Ny HR-direktør i Andel
Kirstine Bergenholtz tiltræder den 8. august stillingen som HR-direktør i Andel. Senest har hun som Chief Human Resources Officer været en del af ledelsen i Københavns Lufthavne med ansvar for alle People-funktioner, og hun har været en væsentlig drivkraft i lufthavnens strategiarbejde med stor fokus på lufthavnens samfundsmæssige rolle og samarbejdet med vigtige partnere. Hun har solid erfaring fra energisektoren, idet hun fra 2011 til 2016 var ansvarlig for HR, sikkerhedsorganisationen og Strategi i forretningsenheden Distribution and Customer Solutions i det daværende DONG Energy.
Om ansættelsen af Kirstine Bergenholtz siger adm. direktør Jesper Hjulmand:
”Andel er i fuld gang med en integrations- og udviklingsproces, ikke mindst i kølvandet på købet af netselskabet Radius samt Ørsteds privatkunde- og udelysforretning, og her vil Kirstine Bergenholtz spille en væsentlig rolle. Som leder har hun med overskud og pondus gennemført krævende og udfordrende transformationer, så jeg glæder mig meget til at få hende ombord, så hun kan bistå os i den gennemgribende forandringsproces, som Andel er midt i”.
For Kirstine Bergenholtz har Andels rolle i den grønne omstilling været medvirkende til, at hun sagde ja til stillingen:
”Verden står med en monumental udfordring på grund af de menneskeskabte klimaforandringer. Derfor er det et privilegium for mig at kunne komme til Andel, som klart har markeret, at man er en kritisk partner i kampen for grøn omstilling og tager opgaven og ansvaret på sig. Andel spiller således en vigtig rolle i samfundet og har med energiproduktion, salg og distribution også en afgørende betydning for rigtig mange menneskers hverdag og velfærd. Jeg ser meget frem til at blive en del af Andel koncernens organisation og glæder mig til samarbejdet med alle mine nye kolleger. Vi skal sammen sikre en motiveret organisation og også tage et samfundsmæssigt ansvar i forhold til beskæftigelsen i vores geografiske område".
Karriere:
Kirstine Bergenholtz har en cand.merc. i Erhvervsøkonomi og Erhvervsret fra Copenhagen Business School samt en kandidatgrad i Organizational Behavior på University of London. Kirstine har arbejdet både i London, Hamborg og i FN regi. I 2011 kom hun til DONG Energy og herefter til Copenhagen Airports i 2016
Billeder
Information om Andel
Vi har alle en andel i energien
Andel er et andelsselskab, der bygger og tror på, at det bedste samfund er et samfund med muligheder for alle. Lige muligheder for at lade elbilen og gå online. En velfungerende vital infrastruktur skaber sammenhæng og sammenhold. Et stærkt sammenhold kræver stærke forbindelser. Vi er afhængige af at være forbundet med hinanden – elektrisk og digitalt – og vi er hinandens bedste forbindelse.
I Andel vil vi være hinandens bedste forbindelse, og vi tager ansvar for at skabe en fælles fremtid – for vores kunder, vores andelshavere og vores omverden. Andel har 2,8 millioner kundeforhold og via vores datterselskaber, Clever, Energi Danmark, Fibia og SEAS-NVE, giver vi dig markedets bedste energiløsninger og den skarpeste kunderådgivning. Vi en del af en ambitiøs grøn omstilling, når vi investerer i havvindmøller, ladeinfrastruktur og visionære energiløsninger. Andel har hovedsæde i Svinninge og primære lokationer i Ballerup, Haslev og Virum. Koncernen har 1.700 ansatte og omsatte i 2019 for 6.902 mio. kr.
Følg pressemeddelelser fra Andel
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Andel
Andel lander historisk høje investeringer i udfordrende år28.4.2025 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med rekordinvesteringer på 4,8 mia. kr. via datterselskaber skruede Andel i 2024 kraftigt op for koncernens bidrag til en grønnere og mere digital fremtid. I en verden under hastig forandring er der løbende prioriteret for at sikre mest mulig grøn omstilling for pengene. Igen i 2025 forventer Andel at øge investeringsniveauet til gavn for andelshavere, kunder og samfundet.
F.C. København og Andel går sammen om at levere mere energi til dansk kvindefodbold18.2.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Andel, Danmarks ledende energi- og fibernetkoncern, indtager fronten på spillertrøjen for F.C. Københavns løvinder i en 5-årig aftale. Målet er at skærpe fokus på dansk kvindefodbold og forbedre mulighederne for piger og kvinder indenfor fodbold.
Parken og Andel i banebrydende energipartnerskab18.2.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Andel og F.C. København indgår i dag et strategisk, nytænkende energipartnerskab med fokus på den grønne omstilling af Danmarks nationalstadion.
Stort antal kandidater klar til at engagere sig i den grønne omstilling31.1.2025 12:31:12 CET | Pressemeddelelse
Interessen for at engagere sig i energi- og fiberkoncernen Andels repræsentantskab er stor. Når andelshaverne i Kalundborg, Lolland og Næstved kommuner snart skal til stemmeurnerne, bliver det nemlig med et stort antal kandidater at vælge imellem.
Nu kan du stille op til Andels repræsentantskab3.1.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Vil du være med til at forme fremtidens grønne omstilling og påvirke retningen for Andel – Danmarks førende andelsejede energi- og fibernetkoncern? Fra den 3. januar til 28. januar kl. 12 er der mulighed for at stille op til repræsentantskabsvalget i kommunerne Kalundborg, Lolland og Næstved. Tilmelding sker via andel.dk/stilop.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum