Det danske Fuldkornspartnerskab udnævnt som Best Practice af OECD
13.7.2022 09:03:00 CEST | Fødevarestyrelsen | Pressemeddelelse
Danskerne er blandt de bedste i verden til at spise havregryn, rugbrød og fuldkornsboller, og det går ikke ubemærket hen. I et nyt casestudie er OECD gået på jagt efter formlen, som har fået danskerne til at fordoble deres fuldkornsindtag over en periode på 10 år.
I studiet fremhæver OECD det danske Fuldkornspartnerskab, som med sit samarbejde mellem erhverv, myndigheder og interesseorganisationer, kampagner og ikke mindst Fuldkornsmærket, som findes på næsten 1.000 danske produkter, har formået at skubbe danskernes spisevaner i den ønskede retning.
Resten af verden har hårdt brug for flere fuldkorn
Det skal andre lande nu lære af. Der er nemlig hårdt brug for mere fuldkorn i kosten, viser et studie af den globale sygdomsbyrde fra 2018. Her estimerende forskerne, at antallet af dødsfald, der kunne tilskrives for lidt fuldkorn i kosten, er steget med 17 % fra 2.63 mio. til 3.07 mio. på verdensplan i perioden 2007-2017.
Anne Pøhl Enevoldsen, enhedschef hos Fødevarestyrelsen, er glad for den opmærksomhed, som OECD skaber om Fuldkornspartnerskabets arbejde:
- At vælge mad med fuldkorn er et af de syv officielle kostråd, som Fødevarestyrelsen står bag. Danmark er allerede godt i gang med at inspirere andre lande til lignende indsatser gennem WholEUGrain projektet, hvor målet er at få andre EU-lande til at opstarte nationale fuldkornspartnerskaber, siger hun.
Offentligt privat partnerskab gavner folkesundheden
Ifølge bestyrelsesformand for Fuldkornspartnerskabet Niels Brinch-Nielsen er det især et velfungerende samarbejde mellem de offentlige og private organisationer Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen, Diabetesforeningen, Fødevarestyrelsen og en række fødevare- og detailhandelsvirksomheder samt brancheforeninger, som har givet Fuldkornspartnerskabet vind i sejlene.
- Da vi etablerede Fuldkornspartnerskabet for 13 år siden, var salget af fuldkornsprodukter nedadgående på grund af Atkins-diætens popularitet. Det betød, at virksomheder mistede salg. Samtidig var sundheds-NGO’er og Fødevarestyrelsen bekymrede for det faldende fuldkornsindtag, da ny forskning viste, at fuldkorn kunne forebygge visse kræftformer. På den brændende platform etablerede vi Fuldkornspartnerskabet, siger Niels Brinch-Nielsen.
Fuldkornspartnerskabets arbejde har blandt andet resulteret i, at fuldkorn blev en del af De officielle Kostråd, og at det orange Fuldkornsmærke findes på næsten 1.000 danske produkter.
Fakta om Fuldkornspartnerskabet
- Det danske Fuldkornspartnerskab arbejder på at forbedre folkesundheden ved at øge danskernes fuldkornsindtag. Partnerskabet består af Diabetesforeningen, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Fødevarestyrelsen og en række fødevarevirksomheder. Læs mere her: www.fuldkorn.dk
- WholEUGrain er et EU-finansieret projekt, som har til formål at formidle erfaringer fra det danske fuldkornspartnerskab til andre europæiske lande og give de nødvendige kompetencer og viden til at igangsætte og drive et offentlig-privat partnerskab for at øge indtaget af fuldkorn.
Yderligere oplysninger: Fødevarestyrelsens pressetelefon 2284 4834.
Information om Fødevarestyrelsen
Følg pressemeddelelser fra Fødevarestyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fødevarestyrelsen
Udbrud af fugleinfluenza hos 60.000 høns i Brande10.3.2026 10:34:12 CET | Pressemeddelelse
Midtjysk besætning med 60.000 høns ramt af fugleinfluenza. Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri afliver besætningen tirsdag for at forebygge yderligere smittespredning.
Nordfynsk besætning med høns, ænder, gæs og andre fugle er ramt af fugleinfluenza8.3.2026 09:07:23 CET | Pressemeddelelse
Nordfynsk besætning med høns, ænder, gæs og andre fugle er ramt af fugleinfluenza, og bliver søndag aflivet af Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri for at forebygge yderligere smittespredning.
Nyt udbrud af fugleinfluenza rammer 25.000 kalkuner på Lolland3.3.2026 08:46:02 CET | Pressemeddelelse
I en kalkunfarm ved Stokkemarke på Lolland er der fundet fugleinfluenza i en besætning med omkring 25.0000 kalkuner. Besætningen bliver aflivet for at forebygge yderligere smittespredning, oplyser Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Fugleinfluenza i besætning med 115.000 høns i Herlufmagle21.2.2026 10:34:59 CET | Pressemeddelelse
Prøver analyseret på Statens Serum Institut viste fredag, at der er fugleinfluenza i en større hønsebesætning med 115.000 æglæggende høns ved Herlufmagle, Nord for Næstved. Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og fiskeri indleder lørdag aflivning af de mange fjerkræ.
Et hobbyhold med høns og ænder er smittet med fugleinfluenza10.2.2026 18:30:24 CET | Pressemeddelelse
I Tingsted nord for Nykøbing Falster er en hobbybesætning med ca. 75 høns og få ænder ramt af fugleinfluenza. Fuglene er blevet aflivet tirsdag, og Fødevarestyrelsen har oprettet overvågnings- og beskyttelseszoner for at nedsætte smitterisiko.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum