Sweco valgt som rådgiver på Energiøen i Nordsøen de næste ni år
4.8.2022 07:30:00 CEST | Sweco | Pressemeddelelse

Energiøen i Nordsøen skal sikre, at Danmark høster sine unikke offshore vind-ressourcer på bedst mulig vis og samtidig bliver en rollemodel for den grønne energiomstilling globalt. Sådan lyder den ambitiøse målsætning for Energiøen i Nordsøen, og som teknisk rådgiver på projektet de næste ni år har Energistyrelsen efter et udbud valgt Sweco.
Sweco skal hjælpe Energistyrelsen med at formulere konceptet for Energiøen, forberede udbudsdokumenter, granske tekniske løsninger og tilbud, evaluere bydere samt føre tilsyn og kvalitetssikring under konstruktion og overdragelse af Danmarks kommende Energiø i Nordsøen.
”Vi er i gang med en historisk og særdeles krævende opgave – at udvikle det stærkest mulige, fremtidssikrede koncept for Energiøen i Nordsøen. Vores valg af teknisk rådgiver skyldes, at Swecos tilbud er det samlede mest fordelagtige tilbud. Vi har haft et godt samarbejde med Sweco indtil videre og har været godt tilfredse med deres leverancer og rådgivning. Vi ser frem til at fortsætte samarbejdet,” siger Mogens Hagelskær, vicedirektør med ansvar for Energiøerne.
Udbud klar i september 2023
Målsætningen for de næste 12 måneders arbejde er at formulere et solidt og fremtidsorienteret koncept for Energiøen, som giver flest mulige aktører og konsortier mulighed for at byde ind med et relevant og målrettet tilbud. Forventningen er, at udbuddet er klar i september 2023.
”Jeg er glad og stolt over, at vi i Sweco får tildelt denne historisk store og vitale opgave. Med de næste mange års arbejde på energiøen kommer vi til at opbygge en markedsledende position indenfor offshore energi og transmission. Samtidig glæder jeg mig over, at vi kan tilbyde nuværende og potentielle medarbejdere muligheden for at arbejde med et af de mest spændende og krævende projekter nogensinde, der samtidig er Danmarkshistoriens største anlægsprojekt,” siger Jes Hansen, direktør for Swecos division Infrastruktur, Vand & Miljø.
En inddæmmet fleksibel ø
Det tekniske koncept for Energiøen sigter mod at skabe en fleksibel ø, der giver mulighed for at kombinere fordelene ved en inddæmmet ø og tilhørende platforme uden at begrænse mulighederne for innovative aktiviteter (fx PtX) og plads til at manøvrere rundt på øen. Ideen med den fleksible, inddæmmede ø er at realisere øen hurtigt vha. kendt teknologi samtidig med, at der er rig mulighed for innovative og fleksible løsninger, der kan inspirere globalt.
”Set i lyset af klimakrisen skal vi transformere vores energiproduktion til vedvarende energi. Her bliver Danmarks Energiø i Nordsøen et forgangseksempel for resten af verdens grønne omstilling. I Sweco har vi længe haft det øverst på agendaen at bidrage med vores unikke kompetencer og ressourcer til at løfte netop den slags projekter. Derfor er vi gået målrettet efter at vinde opgaven som rådgiver på projektet, der uden tvivl bliver et stærkt afsæt for at tiltrække nye medarbejdere og vinde flere opgaver indenfor vedvarende energi,” siger Tore Lucht, projektdirektør for Energiøen i Sweco.
På projektet rådgiver Sweco Energistyrelsen i tæt samarbejde med underrådgiverne Implement Consulting Group, MORE Consulting, WorldPower Consulting, Hegelund Advice og EPConsult Energies Nord.
Nøgleord
Kontakter
Morten LaasholdtPresseansvarlig
Tlf:+45 3117 7117morten.laasholdt@sweco.dkBilleder
Information om Sweco
Sweco planlægger og designer fremtidens bæredygtige byer og samfund. Med vores kunder og den samlede viden hos vores 18.500 arkitekter, ingeniører og andre specialister, skaber vi sammen løsninger, der adresserer urbanisering og digitalisering og gør vores samfund mere bæredygtige.
Sweco er Europas førende arkitekt- og ingeniørrådgiver med en omsætning på ca. SEK 23 mia. (EUR 2,2 mia. / DKK 16,4 mia.). Virksomheden er noteret på Nasdaq Stockholm.
www.swecogroup.com.
Følg pressemeddelelser fra Sweco
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sweco
Høj risiko for angreb: Sweco udgiver nyt notat om sikkerhed i den danske forsyningssektor4.11.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danske forsyningsanlæg er i højrisiko for hybridangreb. Derfor offentliggør rådgiverkoncernen Sweco nu et notat med konkrete anbefalinger til, hvordan den kritiske infrastruktur kan sikres
Sweco satser på sjællandsk vækst med stærk lederprofil fra COWI3.11.2026 09:48:06 CET | Pressemeddelelse
Oliver Wiig tiltræder som ny afdelingsdirektør for Swecos afdeling i Roskilde med et klart mål om at få forretningen til at vokse. Afdelingen har tidligere rådgivet om byggeriet af bl.a. Steno Diabetes Center i Holbæk, Odsherred Teater, Hedehusene Ny Skole og Mungo Park Teater i Allerød.
Sweco henter nye profiler til storsats: Vil fordoble medarbejderstab3.11.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sweco opruster på vand- og klimaområdet med tre fremtrædende profiler. De skal understøtte og styrke eksisterende rådgivning om fremtidens løsninger på et område, hvor mere ekstremt vejr lægger stigende pres på byer og det åbne land. De kommende år skal afdelingen udvides markant, fortæller direktør
I skyggen af klimasikring og cyberfrygt: Danske vandforsyningsledninger samler milliardgæld30.10.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den danske vandinfrastruktur forfalder i det skjulte. Med det nuværende tempo vil det eksempelvis tage 143 år at foretage den nødvendige renovering af drikkevandsnettet. Sweco advarer om, at den udskudte vedligeholdelse skubber en voksende milliardregning foran samfundet, som i sidste ende truer forsyningssikkerheden.
Sweco Danmark leverer fortsat højt indtjeningsniveau i tredje kvartal29.10.2026 10:25:47 CET | Pressemeddelelse
Sweco fastholder et højt indtjeningsniveau med en EBITA-margin på 15,2 procent i årets tredje kvartal. Aktiviteten udvikler sig positivt på tværs af forretningen, mens pharma-markedet fortsat er præget af et væsentligt lavere aktivitetsniveau.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



