PensionDanmark

PensionDanmark anerkendes for ansvarlige investeringer

Del
Danmarks største arbejdsmarkedspensionsselskab modtager international anerkendelse for at gøre social ansvarlighed til en forudsætning for vellykkede investeringer på vegne af 800.000 medlemmer.
PensionDanmarks 800.000 medlemmer inden for blandt andet byggeri, transport og landbrug har andel i Europas bedste integration af samfundsansvar i deres investeringer. Foto: Ursula Bach/PensionDanmark
PensionDanmarks 800.000 medlemmer inden for blandt andet byggeri, transport og landbrug har andel i Europas bedste integration af samfundsansvar i deres investeringer. Foto: Ursula Bach/PensionDanmark

Danmarks største arbejdsmarkedspensionsselskab blev fremhævet, da der torsdag aften blev uddelt European Pensions Awards i London. Her modtog PensionDanmark prisen som ’ESG/SRI Provider of the Year’ for sin indsats for at integrere arbejdet med social ansvarlighed i sine investeringer.

“Vi ser prisen som en anerkendelse af, at PensionDanmarks arbejde med ansvarlige og bæredygtige investeringer i blandt andet vedvarende energi, grøn infrastruktur, bæredygtige ejendomme og virksomheder, der lever op til deres samfundsansvar, har formået at sætte nye standarder. Det giver os et rygstød til at fortsætte med at bringe nyt lys over vejen til, hvordan man i endnu højere grad kan integrere ansvarlighed i sine investeringer og gøre det til en forudsætning for - og ikke en modsætning til - at skabe gode afkast til vores medlemmer,” siger adm. direktør i PensionDanmark, Torben Möger Pedersen.

800.000 medlemmer bidrager til positive forandringer
PensionDanmark har de seneste år blandt andet udvidet rapporteringen af investeringernes aftryk på omverdenen for at bidrage til større gennemsigtighed.

PensionDanmark var således også det første danske pensionsselskab til at underlægge sine ESG-nøgletal ekstern revision. Det styrker mulighederne for at bidraget til positiv forandring gennem massive investeringer i og aktiv dialog med de virksomheder, der bidrager bedst til omverdenen og dermed også udgør en sund investering. 

”Prisen er ikke kun til glæde for vores dedikerede medarbejdere fra investering og ESG. Den udgør i virkeligheden et skulderklap til alle vores 800.000 medlemmer. De kan glæde sig over, at deres opsparing også i fremtiden er i særdeles gode hænder både hvad angår afkast til en økonomisk tryg alderdom og de positive forandringer, som de samtidig vil have ejerskab på til glæde for dem selv og for deres børnebørn,” siger Torben Möger Pedersen.

Kontakter

Billeder

PensionDanmarks 800.000 medlemmer inden for blandt andet byggeri, transport og landbrug har andel i Europas bedste integration af samfundsansvar i deres investeringer. Foto: Ursula Bach/PensionDanmark
PensionDanmarks 800.000 medlemmer inden for blandt andet byggeri, transport og landbrug har andel i Europas bedste integration af samfundsansvar i deres investeringer. Foto: Ursula Bach/PensionDanmark
Download

Information om PensionDanmark

PensionDanmark
PensionDanmark
Langelinie Alle 43
2100 København Ø

33 74 80 00https://www.pensiondanmark.com/

PensionDanmark A/S administrerer overenskomst- og virksomhedsaftalte arbejdsmarkedspensioner, sundhedsordninger og uddannelsesfonde for 836.000 medlemmer beskæftiget i over 22.700 private og offentlige virksomheder. PensionDanmark er et kundeejet selskab, hvor hele overskuddet går til medlemmerne. De samlede indbetalinger udgjorde 15,8 mia. kr. i 2023. Balancen er 358 mia. kr.

Følg pressemeddelelser fra PensionDanmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra PensionDanmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye