Vinder 1 million i Lotto: Nu skal lejligheden renoveres!

En glad vinder fra Køge Kommune blev 1 million kroner rigere, og har straks sat gang i den helt store renovering af sin lejlighed.
”Jeg har besluttet, at en del af pengene skal gå til at renovere min lejlighed. Og det er med hård hånd – alt er nærmest røget ud. Der skal nyt til – både nye farver på væggene og nye møbler,” fortæller vinderen, alt imens han er i fuld gang med at bestille en ny seng.
Den nybagte millionær vil dog kun bruge en brøkdel af gevinsten på renovering. Der skal nemlig også være lidt til overs til at forsøde tilværelsen, når vinderen om få år tager hul på sit otium. Samtidig byder den nærmeste fremtid på en familieferie til USA, hvor alle er inviteret til en rund fødselsdag.
Og netop familien skulle derfor selvfølgelig også have besked om den store gevinst. Men her kunne manden alligevel ikke helt dy sig for at drille lidt.
”Min søster troede, jeg havde vundet 10.000 kr. ”Narh” sagde jeg så og spillede dum. ”Har du så vundet 6.000”, spurgte hun mig så, og så kom sandheden jo på bordet,” fortæller vinderen smågrinende.
Da vinderen fortalte familien, at der altså var tale om en gevinst på 1 million kroner, blev alle selvfølgelig alle meget glade på hans vegne.
Kollegerne regnede den selv ud
Og det er ikke bare familien, som nu ved besked. Faktisk lurede kollegerne selv, at det var noget på færde.
”Mandag morgen kunne mine kollegaer godt se, at der var noget galt. Jeg plejer slet ikke at være så glad om morgenen,” fortæller vinderen med et diskret grin.
Og kollegerne blev selvfølgelig målløse, men ikke mindst glade på den heldige vinders vegne. Der faldt dog også lidt godt af til dem. Sjællænderen fortæller nemlig, at han selvfølgelig tog nogle store flødeboller med til alle kollegaerne.
Om Millionærgarantien
Millionærgarantien fra Danske Spil sikrer, at der hver uge er to Lotto millionærer, uagtet resultatet af selve trækningen. De heldige vindere trækkes ud fra alle spillede rækker den pågældende uge. Der har indtil videre – siden den blev indført - været mere end 200 vindere af Millionærgarantien, og der udtrækkes fortsat to nye hver uge.
Om Lotto
Lotto startede d. 7. oktober 1989 og trækkes fast hver lørdag aften. Siden 2015 har Lotto haft en Millionærgaranti, der betyder, at der hver uge desuden bliver trukket lod om 2x1 mio. kr. blandt alle spillede rækker. Den højeste gevinst blev vundet i 2008, hvor en heldig spiller fra København vandt 38.564.007 kr.
Billeder
Information om Danske Spil A/S
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Hele syv nye millionærer i sidste uge16.6.2025 09:48:43 CEST | Pressemeddelelse
Hele syv heldige danskere blev millionærer på Lotto, Eurojackpot og i Klasselotteriet i sidste uge – et par af dem ved det måske stadig ikke.
Danske Spil forudser stor hæder for Thomas Frank i Tottenham13.6.2025 13:25:17 CEST | Pressemeddelelse
Tottenham-spillerne vinder ingen pokaler i næste sæson – men det gør Thomas Frank som manager til gengæld. Sådan lyder vurderingen fra Danske Spil før sæsonstarten.
Aggressiv Vingegaard får Danske Spil til at se lyst på Tour de France11.6.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den danske stjernes kørsel og form i Critérium du Dauphiné gør ham til større favorit til at vinde Tour de France. Dog stadig et stykke efter Tadej Pogacar.
Her landede pinsens milliongevinster fra Lotto10.6.2025 10:06:59 CEST | Pressemeddelelse
Pinseferien bød på to nye millionærer fra Danske Spil. Se her, hvor de er fra.
Vinder million og løser sko-dilemma: "Nu kan jeg købe begge par!”7.6.2025 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Kvinde fra Roskilde Kommune vinder 1 million kroner i Lotto, fokuserer indad og finder glæden i at forsøde hverdagen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum