 18. april til den 28. juni nye og gamle kultfilm – og det publikum, der skaber dem. Mange forbinder kultfilm med gamle, glemte film – men kult kan også opstå her og nu. Et eksempel er den nye Minecraft-film, hvor publikum rejser sig, råber med på replikker og danser i salen. Det peger på en lyst til fællesskab og interaktion – noget, som hjemme-streaming ikke kan tilbyde, men som biografen kan. Under overskriften ’Kult og kitch’ udforsker og genskaber Cinemateket den fortælling.
På spektret 2025: Neurodivergente fortællinger på det store lærred1.4.2025 14:28:33 CEST | Pressemeddelelse
Autisme og neurodivergens er ikke usynlige i årets filmfestival. Fra Verdens autismedag 2. april til 10. maj ruller 'På spektret' over lærredet i Cinemateket.
Ny aftale skal sikre bedre og hurtigere udbredelse af danske kort- og dokumentarfilm31.3.2025 15:59:47 CEST | Pressemeddelelse
Forhandlingerne om en aftale, der skal sikre danske kort- og dokumentarfilm en bedre og hurtigere vej til visning på tv-stationernes platforme, er afsluttet. Parterne – DR, TV 2, Producentforeningen og Filminstituttet – er nået til enighed om en model, der skal følge Filmaftalen 2024-2027.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum